Annonce

Annonce

Svar: Rytme og vågenhed - 3 mdr.


23. november 2016

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Lillebrors mor

Tak for dit brev :)

Jeres dreng lyder til at trives rigtig godt og hans rytme lyder helt alderssvarende :)

De søvnhjul jeg har lavet i min bog om børn og søvn skal bruges som en rettesnor. Det er vigtigt at man ikke er rigid og sætter børn ind i skemaer - det er mere tænkt som et overblik over, hvad du kan forvente i forhold til hans alder...

Og her lyder det du fortæller rigtig fint. Han sover 3 lure dagligt - en formiddagslur, en middagslur og en lur sidst på dagen. Han er ofte vågen ca. 1.5 time af gangen, han sender tydelige træthedssignaler og falder fint i søvn, når I putter ham - det lyder så godt og fint alt sammen. Og så sover han ofte først kl 22 - og det er helt normalt for hans alder.

I takt med at han bliver ældre, så vil han naturligt begynde at kunne være vågen i længere tid af gangen. Hans vågne perioder bliver mere og mere aktive og han vil bruge sig selv rigtig meget både motorisk og mentalt. Hans søvn ændrer sig fysiologisk i sammensætning, begynder at minde mere og mere om den søvn, vi voksne sover. Hen af vejen vil han også begynde med skemad osv. og det vil alt sammen ændre på hans rytme og omkring 6 måneders alderen vil de fleste børn være parate til at sove omkring kl 20 ligesom mange børn i 6 måneders alderen begynder at kunne nøjes med to lure dagligt.

Lige nu er jeres drengs rytme helt som den skal være og du bør derfor ikke ændre noget. Tiden arbejder for jer og du skal derfor ikke kæmpe med at holde ham vågen mod hans vilje, men følge ham og de signaler, som han sender :)

I 3 måneders alderen vil mange forældre opleve barnet mere sulten. Det kan både hænge sammen med, at han nu fysisk er ved at være så stor, at han har behov for mere mælk - og ved at die hyppigere, så øges din mælkemængde. Det giver altså mere mælk at du ammer hver 2. time i stedet for hver 4. time. Det er også sådan, at du om natten producerer mere af det mælkestimulerende hormon prolaktin, så når din dreng søger brystet ekstra hyppigt sen aften og om natten, så kan det også være tegn på, at han søger at få mælkeproduktionen sat lidt op.

Det er også sådan, at han i denne alder er meget mere opmærksom på verden, han følger tydeligt med, han bruger sig selv mere fysisk og mentalt, drejer hovedet bevidst efter ting, skelner tydelig mellem om han er hjemme eller ude, om han er i favn hos mor eller en fremmed osv. Og det betyder, at han lige nu godt kan lade sig forstyrre, når han spiser i løbet af dagen. Når du ammer ham, så dier han lidt, slipper så, kikker på dig, pludrer med dig, tager fat og dier igen, slipper igen, pludrer, dier igen, slipper og kikker efter far... Det er sjovere at lege og følge med i verden, end det er at spise. Og det betyder at han måske ikke spiser helt nok hele dagen igennem, hvilket igen betyder, at han så søger brystet ekstra aften og sen aften.

Og så er det også sådan, at din mælk om aftenen er mere koncentreret og mælkemængden ...


Annonce

... naturligt mindre. Ved at die ekstra hyppigt om aftenen, bliver hans mave fyldt op med små mængder koncentreret mælk og på den måde mere mættende mælk til natten... Derfor vil børn naturligt spise med lidt større interval om formiddagen, hvor mælkemængden ofte er stor - end de vil sidst på dagen, hvor mælken er mere koncentreret. Det er altså normalt, at han vil "ligge ved brystet hele tiden" om aftenen med den alder han har...

Så hvad skal du så gøre nu... Jo, for det første, vil det være rigtig godt at være opmærksom på at han bliver fyldt nok op hele dagen igennem. Du må gerne amme ham af to omgange, f.eks. amme ham, skifte ham og så amme ham igen - evt. fra samme bryst, for at sikre at han fyldes lidt ekstra op. Du kan også med fordel skifte mellem forskellige ammestillinger, for at hjælpe ham til at tømme brystet bedst muligt.

