Annonce

Annonce

Svar: 30 min baby - hvad kan vi forvente?


31. august 2016

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Sine

Tak for dit brev - det er helt okay, at du sender flere spørgsmål, det er jo hele idéen med en brevkasse :)

Netop i 3-4 måneders alderen vil mange børn begynde at "powernappe", og det kan være en god idé at arbejde på, at mindst en af dagens lure varer mindst 1.5 time. I denne alder, så begynder søvnen rent fysiologisk at indeholde flere stadier, og når barnet sover mindst 1.5 time, så vil barnet komme igennem alle søvnstadier (nogle gange flere gange) og dermed få en bedre kvalitet ud af sin søvn.

Mange børn vil i denne alder også begynde at "slatspise" lidt. De lader sig let forstyrre under måltidet, de er meget bevidst om, hvor de er og hvad der sker omkring dem og det betyder, at de nogle gange lader sig nøjes med lidt for lidt mad, fordi det er mere spændende at følge med i, hvad der ellers sker... Man kan derfor godt komme ind i en rytme, hvor barnet "slatspiser" og "slatsover" lidt. Og for at hjælpe barnet til at sove en lidt længere lur og altså sove mere end blot 30 minutter, så kan det nogle gange hjælpe at give mælk af to omgange - så man ammer (eller giver flaske), skifter bleen og så giver bryst eller flaske igen, hvorefter barnet så puttes. Det kan nogle gange gøre, at barnet så ikke vågner op og søger efter brystet efter 30 minutter men faktisk kan sove videre.

En anden mulighed kan være at man lægger sig med barnet i dobbeltsengen, ammer og lader barnet falde i søvn - og så ligger parat, når barnet efter 30 minutter begynder at søge, giver barnet brystet med det samme og på den måde hjælper barnet videre ind i søvnen. Herefter vil de fleste børn ofte sove et lidt længere søvnstræk.

Og så er der også den mulighed, at man putter barnet i barnevognen og triller barnet en længere tur for på den måde at holde barnet sovende. Netop fordi søvnen rent fysiologisk begynder at indeholde flere stadier, så vil mange børn have svært ved at komme fra et søvnstadie til et andet. I stedet for at sove videre, så vågner de op. Men hvis man triller dem i barnevognen, så kan man ofte være heldig at få dem videre i søvnen og det kan være helt okay at gøre det sådan i en periode. På den måde får man påvirket barnets indre ur til at fornemme behov for en længere lur midt på dagen.

Med hensyn til at søvnen kan ændre sig og nogle børn sover bedre, når de kommer i vuggestue, så kan dette både handle om barnets alder - søvnen ændrer sig fysiologisk hele tiden og der sker udviklingsmæssigt også rigtig meget med børn, som spiller ind på deres søvn løbende. Men det kan også handle om, at barnet oplever så meget nyt i vuggestuen, får så mange nye stimuli, at barnet falder omkuld og sover meget.. Faktisk betyder det også, at nogle børn så får svært ved at sove i vuggestuen, fordi de ikke kan sove på grund af det store bombardement af indtryk, så der er ikke nogen garanti for at børn, der starter i vuggestue altid sover godt.

Og så spiller det naturligt også ind, hvordan barnet bliver puttet i vuggestuen. Rutinerne som pædagogerne har, de signaler der bliver sendt til barnet. At ...


Annonce

... barnet kan spejle sig i de andre børn og se, at det er sovetid og hvordan det foregår... Der er mange ting, som spiller ind på børns søvn og børns evne til at overgive sig til søvnen :)

Med hensyn til svøb, så vil nogle børn have stor glæde af dette - og andre børn bliver irriterede over det. Nogle børn har en aktiv mororefleks - det vil sige en faldrefleks som går igang, når barnet er ved at falde i søvn. Barnet spjætter og får vækket sig selv. Her kan svøbet hjælpe til fysisk ro og sikre, at barnet kommer videre i søvnen.

Nogle børn flagrer meget med armene, når de skal sove. De får på den måde vækket sig selv, får måske skubbet sutten ud af munden osv. Også her kan svøbet hjælpe, fordi netop det at hænderne er puttet under svøbet giver barnet mere ro... Andre børn har behov for at kunne bevæge armene, de vil som du f.eks. siger, gerne ligge og sutte på fingrene, når de skal sove, men de kan stadig have glæde af at være svøbt omkring benene eller har glæde af at sove i en sovepose.

