Annonce

Annonce

Svar: Mareridt/Night terrors?


1. september 2016

Kategori:
Alder:
12 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Anette

Tak for dit brev og alle dine tanker. Dejligt at høre, at du har fulgt med på sidelinjen det sidste års tid og nu selv har fået lyst til at skrive til mig - velkommen til :)

Der er sandsynligvis flere ting, som spiller ind hos jer - og der er ingen tvivl om at meget af de du allerede nævner, er forklaringen på, at jeres dreng sover dårligt i øjeblikket.

For det første er der hans alder og udvikling. Han er rigtig godt igang med at udvikle sin selvstændighed, han kravler, rejser sig ved tingene, begynder at gå mere omkring på egen hånd og alt dette påvirker nætterne. Det kan både være svært at falde i søvn, der er mange stimuli, som skal bearbejdes og det er svært at koble fra overfor verden. Det kan også være svært at finde fysisk ro. Det er svært at ligge stille, når man motorisk er godt igang og gerne vil øve sig hele tiden - så han har en stor fysisk rastløshed, som gør, at han får sig lagt i stillinger, som han ikke selv mestrer at komme væk fra.

Han vil naturligt i denne alder også være mere tryghedssøgende, kan virke lidt mere klyngende. Kan vågne op om natten, have brug for at mærke jer, har brug for at se dig for at vide, at du ikke er forsvundet. Da han er i dagpleje om dagen og derfor adskilt fra dig i dagtimerne, er det helt naturligt, at han søger din ekstra fysiske kontakt aften og nat. Jeg plejer at sige, at han skal have sit mor-depot fyldt ekstra op, for at han netop har noget at tære af, når I er adskilt om dagen...

Og så drømmer han også rigtig meget. Alt hvad han oplever skal bearbejdes når han sover og derfor er drømmeaktiviteten rigtig stor netop nu. Og drømme kan være årsagen til både natteskræk og mareridt - forskellen handler om, hvor I søvnen det foregår.

Mareridt ses ofte hos ældre børn - altså mareridt, som vi kender det. Men det betyder ikke, at børn på 1 år ikke også kan drømme rigtig meget og også kan drømme om f.eks. at blive væk eller at I forsvinder. Derfor kan Noah godt vågne op, være grædende og søge din kontakt hen mod morgenstunden, hvor netop mareridt ofte opstår. Og det er rigtig fint, at I her prioriterer at give ham ekstra kontakt og nærhed, så han kan mærke, at I stadig er der for ham:) Opvågningerne om morgenen kan altså godt forklares med at han vågner af en drøm...

Natteskræk eller night terror opstår ofte omkring 1.5 års alderen, men det kan godt ses tidligere og altså godt være forklaringen på at jeres dreng vågner med skrig først på natten. Det opstår i den dybe søvn og derfor vågner han ikke og kalder - for faktisk er han ikke vågen, men sover. Så han skriger og når I kommer ind til ham, så vil han godt kunne se vågen ud, men han vil tale usammenhængende, virke konfus, vil ofte svede, have voldsom hjertebanken osv. og når du forsøger at trøste ham, vil du ofte opleve at blive skubbet væk. Natteskræk kan forekomme i forskellige grader, så hos nogle børn ses der milde anfald, hvor barnet er "ude af den" i et par minutter og hos andre børn kan det vare rigtig lang tid - måske 20 minutter, ligesom nogle børn har det i så voldsom en grad, at de yder skade på sig selv imens anfaldet står op... Det kan være meget voldsomt.

Hvis anfaldet er kortvarigt, og jeres dreng kan beroliges med hænder, blive puttet i sengen med dyne osv. og falde til ro og komme forholdsvist let ind i søvnen igen, så er det fint. Hvis anfaldet er meget voldsomt og længerevarende, så kan det nogle gange være nødvendigt at vække ham, og så må du tage ham med ind i stuen og så putte ham, når han igen viser sig parat. Det kan også være, at det vil være nok, at du lige nu tager ham op i din favn, beroliger og betrygger, og putter ham tilbage i seng igen - du skal gøre det, som du fornemmer vil hjælpe ham bedst og hurtigst muligt til god søvn.

Det kan sagtens være at det er et anfald af natteskræk, som I oplever lige nu - det passer med, at det kommer først på natten, ligesom han ofte sidder eller står - men ikke virker rigtig vågen... I må se, hvordan det udvikler sig.

