Annonce

Annonce

Svar: 5 måneders baby og natten


12. november 2016

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Sine

Tak for dit brev :)

Det lyder for mig som om, at jeres lille datter har brug for mere mad i løbet af dagen, så hun ikke behøver søge dit bryst så hyppigt om natten. Hun må meget gerne sove 4 timer uden mælk - men det er bedst, hvis hun gør det om natten og ikke om dagen, og det er en forudsætning for at kunne sove sammenhængende nattesøvn, at hun er mættet tilstrækkeligt hele dagen igennem :)

Når børn dier hyppigt om natten, så er det ofte fordi de søger at få sat mælkeproduktionen op. Om natten producerer du mere af det mælkestimulerende hormon prolaktin, så det øger din mælkeproduktion at amme om natten. Og samtidig så øges produktionen også af hyppig amning - det giver mere mælk at amme hver 2. time end hver 4. time. Samtidig har din datter også en alder nu, hvor hun er langt mere bevidst og følger rigtig meget med i, hvad der sker i løbet af dagen. Hun vil rigtig gerne opleve og lader sig ofte let forstyrre, når hun spiser om dagen. Derfor ser man ofte en tendens til at børn i denne alder begynder både at "slatspise" og "slatsove" lidt hele dagen igennem.

Er du begyndt med skemad? Ellers vil jeg foreslå, at du begynder nu. Jeg vil foreslå, at du forsøger at skabe en rytme, hvor du hjælper hende til at sove tre lure dagligt - en formiddagslur, en middagslur og en lur sidst på dagen. Og det vil være rigtig godt, hvis du begynder at tilbyde hende lidt grød til frokost og når det fungerer, så kan du begynde at introducere lidt grøntsagsmos til aften.

Det skal være små mængder i begyndelsen, bare et par skefulde, men stille og roligt kan du øge hendes indtag og når hun kan spise godt ½ dl. og drikker lidt vand af kop sammen med - og maven ...


Annonce

... fungerer og det kører, så kan du begynde at give hende mos til aften.

Mit forslag til en dagsplan ser således ud:

Tidlig morgen 06: Ammes og sover videre, tilbydes ofte en lille amning igen, når dagen begynder og I står op.

Formiddag 9-9.30: Ammes og puttes til formiddagslur

Frokost 11-11.30: Tilbydes lidt grød - fra få skefulde op til max ¾ dl. og vand af kop.

Ammes og puttes til middagslur - måske kl ca. 13 - det afhænger af, hvor lang formiddagsluren har været.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Eftermiddag 16-17: Ammes og sover herefter dagens 3. lur, som ofte er dagens korteste lur. Hvad tid den ligger afhænger helt af, hvor lang middagsluren er.

Aften 18: Tilbydes lidt grøntsagsmos og vand af kop. Igen små skefulde og øge hende til max ¾ dl. Dette måltid introduceres først når det går godt med grød til frokost.

Ammes og puttes til natten ca kl 20. Igen afhænger tidspunktet lidt af, hvor meget hun har sovet i løbet af dagen og hvor sent hun er stået op fra sin 3. lur

Sen aften 23-24: Ammes rigtig godt. Det der også kaldes et drømmemåltid.

Midt nat 03: Ammes og sover videre - de fleste børn har stadig brug for mælk midt nat i denne alder, men begynder at kunne undvære det i 6 måneders alderen...

Jeg håber at ovenstående giver lidt idé om, hvordan dagen kan skrues sammen, så din datter får sit behov for mad og væske/mælk tilstrækkeligt dækket i løbet af dagen, og så I begge kan begynde at få lidt sammenhængende nattesøvn :)

Rigtig meget held og lykke - og læs også meget gerne min bog "Helens bog om børn og mad", som guider dig igennem med forslag til opskrifter, dagsplaner osv. Vær opmærksom på at få fat i nyeste udgave, der står ny revideret udgave på forsiden :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide: Undgå uønsket kemi i dit barns mad

De gode råd er mange, og som forældre kan det være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. Derfor har Fødevarestyrelsen samlet de vigtigste anbefalinger til at undgå uønsket kemi, så du hurtigt kan få et overblik over hvilke fødevarer, du bør være opmærksom på.

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

1. maj 2024 | Sovevaner | 20 mdr.

Problemer med putning til nat

Kære helen, Vi har store problemer med putning til nat herhjemme og ønsker...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2024 | Sovevaner | 2 år, 1 mdr.

Nattespetakler

Kære Helen Vi har nogle udfordringer om natten pt. Og jeg ved ikke, hvad vi...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

D-vitamin

Alle børn bør fra de er 2 uger til de er 2 år gives D-vitamin 10 mikrogram (400IE) dagligt. Det gives som dråber.

Børn med mørk hud og/eller børn som går klædt, så kroppen oftest er tildækket om sommeren (lange ærmer, lange bukser/kjoler eller tørklæder) skal fortsætte med D-vitamintilskud (400IE) hele barndommen.

Når børn er ca. 1½ år gamle, vil de kunne tygge en multivitaminpille, ofte knækket i kvarte. Indeholder vitaminpillen 10 mikrogram D-vitamin, bliver...

Læs mere i Babylex

Ærter

Fra 6 måneders alderen må barnet gerne få ærter. Ærter kan her koges til ærtemos og det samme kan gøres med andre bælgfrugter, som brune og hvide bønner, kigærter og linser.

Barnet optager bedst næring fra ærter og andre grøntsager, hvis de koges.

Fra 9-10 måneders alderen vil mange børn have stor glæde af at spise ærter, det er god træning for at øve pincetgreb og ærter kan fint gives sammen med rugbrød til frokost.

Ærter indeholder protein, samt...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for dine altid gode råd... Din hjemmeside er til stor hjælp. Især for os udenlandsdanskere som ikke har en sundhedsplejerske til rådighed på samme måde som man har i Danmark.

Tak, for alt det du gør.

Udlandsdanskeren


Annonce