Annonce

Annonce

Svar: Tidlig start på dagen


23. juni 2016

Kategori:
Alder:
14 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Gry

Tak for dit brev og fine beskrivelse af jeres lille dreng og alle dine tanker - og hvor dejligt at høre, at han trives så godt, som han umiddelbart gør, er glad for vuggestuen, og at det går så fint med den ene amning dagligt. Det lyder som om, at I har fået lavet nogle gode rutiner, som I alle tre umiddelbart har det godt med - dejligt! :)

Det gennemsnitlige søvnbehov, når man er 14 måneder gammel, er 13.5-14 timers søvn i døgnet. Det betyder, at nattesøvnen ofte vil vare ca. 11.5 time og dagsøvnen ca. 2-2.5 time. Dagssøvnen kan være fordelt på to lure eller en længere middagslur. I fortæller, at jeres dreng ofte sover ca. 2.5 time til middag.

Det betyder, at jeres dreng naturligt vil have brug for ca. 11 timers nattesøvn og derfor kan vi godt være enige om, at når han får under 10 timer, så er det for lidt... Derfor er det rigtig godt, at du forsøger at give ham den ekstra morgenlur, så han bedre kan holde til dagen og alle oplevelserne og ikke sover middagslur så tidligt, at eftermiddagen bliver for lang for ham...

Men derudover har jeg lidt overvejelser, som jeg gerne lige vil dele med jer:

Måske har I overvejet om han skal puttes senere til natten - det skal han umiddelbart ikke. Det er ikke her, at jeres udfordring umiddelbart er. Han falder umiddelbart fint i søvn, er træt og parat til at sove, når han bliver lagt i seng. Det vil ikke ændre noget, hvis I putter ham kl 20, så bliver han blot mere træt og ked af det - det er hans stå op tidspunkt, som er for tidligt...

Det er vigtigt, at I er opmærksomme på, om han nogle gange når at powernappe lidt om eftermiddagen. Hvis han nogle gange sover på vej hjem fra vuggestue - lige lukker øjnene lidt i bilen, i barnevognen eller bag på cyklen, så kan det være her, at jeres udfordring er. Søvn der ligger efter kl 16 vil "æde" af nattesøvnen - og det betyder, at han enten kan blive rigtig svær at putte om aftenen, eller at han får en opvågning midt nat, hvor han tydeligvis ikke er træt og ikke kan sove, eller at han begynder at vågne tidligt om morgenen.

Hvis det er her, at forklaringen skal findes hos jer, så vil det være rigtig godt, hvis han igen kan begynde at få to lure dagligt - så er det altså for tidligt, at han kun får en middagslur. Det betyder, at ...


Annonce

... det vil være bedre for ham, at hans får en formiddagslur og en middagslur - og derfor kan undgå powernappen sidst på dagen. Vuggestuen kan derfor putte ham omkring kl 8.30-9 - lade ham sove måske 45-60 minutter her, tage ham op og så putte ham til en længere middagslur, hvor han måske sover 1.5-2 timer (så han samlet set får den søvn, som han plejer at få), men på mere hensigtsmæssige tidspunkter, som ikke ødelægger hans nattesøvn. Hvis han har brug for to lure, skal han have de to lure - men de skal ligge så tidligt på dagen, at de ikke ligger efter kl 16...

En anden mulighed er, at han lige nu har vænnet sig til at have et afbræk i sin nattesøvn om morgenen. Det er du selv lidt inde på. Hvis du kan få ham til at sove videre ved f.eks. at tage ham over i din seng, have et mørk rum, signalere sovetid osv. så er det rigtig fint - men kan du ikke det, så gør du faktisk det rigtigt - det er nemlig fint, at du vælger at stå op med ham og ikke kæmper omkring søvnen, for det vil kun gøre ham ked af det og frustreret og det har ingen af jer glæde af... MEN det du så skal arbejde på, det er at få afkortet hans opvågning, så det netop bliver til en opvågning og ikke en periode, hvor I er aktive, leger osv.

Det betyder også, at når du står op med ham, så er det vigtigt, at han ikke tilbydes morgenmad - fordi han så vil begynde at melde sig, begynde at vågne, fordi han er vant til at spise kl 05 og derfor vågner af sult... du bør holde fast i hans spisetider, også selvom han starter dagen tidligt.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Og så skal vågenperioden afkortes - det vil sige, at hvis du lige nu putter ham ved 6.30 tiden, så skal du gradvist forsøge at køre tidspunktet frem - så han puttes 6.15, 6.00, 5.45, 5.30 osv. indtil han ender med "en opvågning" og ikke en rigtig aktiv, vågen periode.

Det vil også være en god idé, at du tilbyder ham en godnatgrød, som en fast del af putteritualet, for at sikre, at han ikke vågner fordi han er sulten. Det vil sige, at I f.eks. kan spise aftensmad kl 17.30, så kan han komme i bad, blive gjort klar til natten, få en portion grød og lidt mælk af en kop, få børstet tænder og så blive puttet med godnathistorie omkring kl 19 ligesom nu...

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke fortsat:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

1. maj 2024 | Sovevaner | 20 mdr.

Problemer med putning til nat

Kære helen, Vi har store problemer med putning til nat herhjemme og ønsker...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2024 | Sovevaner | 2 år, 1 mdr.

Nattespetakler

Kære Helen Vi har nogle udfordringer om natten pt. Og jeg ved ikke, hvad vi...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Vitaminer præmatur

Børn der er født præmaturt, det vil sige børn som er født før 37 uge, anbefales følgende kosttilskud:

D-vitamin - 10 mikrogram (400 IE) dagligt. D-vitamin gives som dråber, samt
Jerntilskud:

Fødselsvægt <1500 gram: Ca. 8 mg jern dagligt til 12 måneder
Fødselsvægt > 1500 gram: Ca. 8 mg jern dagligt i 6 måneder.

Børn som får mere end halvdelen af deres ernæring dækket af modermælkserstatning skal have ½ dosis jern, dvs. ca 4 mg hver dag...

Læs mere i Babylex

Øl og amning

Før i tiden anbefalede man, at kvinder der lige havde født, og som gerne ville amme, drak en maltøl eller en mørk hvidtøl dagligt, fordi det kunne hjælpe med at sætte mælkeproduktionen op. Det var kun øl af denne type, som havde effekt, og effekten skulle skyldes maltindholdet. På barselsafdelingen kunne man derfor få en øl til frokost eller aftensmaden, hvis man havde brug for det.

Det anbefales dog ikke mere, at man forsøger at øge sin mælkeproduktion ved at drikke øl....

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Allerførst vil jeg gerne sige dig tusind tak for dine hurtige og uddybende svar, og fordi du tog mine bekymringer alvorligt. Det var lige, hvad jeg havde brug for.

Mor til Agnethe 5 måneder


Annonce