Det kan dog også være andre ting - det kan være tandfrembrud, som giver ham smertejag, det kan også være ørerne, som irriterer ham og som forklarer, hvorfor han pludselig vågner med gråd eller skrig. Han kan også have blærebetændelse eller andet, så det gør ondt, når han tisser og derfor græder han... Hvis det fortsætter kan det være en god idé at få lægen til at tjekke ham for at udelukke smerter. I kan også tale med lægen om muligheden for at give ham lidt smertestillende i en kort periode, for at se om det gør en forskel...

Så kan hans madindtag og væskeindtag naturligt også spille ind, som du også selv er inde på. Det er vigtigt, at han spiser mange små måltider hele dagen igennem og umiddelbart ser dagsplanen rigtig fin ud. Det er helt okay, hvis han ikke spiser så meget til det ene måltid, så spiser han forhåbentlig lidt mere til det næste :)

Det er naturligt for alderen, at han kan begynde at interessere sig mere for at lege med og undersøge maden, end han interesserer sig for at spise maden. Når I sidder ved spisebordet, så er der mange ting at undersøge: Han undersøger maden, smager på den, smatter den ud i hånden, for at finde ud af, hvordan den føles. Putter den i munden, tygger på den, tager den ud af munden for at se, hvordan maden ser ud, når den er tygget... Han banker skeen ned i tallerkenen, slår tallerkenen i bordet, skubber tallerkenen ud over bordkanten eller skubber mad ...


Annonce

... ud over bordkanten, kommer mad op i glasset med vand, hælder vand over i tallerkenen...

Det er naturligt for ham at undersøge og eksperimentere og på den måde finde ud af, hvordan verden fungerer. Og det er også interessant for ham at se, hvordan I reagerer på det han gør. Med den alder han har nu, så bliver han mere og mere bevidst om, at han ved at gøre noget bestemt kan få jeres opmærksomhed. Han ved, at når han f.eks. skubber maden ud over bordkanten, så reagerer I med at sige "Nej!" meget bestemt og få et særligt og måske lidt sjovt udtryk i ansigtet. Og dette afprøver han naturligt igen og igen.

Han lærer ved at dufte, mærke, smage, lytte og han lærer ved at gøre tingene igen og igen. Han afprøver hypoteser "hvad mon der sker, hvis jeg smider maden på gulvet?" - Han prøver og du siger nej. Ny hypotese afprøves "hvis jeg smider med mad, så siger mor nej?"- ja det gjorde hun. Ny hypotese "hvis jeg smider med mad, så siger far også nej?" - ja det gør han....

Han afprøver igen og igen - og igen. Det er måden han lærer på, og det skyldes alt sammen en iboende trang i ham til at lære verden at kende. Han har en indre lyst og trang til at udforske, til at undersøge og derved lære og det er vigtigt at I anerkender dette.

Det kan være en god idé at servere en lille mængde mad af gangen, så kan han bedre overskue maden. Hvis der er for meget, så er der større sandsynlighed for, at han leger med det, og det ikke kommer i munden...

Prøv at have fokus på maden og det at spise - og ikke på det han gør forkert. I stedet for at sige "Nej", "bliv nu her" eller forsøge at aflede ham med legetøj eller hvad I nu finder på, så prøv at få maden gjort interessant. Sæt ord på, så han hører, at I godt kan lide maden "Mmmm Mam-Mam mmm, smager godt". Prøv at sige det, I gerne vil have ham til "ind i munden skat, ind i munden". Prøv at dele mad - "må mor smage, mor smage din mad?", "vil du smage mors mad?" osv. Så fokus hele tiden bliver på det at spise maden fremfor at lege med den.

Og sørg så for at aktivere hans lyst til at lege mellem måltiderne. Hvis han lige nu rigtig godt kan lide at skabe lyd, og derfor banker sin tallerken hårdt i bordet eller smider den på gulvet, så anerkend hans lyst til at udforske lyd ved at give ham en tromme, hammerbræt eller noget andet, som han kan banke på og med. Hvis han er glad for at vælte sit glas, synes det er sjovt at se vandet løbe ud over bordet osv. så giv ham legetøj i badekaret, små bøtter, en vandkande osv. så han får sin lyst til dette styret andet sted og derfor gør det mindre ved bordet. Hvis det er meget spændende at røre ved maden, slå fingrene i grøden, smatte maden ud i hånden - mere end at smage på maden - så tag ham med, når du bager boller, giv ham bolledej i hånden. Lad ham oså lege med sand, vand osv. så du netop anerkender hans lyst til at mærke og fornemme uden for middagsbordet.