Og så er der også børn, som slet ikke bryder sig om svøb eller soveposer. Men som har brug for at kunne trille omkring, dreje sig om på siden, sparke dynen af osv. Og hvis man har et barn, som har brug for at kunne bevæge sig og derfor protesterer mod svøb og soveposer, så skal man naturligvis anerkende dette :)

I 3-4 måneders alderen er en tre-lurs-rytme som sagt en god idé og det kan se således ud:

Tidlig morgen: Ammes eller flaske og sover videre, får evt. lidt ekstra mælk, når dagen begynder

Formiddag: Ammes eller flaske og puttes til formiddagslur

Frokost: Ammes eller flaske og puttes til middagslur


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Eftermiddag: Ammes eller flaske og puttes til dagens 3. lur

Aften: Ammes eller flaske

Mange børn spiser hyppigt i løbet af aftenen og fylder sig på den måde op til natten. Alt efter hvor sent dagens 3. lur ligger vil barnet gå tidligere eller senere i seng.

Sen aften: Ammes eller flaske og sover videre

Midt nat: Ammes eller flaske

Det kan være en rettesnor, at hun skal sove ca. 15 timer i døgnet. Det kan f.eks. være fordelt sådan, at hun sover 10 timer om natten og ca. 5 timer om dagen, - fordelt på 3 lure. Så hvis hun nogle gange sover 5 timer til middag i sin barnevogn, så er det således for meget - og så er det naturligt, at hun ikke kan sove mere end 30 minutter formiddag og sidst på dagen... En fordeling kunne måske være 1.5 time formiddag, 2.5 time til middag og en time sidst på dagen... Hun må naturligvis også gerne sove blot 45-60 minutter om formiddagen og så sove 3.5 time til middag og så sove en halv times tid sidst på dagen... En vis fleksibilitet er der nødt til at være i denne alder :)

Du fortæller, at hun er begyndt at sove fra ca. 20.30 til 06.30 - og det betyder jo netop ca 10 timer om natten. Prøv derfor om du kan få de 5 timer om dagen fordelt på tre lure, hvor middagsluren ofte er den længste lur. Og sover hun længere nattesøvn, så vil dagssøvnen naturligt være det kortere :)

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke fortsat:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide: Undgå uønsket kemi i dit barns mad

De gode råd er mange, og som forældre kan det være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. Derfor har Fødevarestyrelsen samlet de vigtigste anbefalinger til at undgå uønsket kemi, så du hurtigt kan få et overblik over hvilke fødevarer, du bør være opmærksom på.

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

1. maj 2024 | Sovevaner | 20 mdr.

Problemer med putning til nat

Kære helen, Vi har store problemer med putning til nat herhjemme og ønsker...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2024 | Sovevaner | 2 år, 1 mdr.

Nattespetakler

Kære Helen Vi har nogle udfordringer om natten pt. Og jeg ved ikke, hvad vi...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Autostol

Til transport i bil skal barnet sidde i en godkendt autostol. Det lille barn skal helst sidde fastspændt med ryggen mod kørselsretningen.

Autostole skal være godkendt efter ECE (R)-44-03 eller 44-04. Der skal være et E-mærke på stolen, og den lange talrække under eller efter E-mærket skal starte med enten 03 eller 04.

For fastmonterede autostole hedder godkendelsen ECE (R) 44-05.

Autostole med andre mærkninger skal også være E-mærket, for at de er...

Læs mere i Babylex

Hjemmefødsel

Lang de fleste kvinder kan selv vælge, om de vil føde hjemme eller på sygehuset. Der er dog visse undtagelser - hvis du venter tvillinger, hvis dit barn vender forkert, eller hvis der er specielle komplikationer, så vil du blive frarådet at gennemføre en hjemmefødsel. Tal derfor altid med din jordemoder og læge om, hvad du godt kunne tænke dig.

Der kan være mange fordele ved at føde hjemme. Du har f.eks. din egen jordemoder, du er på hjemmebane - hun er på besøg, du er mere...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Helen har på alle mulige måder været en super støtte for mig i de første fire måneder med min søn Lucas.

Camilla Martin


Annonce