Svar: Vil ikke sove i sin egen seng

---

Kære Line

Tak for dit brev :)

Der sker udviklingsmæssigt rigtig meget med jeres datter lige nu. Mange børn vil i 18-20 måneders alderen - nogle lidt før, andre lidt senere - begynde at få en periode, hvor de sover meget dårligt. De har ofte rigtig svært ved at overgives sig til søvnen, de søger ekstra tryghed og tæt kontakt, og når de endelig sover, så sover de ofte meget uroligt. Mange børn vågner med skrig i denne alder og kan græde ulykkeligt om natten. Det handler alt sammen om at hun begynder at have mere farefornemmelse nu.

Det betyder, at hun lige nu begynder at opleve verden større og mere farligt. Hun bevæger sig mere og mere omkring og bevæger sig også hurtigere omkring nu. Hun klatrer op, skubber sin høje stol foran sig og kravler op på bordet - og finder ud af, at hun ikke selv kan komme ned. Hun falder og slår sig.. Hun oplever mere og mere modstand fra jer og andre voksne - I siger mere og mere "NEJ!" i løbet af dagen, holder hende fast, fordi hun ikke må løbe ud på vejen. Hun oplever også modstand fra andre børn, som skubber, tager legetøj fra hende eller måske bider... Alt sammen med til at give en spirende fornemmelse for at verden ikke kun er sjov og ballade, men nogle gange også voldsom og farlig...

Og alt hvad hun oplever i løbet af dagen skal bearbejdes - og det bliver det, når hun skal sove. Det er rigtig svært for hende at skulle slippe dagens oplevelser, det er rigtig svært at koble fra og overgive sig til søvnen. Og når hun sover vil hun drømme ekstra meget og derfor sove meget uroligt.

Derfor er det rigtig godt, at I giver jeres datter den nærhed og ro, som hun lige nu viser behov for, gør hende tryg, når hun skal sove og beroliger hende, når hun vågner om natten. Tryghed er alfa omega.

Men det betyder dog ikke, at I ikke også kan holde fast i, at det er dejligt og trygt at sove i egen seng - og det vil være rigtig godt, hvis I kan holde fast i, at der er der hun stadig puttes. Så hun forbinder sin seng med stedet, hvor hun skal sove. Hun bliver naturligt mere og mere bevidst nu - og er derfor også meget bevidst om hvis hun sover i jeres seng, og det kan hurtigt blive en vane, som er svær at få brudt... Når det er sagt, så skal hun naturligvis have lov til at komme ind til jer, hvis hun er ulykkelig og tydeligt ikke kan sove alene - men prøv om ikke I kan gøre hende tryg nok ved at sove i egen seng igen - hun har jo kunne det rigtig fint :)

Man kan gøre flere ting. Nogen vælger at have en madras på gulvet i børneværelset og lægger sig med hende der - dette for at give hende trygheden samtidig med, at I så lærer hende, at hun skal blive på værelset og ikke bæres ind i jeres seng.

Det kan være en rigtig god idé, at I nu indfører en godnathistorie, taler dagen lidt igennem, en puttebamse eller lignende og måske en godnatsang. Jeres datter kan ligge i sin seng eller på madrassen ved siden af jer (en overgang), få læst historie og talt dagen igennem, putte med sin bamse osv. og på den måde lære at sove på sit værelse. Hvis hun ikke er parat til at starte i tremmesengen, men er nødt til at være på madrassen en overgang, så prøv om I kan sidde ved siden af hende, så det er lidt ligesom hvis I sad ved siden af sengen - så når hun måske efter 1-2 uger virker mere parat til så at blive puttet i tremmesengen, så sidder I der stadig og ritualet er det samme - alt er ...

---

---

... som det plejer at være, eneste forskel er, at hun ligger i sin seng...

At tale dagen igennem kan f.eks. være noget ala "i morges da du stod op, fik du havregrød, mmm det smager godt", "så kørte vi i vuggestue. Der legede du med..", "men så faldt du, AV det gjorde ondt" eller lignende - hvis I nogenlunde ved, hvad der er sket og hvad hun måske har lavet i løbet af dagen. Det kan også være en historie ala "der var engang en pige, der hed... Hun boede sammen med sin mor og sin far i et lille hvidt hus...". "Hver dag legede hun med..." osv. På den måde kan I hjælpe hende med at få bearbejdet nogle af dagens oplevelser og dermed få fjernet lidt af hendes tankemylder og dermed hjælpe hende til bedre at kunne sove.

Det er også vigtigt, at I forsøger at finde det rette puttetidspunkt. Nogle gange skal hun måske puttes en lille smule senere, måske 20 minutter senere end I gør lige nu, for at sikre at hun er mere parat til at sove. Hun må stadig meget gerne få et bad om aftenen, gerne efterfulgt af en godnatgrød og en kop mælk. Det kan være et godt ritual og en god optakt til at det snart er sengetid.

Og så kan I også bruge det, som jeg kalder for "stryge-tøj-metoden". Det går ud på, at I stiller jer og laver noget praktisk i nærheden. Altså gennemfører et dejligt og trygt ritual med godnathistorie osv. og når det så er tid til at gå, så vil det være godt at være i nærheden og lave noget praktisk. Det kan være at stryge tøj eller lægge tøj sammen. Hun skal kunne se jer, så I skal stå på værelset eller være lige uden for døren. Det må ikke være sådan, at hun er nødt til at rejse sig, for at tjekke op på om I er der.

Når man bruger denne metode, så kan I stadig give hende masser af verbal kontakt og berolige hende med ord, men uden at sidde med hende eller sidde direkte hos hende. Imens du står og stryger kan du således sige "jeg er lige her, læg dig ned skat, mor passer på dig, nat-nat" eller hvad du nu vil sige.

---

---

Det at være i gang med noget praktisk som at lægge tøj sammen eller stå og stryge tøj, signalerer, at der ikke sker noget spændende nu. Mor og far har noget kedeligt at lave, der er ikke noget sjov for dig. Hun får på den måde også en fornemmelse af, at I ikke bare sidder og venter på at hun skal sove.

Jeres datter kan kalde lidt "Moooaar", og du kan svare "ja, jeg er lige her, nat-nat", så hun igen og igen hører, at du er der, passer på hende, men samtidig også hører, at det er sovetid - og det er trygt, fordi du ikke går fra hende...

Stille og roligt kan metoden så udvides ved, at I begynder at gå frem og tilbage med rent tøj eller henter en ny skjorte der skal stryges... I har på den måde et formål med at gå frem og tilbage, og det er noget helt andet end at vente på at barnet sover. I kan derfor sige f.eks.: "jeg henter lige en skjorte, så kommer jeg igen" i stedet for at sige f.eks. "nu skal du lægge dig til at sove og så kommer jeg igen". Det sender nogle andre signaler og gør samtidig jeres datter mere rolig ved at være i sin seng. Og stille og roligt kan I så begynde at være væk i længere tid - og hun er tryg fordi hun ved, at I er der, går kortvarigt og kommer tilbage igen :)

Jeg håber, at det giver lidt idé om, hvad der måske spiller ind hos jer netop nu. Og at det også hjælper jer lidt videre på vej :)

Rigtig meget held og lykke med hende fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---