Og ja - så kan det være en rigtig god idé at indføre en godnatgrød. Jeg anbefaler ofte godnatgrød til denne alder og det er vigtigt, at grøden ligger adskilt fra aftensmaden. Det vil sige, at en aftenrytme kunne se således ud:


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Aften 17.30: Familiemad, almindelige børnevenlige retter med kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Der skal være mad i stykker, mad til hænderne og også stadig mos. Vand af kop.

Kommer i bad, gøres klar til natten. Frotteres rigtig godt med håndklædet, smøres med lidt creme efter behov osv.

Tilbydes en godnatgrød, det kan være en havregrød, flerkornsgrød eller mysligrød, altså en lidt grovere grød. Vand eller mælk af kop. Og får derefter børstet tænder

Flaske og puttes til natten ca. 19.30

Jeg vil anbefale jer at trappe stille og roligt ud af flasken om aftenen, så han får mindre og mindre mælk. Det skal være sådan, at han på sigt får mælk af kop sammen med sin grød, derefter får børstet tænder og så klarer han sig uden yderligere til næste morgen tidlig. Vågner han og er tørstig om natten, kan han tilbydes vand af en kop.

Det lyder som om, at I gerne vil bibeholde flasken formiddag fordi han får Movicol her. Jeg går ud fra, at dette blandes op i vand. Stille og roligt kan han dog måske begynde at drikke det af en kop, så han ikke længere behøver sin flaske...:)

Det vil være rigtig fint at introducere en puttebamse, putteklud, slaskedukke eller lignende nu. De fleste børn er mellem 12-18 måneder, når de begynder at tage en sådan til sig og bruge den bevidst. Det vil være super, hvis I kan vænne ham til dette og stille og roligt kan en godnatsang og en godnathistorie også introduceres. På den måde får I mulighed for at sætte et nyt ritual i stedet for flasken. Så det ikke er et spørgsmål om at fjerne flasken fra den ene dag til den anden, men om at give ham et gradvist skift, så han også selv kan følge med og synes det er okay :)

Det er altså et spørgsmål om at give ham indre og mindre mælk i flasken, så han får 135 ml, 125, 115, 100 ml osv. samtidig med at I sætter grød, mælk af kop, putteklud, bamse, beroligende hænder, godnatsang osv. i stedet. Og i takt med at flasken så forsvinder, så tager det andet mere og mere over - eller sagt på en anden måde - alt bliver ved med at være, som det plejer at være, eneste forskel er, at han nu tilbydes mælk sammen med sin grød, og ikke længere tilbydes flaske...

Jeg håber, at du kan bruge ovenstående tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke fortsat:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide: Undgå uønsket kemi i dit barns mad

De gode råd er mange, og som forældre kan det være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. Derfor har Fødevarestyrelsen samlet de vigtigste anbefalinger til at undgå uønsket kemi, så du hurtigt kan få et overblik over hvilke fødevarer, du bør være opmærksom på.

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

1. maj 2024 | Sovevaner | 20 mdr.

Problemer med putning til nat

Kære helen, Vi har store problemer med putning til nat herhjemme og ønsker...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2024 | Sovevaner | 2 år, 1 mdr.

Nattespetakler

Kære Helen Vi har nogle udfordringer om natten pt. Og jeg ved ikke, hvad vi...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Medicin til børn

Et lille barn må aldrig få medicin, uden at lægen har ordineret det. Børn skal have helt andre mængder end voksne og reagerer anderledes på visse produkter.

Har dit barn fået ordineret medicin, så er det vigtigt at følge lægens instruks. Er der f.eks. ordineret penicillin i 6 dage, så er det vigtigt, at du giver medicinen i 6 dage og ikke stopper efter 3 dage, fordi du synes, at barnet virker frisk og rask. Hvis du stopper for hurtigt, risikerer du, at sygdommen vender...

Læs mere i Babylex

Cykelhjelm

Alle børn bør bruge cykelhjem, når de cykler. Det gælder både når de cykler selv og når de sidder i cykelstol, i en ladcykel eller i en cykelanhænger.

Vælg en godkendt hjelm. Det vil sige en hjelm med et CE-mærke og godkendelsesnummeret EN 1078.

Derudover så skal hjelmen sidde rigtigt og det gør den når den dækker panden og sidder så stramt, at den ikke kan skubbes tilbage i nakken. I de fleste hjelme sidder skumgummipuder, som hjælper til at justere størrelsen, så...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Tusinde tak for dit fantastiske svar til vores lille familie sidst. Det hjalp virkelig på natten at give ham en fast rytme i dagstimerne.

Tak fra Hannibals mor


Annonce