Annonce

Annonce

Svar: Snart 2 år og sover stadig ikke igennem


1. august 2016

Kategori:
Alder:
22 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære småtrætte mor

Tak for dit brev :) Og jeg kan godt forstå, at du er træt!

Jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig :) Der er rigtig mange fine ting i det, som I allerede gør - og som I derfor skal holde fast i:

- Det er godt og vigtigt, at I har så fast en dagsrytme, som muligt. Det vil sige et fast stå op tidspunkt om morgenen, faste spisetider, aktivitetstider, fast puttetid til middagslur. Jo mere ens rytmen om dagen er, jo lettere kan I finde det rigtige puttetidspunkt om aftenen, jo mere stabil bliver hans rytme og jo mere vil han naturligt føle behov for at sove om natten.

- Det er også super godt, at I er opmærksomme på, at han ikke skal powernappe om eftermiddagen, men være vågen, aktiv, bruge sig selv både motorisk og mentalt fra han står op af sin middagslur og til han puttes om aftenen.

- Så er det super med putteritualet. Karbad, nattøj, leg, grød efter behov, tandbørstning, godnatlæsning og godnatsang. Super fint. Har han en puttebamse, putteklud eller lignende? Det vil være rigtig godt, fordi den kan fungere som substitut for jer og han kan putte sig med den, nulre næse osv. efter behov og på den måde berolige sig selv og hjælpe sig selv ind i søvnen.

- Det er rigtig godt, at holde fast i at han puttes i egen seng. Han lyder til at være glad for sin seng, han falder forholdsvist let i søvn, og det er super godt. Det er vigtigt. Derfor tænker jeg heller ikke umiddelbart, at det vil være nogen god idé at skifte til en åben seng lige nu. De fleste børn er omkring 2.5 år, før de rigtigt har glæde af dette, og da han lige nu lyder tryg ved sengen, så er det vigtigt at bibeholde denne tryghed og ikke skabe ændringer her.

Så langt så godt!

I skal naturligvis være opmærksomme på, om der kan være en fysiologisk forklaring på, at han sover uroligt og vågner om natten. Det kunne være øreproblemer - han har ondt i ørerne, har han hævede mandler og polypper, snorker han f.eks. når han sover? Så kan det være en idé at få tjekket ham hos en øre-næse-hals-læge.

Har han astmatisk bronkitis - hoster han og vækkes af dette om natten, det kan også være en forklaring... Når børn sover afbrudt gennem længere tid, så skal man naturligt sikre sig, om det kan ...


Annonce

... skyldes sygdom...

Det lyder som en rigtig god idé med en større dyne. Han må meget gerne få en juniordyne, som kan svøbe sig bedre omkring ham og være med til at give ham større fysisk ro. En lille babyhovedpude, kan også være en idé :)

Det kan være en god idé at tale dagen igennem med ham, for at hjælpe ham med at få bearbejdet noget af dagen og alle oplevelserne og dermed minimere hans drømmeaktivitet...

Så skal I naturligvis overveje, om det er noget vanebetinget i hans afbrudte søvn. Hvis han gennem flere måneder, har været vant til at komme ind til jer og sove videre i jeres seng omkring midnat, så kan han godt vågne, netop fordi han har brug for denne forflytning. Og det kan være en god idé derfor at arbejde på at ændre dette.

Det kan I gøre på flere måder. Nogle forældre vælger, at tage en madras ind i børneværelset og skiftes så til at sove der. Det giver mulighed for at berolige og betrygge ham med det samme, I undgår at skulle gå frem og tilbage og samtidig lærer han at han ikke skal ud af sit værelse om natten.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Andre forældre har succes med at gå ind til ham, hjælpe ham videre i søvnen i egen seng, med hænder, kærtegn osv. Evt. tage ham op, berolige og derefter putte ham tilbage - men hele tiden holde fast i, at han godt kan sove videre og ikke behøver komme ind til jer og når han så sover, så kan I gå tilbage til soveværelset og sove videre.

Atter andre forældre har bedre succes med at tage ham ind til jer, når han vågner og søger jer omkring midnat, men når han så er faldet til ro og sover godt - og I synes at pladsen er for trang, så flytter I ham tilbage til egen seng igen. Nogle børn har stor glæde af denne metode, hvor de oplever både at blive puttet i egen seng om aftenen og vågne i egen seng om morgenen. De kan ofte ikke huske, at de har været omkring forældrene om natten, og det gør det lettere på sigt, at hjælpe dem videre i søvnen i egen seng - og derfor på sigt undgå at tage ham ind til jer.

Og så er der naturligvis også forældre, som vælger at tage konsekvensen og dermed vælger at alle sover sammen. Bygger en seng der er bred nok til at rumme alle...

Jeg håber, at du/I kan bruge lidt af disse tanker videre :)

Rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

1. maj 2024 | Sovevaner | 20 mdr.

Problemer med putning til nat

Kære helen, Vi har store problemer med putning til nat herhjemme og ønsker...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2024 | Sovevaner | 2 år, 1 mdr.

Nattespetakler

Kære Helen Vi har nogle udfordringer om natten pt. Og jeg ved ikke, hvad vi...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Pusleplads til baby

Der er flere tusinde gange, du skal skifte dit barn, hvis det bruger ble i ca. tre år. Sørg derfor for at indrette en god pusleplads - altså et sted hvor barnet ligger trygt og godt, og hvor du ikke får ondt i ryggen af de mange bleskift.

- Sørg for at puslepladsen passer i højden til den person, som hyppigst skifter barnet.

- Sørg for at have alt, hvad du skal bruge inden for rækkevidde. Når dit barn ligger på puslebordet, må du af sikkerhedshensyn ikke gå fra...

Læs mere i Babylex

Rygning

Når mødre ryger passerer nikotin og andre giftige stoffer fra tobakken over til barnet via modermælken. Derfør bør kvinder der ammer ikke ryge.

Passiv rygning er farligt. Det er vigtigt at det lille barn ikke udsættes for tobaksrøg. Det er vigtigt at begge forældre er bevidst om at have et ansvar i forhold til at beskytte barnet mod tobaksrøg. Vokser et barn op i et hjem, hvor den ene eller begge forældre ryger, har barnet stor risiko for at få mellemørebetændelse og udvikle...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Tak for din altid rigtigt gode brevkasse, med masser af nyttige råd og gode, personlige og vedkommende svar.

Jeg glæder mig altid til at modtage svar fra dig.

Sebastians mor


Annonce