Annonce

Annonce

Svar: Rutine - 3 mdr.


13. januar 2017

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære R

Tak for dit brev og velkommen til - tillykke med den lille dreng :)

Den dagsplan du sender, ser faktisk rigtig fin ud. Det lyder meget passende for jeres drengs alder, at du nu forsøger at skabe en rytme, hvor han sover tre lure dagligt - en formiddagslur, en middagslur og en lur sidst på dagen. Og ofte vil dagens sidste lur ligge sent og derfor går han sent i seng. Det er ikke unormalt, at børn i 3-4 måneders alderen først sover kl 22-23, nogle gange senere - og det gør jeres dreng også :) Det ændrer sig naturligt igen i takt med at han bliver ældre.

De fleste børn vil også kunne være vågne ca et par timer, hvor de er aktive motoriske, pludrer, øver sig i at observere og bruge sig selv, bliver skiftet, får mælk og så sover de igen. Nogle gange vil han måske kun kunne være vågen i kort tid, andre gange i længere tid, men et par timer eller 2.5 time vil være meget gennemsnitligt, og det lyder også til at være tilfældet hos jer.

Det er helt normalt at han om aftenen har en lidt længere vågenperiode og du vil sandsynligvis opleve, at han her gerne vil spise tit. Hvis du ammer, så er det sådan, at din mælk om aftenen er meget koncentreret og ved at die hyppigt, så får han små mængder koncentreret mælk ned i maven. Det giver ham lidt ekstra mæthed før natten, så han der kan sove et lidt længere søvnstræk, hvilket også er rigtig dejligt for dig, når du går i seng :) Selvom han naturligvis stadig også skal have mælk om natten.

Det vil generelt være en god idé at lade mælk indgå som en fast del af hans putteritual. At få mælk lige før han skal sove, vil hjælpe ham til at finde fysisk ro og overgive sig til søvnen, ligesom mælk i maven naturligt sikrer, at han kan sove en lidt længere lur, før han vågner op og har brug for mælk igen. Hvis han sover en lang lur på f.eks. 3 timer, så vil han naturligt være sulten, når han vågner og vil have brug for mælk her - men når han så efter et par timer skal sove igen, vil det være rigtig godt at tilbyde ham mælk igen, før han så puttes.

Derudover så er det en rigtig god idé, at du forsøger at gøre nogle af de samme ting, hver gang han skal sove, det vil sige noget af alt det, som du allerede gør - skifter ham, svøber ham, giver ham mælk, putter ham med en klud, en sut, bestemte kærtegn, ...


Annonce

... beroligende ord, synger en lille sang eller spiller en lille melodi med en spilledåse eller lignende. Så der er genkendelighed og dermed tryghed. Jo mere ens du kan gøre det hver gang, jo bedre vil det ofte være og fordi han nu bliver mere og mere bevidst, vil han have mere og mere glæde af små rutiner, som forbereder ham på, hvad der nu skal ske:)

Du må også gerne begynde at arbejde lidt på, at han lærer at sove uden at han skal være i din favn. Det er her rigtig fint, at du putter ham i barnevognen, nogle gange kan du også vælge at lægge dig med ham og amme ham i dobbeltsengen :) Når du putter ham i barnevognen lærer han at sove lidt på afstand af dig. Når du lægger dig med ham på sengen, så lærer han at falde i søvn, uden at han behøver være i bevægelse...

Det er ofte en god idé at svøbe børn i denne alder. Det vil sige, skifte ham, svøbe ham - evt. putte ham i en sovepose - og så amme ham og derfra lægge ham fra dig. Prøv at lægge ham fra dig, før han sover helt. Se på hans øjne og lyt til hans vejrtrækning. Prøv at lægge ham fra dig, når du fornemmer, at vejrtrækningen er blevet roligere, langsommere, og når du kan se, at han er lige ved at falde i søvn og endnu ikke sover tungt. Stille og roligt putte ham fra din favn ned i egen seng. Han er svøbt, og du må gerne prøve at erstatte brystet med en sut, hvis han vil have en sådan. Det kan også være en del af hans genkendelige ritual :)


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Stå lidt ved ham, hold dine hænder roligt på ham, så han fornemmer, at du stadig er der, selvom han nu er flyttet fra din favn. Lad dine hænder have lidt vægt på hans krop, så der er lidt tyngde, vug ham blidt imens han ligger ned, stille og rolige, rytmiske bevægelser. Ligger han i barnevognen, så triller du vognen lidt eller går en rolig tur med ham. Ligger han ved siden af dig, så kan du holder din hånd på hans hofte og vugge ham lidt imens han ligger på siden. Det samme, hvis du putter ham i tremmesengen, så du med kærtegn og vugning luller ham ind i søvnen :)

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre og jeg vil også anbefale dig min bog "Helens bog om børn og søvn". I den kan du læse meget mere om rutiner osv. ligesom du også kan læse om søvnen i de forskellige aldre, og hvad du kan forvente :)

Glæder mig til at følge jeres lille familie! :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

1. maj 2024 | Sovevaner | 20 mdr.

Problemer med putning til nat

Kære helen, Vi har store problemer med putning til nat herhjemme og ønsker...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2024 | Sovevaner | 2 år, 1 mdr.

Nattespetakler

Kære Helen Vi har nogle udfordringer om natten pt. Og jeg ved ikke, hvad vi...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Æteriske olier

Æteriske olier er planteolier, der tilsættes forskellige plejeprodukter, f.eks. massageolie, for at give det duft.

Æteriske olier kan indeholde allergene parfumestoffer, der kemisk set er identiske med - og lovgivningsmæssigt er sidestillet med - de syntetisk fremstillede.

I forhold til børn er det vigtigt at undgå parfumerede massageolier og helt undlade at bruge voksenprodukter. Æteriske olier bør ikke bruges direkte på huden og man skal være opmærksom på at...

Læs mere i Babylex

Appetit

Børns appetit varierer meget. Nogle gange spiser barnet meget i løbet af en dag og andre gange betydeligt mindre.

Det er helt i orden, så længe barnet trives, er aktivt og hverken bliver for tyk eller tynd. Og som udgangspunkt må du tro på at dit barn har en naturlig evne til at spise, når de tilbydes mad og til at sige fra, hvis det ikke har behov for mere.

Når man ammer ved man aldrig hvor meget barnet egentlig får og her må man tro på at hvis der kommer noget ud...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Hvor blev jeg glad for, at du også mener, at min moderlige intuition har noget på sig. At få at vide at ens intuition kan være ok, giver selvtillid. Giver troen på, at man godt kan finde ud af at være mor...

TAK, Lene


Annonce