Annonce

Annonce

Svar: Sutteflaske så far kan putte


15. november 2016

Kategori:
Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Hej med dig

Tak for dit brev :)

Jeg ved fra dine tidligere breve, at jeres lille dreng er blevet ammet rigtig meget - han har generelt være rigtig brystglad og du har også været glad for at amme :) Det er i princippet rigtig godt og som det skal være, men det giver nok lidt udfordringer, da du nu gerne vil begynde at supplere med en flaske. Det er nemlig sådan, at nogle børn naturligt foretrækker den ægte vare og derfor afviser flasken... Og jo ældre barnet bliver, jo mere bevidst han bliver, jo sværere bliver det at få ham til at acceptere flasken og fravælge brystet...

Jeg kan derfor ikke love jer, at det kan lade sig gøre. Han kan godt have passeret den alder, hvor det kan lykkes jer at få ham til at acceptere en flaske, men I kan naturligvis godt forsøge, og den gode nyhed er, at hans behov for brystet (og dermed mor) naturligt bliver mindre og mindre. Far får lettere ved at tage over hen af vejen...

Det vil være relevant med 4 amninger i døgnet nu - med den alder jeres dreng har. Jeg kan ikke helt ud af din dagsplan se, hvornår du ammer, ud over at du ammer tidlig morgen. Jeg vil anbefale, at de 4 amninger ligger tidlig morgen, før middagslur, aften og sen aften. Og netop sen aften kan det være et forsøg værd med en flaske. Når han spiser på dette tidspunkt, så vil han ofte være halvt sovende og dermed måske ikke helt registrere, hvad det er han får i munden - og det kan derfor godt lykkes at få ham til at spise en flaske sen aften. Far kan i hvert fald forsøge her og se om det er en mulighed. Når han har vænnet sig til flasken sen aften, så kan man nogle gange være heldig, at han begynder også at acceptere den på andre tidspunkter.

Smagen kan naturligvis også have noget at sige, og det er fint, at I prøver både med udmalket mælk og forskelllige typer modermælkserstatning. Også flaskesuttens udformning kan have noget at sige - når børn er meget brystglade, så vil de nogle gange bedre acceptere en flad, bred anatomisk sut (i naturgummi) frem for silikone, ligesom de også kan være glade for en elastisk flaskesut (i silikone).. I kan derfor forsøge med en af disse modeller :)

I kan også prøve med en flaske, når han puttes til middagslur. Nogle børn vil acceptere flasken, hvis de ikke får den i favn, men f.eks. ligger i deres barnevogn imens flasken tilbydes - og så får lov til at falde i søvn der. ...


Annonce

... Det er her vigtigt, at I eleverer hans hovedgærde lidt, så han ikke ligger helt fladt.

Mit forslag til en dagsplan, lavet ud fra dine angivne tider, ser således ud:

Tidlig morgen 05: Ammes fra et bryst og sover videre

Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 9: Frugtmos, frisk blød frugt i hånden, vand af kop. Hvis det er svært at finde tid til formiddagsmåltidet, må du gerne slå frugten sammen med morgengrøden.

Puttes til formiddagslur

Frokost 11.30-12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden at gumle på selv. Vand af kop.

Ammes eller I kan forsøge med en flaske og puttes til middagslur ca 13.30


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Eftermiddag 16: Frisk blød frugt og frugtmos. Vand af kop.

Powrnapper, men ofte springes den måske over nu...

Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, udgangspunktet bliver mere og mere familiemad, almindelige børnevenlige retter. Mad i hånden, det kan være kogte blomkål-og broccolibuketter, en kartoffelbåd fra ovnen. Mad med mere bid, indmaden af en frikadelle (kød eller fiskedelle), boller i karry eller lignende. Vand af kop.

Ammes og puttes til natten ca. 19.30

Sen aften 23-24: Ammes eller I kan forsøge med en flaske, som måske kan spises mere eller mindre i søvne og dermed bliver accepteret :)

Hvis det ikke lykkes at få jeres dreng til at acceptere flaske, så må det være sådan. Så kan han i stedet få modermælkserstatning af en kop, hvis mor en aften ikke er hjemme, og far skal putte. LIgesom far naturligvis stadig kan forsøge med flasken, når mor ikke er der for at se om jeres dreng måske pludselig godt vil acceptere flasken... man ved jo aldrig :)

Og ellers så handler det om, at far forsøger at gøre alt det, som leder op til putning. At far er der, når I spiser aftensmad, at det er far, som giver jeres dreng et bad, frotterer ham godt med håndklædet, smører ham med creme, giver ham godnatgrød, når han bliver gammel nok til det, børster hans tænder osv. Far kan det hele - bare ikke amme og derfor er fars mulighed for at komme på banen at gøre alt det andet. Og hvis mor så ikke er hjemme en dag, så bliver det helt naturligt, at far så også tilbyder jeres dreng lidt erstatning...

Jeg håber, at I kan bruge disse tanker lidt videre, og at det også giver lidt ro med på vejen :) Rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

29. april 2024 | Sovevaner | 2 år, 1 mdr.

Nattespetakler

Kære Helen Vi har nogle udfordringer om natten pt. Og jeg ved ikke, hvad vi...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

At sove igennem

Hej Helen Min søn er nu blevet 6 måneder og jeg tænker, at det derfor er...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Kolik

Kolik er den betegnelse, man bruger om et barn, der dagligt eller næsten dagligt, er helt utrøsteligt, grædende og skrigende. Den ældre definition af kolik er, at barnet skal græde og være utrøstelig i mere end 3 timer om dagen, mere end 3 dage om ugen og i mere end 3 uger.

Kolik er en udelukkelsesdiagnose. Det betyder, at lægen skal have undersøgt barnet grundigt og have udelukket, at barnet har smerter fra nakke, skuldre, ryg eller andre steder, Ligesom det skal være udelukket,...

Læs mere i Babylex

Vegetar og veganer

Lever du vegetarisk og spiser du varieret, så vil du sædvanligvis få tilstrækkeligt med protein og andre næringsstoffer - også selvom du f.eks. ammer. Jo flere fødevarer du udelukker fra kosten, jo større er risikoen for fejlernæring, og hvis du f.eks. ikke spiser æg, mælkeprodukter og andre produkter fra dyr, kan det få betydning for dit barn.

Børn, der ernæres vegetarisk eller vegansk med ingen eller sparsom brug af mælkeprodukter og æg, skal ammes eller have...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for dit medfølende svar. Både min mand og jeg sad og tudede da vi læste det.

Det går fremad herhjemme. Vi har helt accepteret vores drengs handicap og glæder os hver dag over, hvor dejlig han er. Vi starter fysioterapi imorgen.

Tak fra Signe, mor til dreng på 7 måneder


Annonce