Annonce

Annonce

Svar: Vildt skrigeri ved opvågninger


13. januar 2017

Kategori:
Alder:
18 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Mor til M

Tak for dit brev og velkommen til :) det er rigtig godt du skriver, for det er vigtigt, at du lytter til den indre fornemmelse af, at jeres datter ikke trives. Det er derfor rigtig godt, at du også har drøftet det med jeres læge - der er ikke nogen som kender jeres datter bedre end dig, og derfor skal du naturligvis holde øje med hende fortsat og også kontakte lægen igen, hvis det ikke bliver bedre:)

Jeg tænker dog, at der udviklingsmæssigt sker rigtig meget med jeres datter lige nu, som godt kan forklare hendes ændrede adfærd og ændrede søvn...

Netop i 18-20 måneders alderen (nogle lidt før, andre lidt senere) kommer børn ind i en udviklingsfase, hvor de begynder at opleve flere farer. Altså at verden ikke kun er sjov og ballade, men faktisk også kan være farlig. Hun oplever verden større nu. Når hun bevæger sig rundt, kommer hun langt omkring. Hun oplever at falde og slå sig. Hun skubber måske den høje stol hen til køkkenbordet, klatrer op, men kan ikke selv komme ned igen.

Hun oplever også, at andre giver hende modstand - det kan være andre børn, som skubber, tager legetøjet fra hende eller måske slår eller bider.. Og hun møder modstand fra jer og andre voksne. I siger mere "Nej!" i løbet af dagen, I holder hende fast og forhindrer hende i at løbe, når I går ved vejen. I stiller flere krav til hende og hun kan ikke bare gøre, som hun gerne vil...

Og alt dette skal naturligt bearbejdes, når hun skal sove. Hun skal for det første slippe dagen og alle oplevelserne - slippe alt det gode og også alt det, som måske har været lidt svært, og det er rigtig svært. Og derfor er det lige nu rigtig svært at falde i søvn. Og når hun så endelig falder i søvn, så sover hun rigtig uroligt, fordi hun drømmer ekstra meget netop i denne periode.

Og derfor oplever mange, at børn i denne alder vågner og skriger om natten - ligesom de faktisk også kan vågne med gråd om dagen - ofte dog ikke så utrøstelige om dagen, som de kan være om natten... Om natten kan de være voldsomt utrøstelige og tydeligt virke som om, at de har drømt en uhyggelig drøm eller man oplever deciderede anfald af natteskræk, som du også selv er inde på.

Det vil være rigtig godt, at I forsøger at hjælpe hende til en nogenlunde fast rytme. Så hun står op til samme tid hver morgen og sover middagslur til fast tid hver dag og puttes til fast tid hver aften. Og du skal naturligvis medtænke, hvor lang en middagslur hun tager. Hvis hun sover 2-3 timer til middag, hvilket hun meget gerne må, så vil hendes nattesøvn skulle vare 10-11 timer, så hun samlet får godt 13 timers søvn i døgnet. Det betyder, at hvis hun starter dagen kl 07, så vil hun naturligt ikke være putteklar før klokken måske er 21 - og hvis I så prøver at putte hende allerede kl 19, så vil I naturligvis bruge et par timer på at få hende til at sove.... Derfor skal I sikre jer, at hendes puttetidspunkt er rigtigt :)

Det kan også være en god idé med en fast aftenrytme, fordi genkendelighed giver tryghed og dermed ro og en aftenrytme kan se således ud:

Aften: I spiser sammen, almindelige børnevenlige retter med kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Vand af kop.

Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med lidt creme osv. efter behov. Puttes i nattøj mv.

Tilbydes en godnatgrød i køkkenet. Letmælk af kop.

Får herefter børstet tænder og puttes så i seng som nu med godnathistorie, en snak om dagen, en godnatsang, putteklud, bamse eller lignende.

Det kan være en rigtig god idé ...


Annonce

... at tale dagen igennem med hende, fordi I på den måde hjælper hende med at slippe lidt af oplevelserne, få dem bearbejdet og dermed få fjernet lidt af al den tankemylder hun har, så hun bedre kan overgive sig til søvnen.