Det vil naturligt øge din mælkemængde, at du lægger hyppigere til brystet, at du f.eks. ammer ham af to gange imellem hver lur og det burde så inden for et par døgn øge din mælkemængde så meget, at du kan fornemme at behovet for at søge brystet 10 gange i døgnet måske nedsættes lidt igen :)


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Og hvis det så ikke er tilstrækkeligt. Hvis du ikke synes, at det hjælper nok at lægge ham hyppigere til, være opmærksom på at fylde ham ekstra op hele dagen igennem osv. så kan du naturligvis vælge at give ham en flaske. Det har, som du også er inde på, mange fordele, f.eks. at far kan tage over, og du kan få lidt tid frigivet til storesøster - og det kan derfor være en rigtig god beslutning :)

Det du skal være opmærksom på er, at når du giver flaske, så vil din mælkemængde naturligt nedsættes. Jo mere flaske du giver, jo mindre vil du amme og dermed vil din krop gå ud fra, at hans behov for mælk er mindre... Når man giver flaske er der derfor altid en risiko for at amningen stopper. Og jo yngre barnet er, når man introducerer flaske, jo større er risikoen. MEN, når det er sagt, så er det dog også sådan, at man ikke skal introducere flasken alt for sent, hvis man gerne vil kunnen give barnet flaske. Jo længere tid du ammer, jo større risiko er der for, at din dreng vil foretrække den ægte vare og dermed fravælge flasken. Det betyder, at hvis du allerede nu ved, at du ikke vil amme til han er 12 måneder, men I gerne vil at far f.eks. kan tage over eller allerede nu har planlagt at far skal holde barsel, så vil det være rigtig godt, at I ikke introducerer flasken for sent, for så bliver det svært for far at passe ham.... Derfor kan supplement med flaske og mme være en god prioritering og I skal naturligvis gøre det, som vil fungere bedst for jeres lille familie :)

Jeg vil anbefale dig meget min bog "Helens bog om Amning & Flaske" - i den kan du læse om både amning, ammeproblemer, finde amme- og flaskestillinger, læse om modermælkserstatning, hvad du skal vælge og hvordan man gør med flaske osv.

Håber du kan bruge dette videre - rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

1. maj 2024 | Sovevaner | 20 mdr.

Problemer med putning til nat

Kære helen, Vi har store problemer med putning til nat herhjemme og ønsker...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2024 | Sovevaner | 2 år, 1 mdr.

Nattespetakler

Kære Helen Vi har nogle udfordringer om natten pt. Og jeg ved ikke, hvad vi...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Frugtmos og børn

Fra 6 mdr´s alderen kan barnet spise al slags frugt. Det kan være frisk frugt eller kogt frugt.

Starter dit barn med skemad i 4-5 måneders alderen, er det dog helt okay, at du giver lidt frugtmos i denne alder. Det anbefales, at du begynder med den kogte mos til de mindste børn. Det anbefales også, at du tilbyder frugtmos som topping på en grød, eller som dessert efter et grøntsagsmåltid.

Til den første skemad er især pære- og æblemos godt, da det har en mild smag,...

Læs mere i Babylex

Ufrivillig natlig vandladning

Når børn tisser i sengen om natten, så kalder man det ufrivillig natlig vandladning, sengevædning eller Enuresis. Og der kan være flere årsager til at børn tisser i sengen om natten.

1. Arvelighed. Hvis mor og/eller far har tisset i sengen om natten, så er sandsynligheden for at barnet kommer til det større.

2. Hormoner. Det antidiuretiske hormon (ADH) udskilles fra hjernen om natten og skal nedsætte urinproduktionen om natten. Men nogle børn er lidt længere tid...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusinde tak for dine fantastiske sider - det er dejligt at kunne skrive til dig, når man bor i Italien hvor der ikke findes sundhedsplejerske ;o)

Kærlig hilsner
Tanya fra Italien


Annonce