At tale om dagen kan f.eks. være "da du stod op i morges, fik du havregrød, hmm det smager godt", "så kørte vi i vuggestue og der legede du med..., det var sjovt". "så var du på legepladsen og så faldt du, AV! det gjorde ondt", "men så trøstede den voksne dig og du fik plaster på" osv. Hvis I ved lidt om, hvad der er sket i løbet af dagen, så kan I tale med hende om det på denne måde og dermed få noget af det bearbejdet - både det som har været sjovt og det som måske har været lidt svært :)

Det er en god prioritering at sidde hos hende, hjælpe hende med at koble fra, finde fysisk ro, mærke trætheden og paratheden, putte med bamse osv. en godnatsang mv. og hvis hun kan sove og falde trygt i søvn, fordi I sidder der i 10-15 minutter, så vil dette være givet rigtig godt ud. Hun har brug for dette netop nu - og det er langt bedre end at gå og hun så bliver ked af det og forbinder det at sove med noget, som ikke er rart. Modsat, så skal I heller ikke sidde der i halve til hele timer - og nogle gange kan jeres tilstedeværelse også gøre, at hun ligger og holder sig vågen, kæmper mod søvnen. Og så kan det være bedre at gå...

Men for at hun ikke skal føle sig alene og stadig være tryg ved at være i sin seng, så vil jeg anbefale jer, at I bruger det jeg kalder for stryge-tøj-metoden :) Det handler om at lave noget praktisk som at tage strygebræt, strygejern og vasketøj med på værelset.

Du skal stå lige ved døren, så hun kan ligge i sin seng og se dig. Det er vigtigt, at hun kan se dig fra sin seng, og at hun ikke behøver rejse sig fra sengen, for at se om du er der...


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Når du står og laver noget praktisk, som at lægge tøj sammen eller står og stryger, så signalerer du, at der ikke sker noget spændende. Der er ikke noget hun går glip af, det er kedeligt, det du laver :) Og du signalerer samtidig også, at du ikke sidder og venter på at hun skal sove, og at du ikke er der til at underholde :) Det er faktisk sovetid nu :)

Imens du står og stryger, så kan hun kalde på dig "moaar?!" og du kan svare "ja, skatter, jeg er lige her", ligesom du også nogle gange kan sige "læg dig ned skat, nat-nat", så hun hører, hvad det er, hun skal nu. Og netop det, at hun selv lægger sig vil ofte gøre, at hun bliver liggende. Hvis du igen og igen går hen og lægger hende ned, så virker det som en fjeder, - ligeså snart du flytter dig, så står hun op igen :) Du er der hele tiden, du beroliger og betrygger, og hun lærer at falde i søvn i sin seng, men med dig på afstand.

Stille og roligt kan du så udvide metoden og begynde at gå til og fra, så hun lærer, at hun godt kan være alene på sit værelse. Du siger f.eks.: "Jeg henter lige noget af dit tøj, så kommer jeg igen" i stedet for "nu skal du lægge dig til at sove, og så kommer jeg igen". Det sender nogle andre signaler og gør hende mere rolig ved at være i sin seng. Hun ved, at når du går, så går du kortvarigt og kommer tilbage... Og stille og roligt kan du så være væk i længere og længere tid, hvor hun hele tiden er tryg ved at være i sin seng og tryg ved at være alene på værelset :)

Det vil være en god metode at bruge i forhold til den alder, som jeres datter har nu :)

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke med jeres dejlige datter fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

At sove igennem

Hej Helen Min søn er nu blevet 6 måneder og jeg tænker, at det derfor er...

Læs hele brevet og Helens svar


26. marts 2024 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.

Svær putning - 2 år, 6 mdr.

Kære Helen, Et spørgsmål til putning. Vores dreng på 2.5 år har altid...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Erstatning - modermælk

Hvis du ikke ammer dit barn, eller hvis du ønsker at supplere din amning med mælk, så er det meget vigtigt, at du giver dit barn modermælkserstatning. Barnet må ikke få almindelig komælk at drikke, før det er 12 måneder gammel.

Modermælkserstatning kan gives fra fødslen. Det er af høj kvalitet, der er store krav til produceringen og sammensætningen af modermælkserstatning, og børn der får modermælkserstatning vokser og trives rigtig godt. Modermælkserstatning forhandles som...

Læs mere i Babylex

Optøning af spædbarnsmad

Hvis du gerne vil have små portioner skemad klar i fryseren, så er det vigtigt at følge disse retningslinjer:

- Nedfrysning skal foregå hurtigt efter, at maden er tilberedt. Maden fryses ned i små bøtter eller poser, som er beregnet til frysning af (baby)mad.

- Maden kan opbevares en månedstid i fryseren, når temperaturen holdes på -18 grader eller derunder. Den begrænsede periode er fastsat for at sikre en god smag i maden.

- Mad som har været...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen :-)

Ja der er mange spørgsmål for tiden.... rart man får gode råd og information fra dig!

Håber du har nøglen til en bedre nattesøvn for os to "gamle"... vi trænger efterhånden til en go nats søvn...

...og tak for dine tidligere svar - guld!

Mange hilsner
Sanne, mor til tvillinger


Annonce