Annonce

Annonce

Svar: Manglende rytme - 4 mdr.


3. juni 2016

Kategori:
Alder:
4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Hej med dig

Tak for dit brev og dejligt at høre, at I kunne bruge mit sidste svar :)

Det kan naturligvis sagtens være varmen, som gør at jeres datter lige nu har svært ved både at spise og at sove. Men også alderen og udviklingen spiller ind...

Man oplever ofte, at børn i 4 måneders alderen kan virke lidt mere pylrede og kede af det. Hun er med den alder hun har, langt mere bevidst om, hvor hun er. Hun kan se længere og opfatter hurtigt om hun er hjemme eller ude. Hun registrerer også om hun er sammen med fremmede eller mor og far, og hun kan f.eks. godt blive rigtig ked af det, hvis bedsteforældre eller andre forsøger at holde hende, snakke med hende osv. Hun suger til sig, bliver fyldt op med indtryk - og nogle gange går det rigtig godt, imens man er ude og så kommer reaktionen derhjemme.

Det er en rigtig god idé at arbejde på 3 lure dagligt med den alder hun har nu. Og som udgangspunkt lyder det rigtig fint, hvis hun står op mellem 6-7 og går i seng mellem kl 20-21. Jeg synes ikke, at I på nuværende tidspunkt skal vække hende. Men prøve at se om ikke de tre lure kan passes ind indenfor netop disse tider. Det gør ikke noget, hvis hun nogle dage sover længere formiddagslur og en anden dag er middagsluren længst, hvis ydertidspunkterne holdes nogenlunde, så skrider rytmen ikke så meget :)

Det samlede søvnbehov er stadig ca. 15 timer i døgnet, ofte fordelt så hun sover 5 timer samlet om dagen og 10 timer om natten og det passer også hos jer, hvis hun sover fra ca. 20.30 til 6.30.

For at hjælpe til lidt rytme, kan det nogle gange være en god idé at lægge et bad ind mellem formiddagslur og middagslur. Det vil aktivere hende rigtig godt både motorisk og mentalt. Det kan samtidig svale lidt, nu hvor det er så varmt. Og så sikrer det ofte en god middagslur.

En rytme kan se således ud:

Tidlig morgen 06-07: Flaske og dagen begynder

Formiddag 9-9.30: Flaske og puttes til formiddagslur. Sover måske 1.5 time her

Kommer op, tilbydes måske lidt vand af en kop - og kommer herefter i bad.

Frokost 12.30-13: Flaske og puttes til middagslur, sover måske 2.5 time her.

Eftermiddag 16.30-17: Flaske og sover herefter dagens 3. lur som måske varer en lille time

Aften 20-21: Flaske og puttes til natten

Sen aften 24: Flaske og sover videre

Midt nat 03: Flaske - de fleste børn er 6 måneder før de begynder at kunne ...


Annonce

... undvære mælk om natten. Nogle børn vil dog også trives rigtig godt med en rytme, hvor barnet f.eks. får flaske kl 20, 02 og 06 - og det er også helt okay. Så får hun en flaske mindre, men det er også normalt :)

I løbet af de næste 1-2 måneder skal I i gang med skemad og det vil helt naturligt også hjælpe jer til mere rytme. Det vil være rigtig godt at skemaden også serveres til samme tid hver dag - jeg anbefaler at starte om dagen f.eks. til frokost. Og i takt med at hun får flere måltider, så vil det naturligt også begynde at påvirke hendes indre ur. På den måde arbejder tiden således også for jer.

Du må gerne give hende vand af kop, så hun på den måde får lidt tørstslukkende f.eks. når hun vågner af en lur eller, når I er ude og det er varmt. Hun må godt få vand, som lidt ekstra væske især nu hvor det er så varmt. Derudover vil det være godt at tilbyde hende 6-7 flasker i døgnet- Måske vil det passe hende rigtig godt med "kun" 6 flasker, hvis hun lige nu er lidt træt af dem... :)

I kan også forsøge med en anden type erstatning, de smager alle sammen lidt forskelligt og måske har hun brug for en ny smag.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Og så er det vigtigt, at hun stadig tisser godt. Hun skal helst have 6 tunge tissebleer og at hun lige nu tisser mindre, skyldes sandsynligvis, at det er varmt, og at hun derfor sveder mere. Men I skal naturligvis sikre, at hun stadig drikker nok:) At hun har mindre afføring skyldes sandsynligvis at hun har sat sit mælkeindtag ned, og at hun optager næringen fra mælken ret godt. Når man er på fuld flaske, bør der dog være afføring en gang i døgnet, og I skal sikre jer, at hun ikke har forstoppelse.

Hendes afføring skal være grødet og let at komme af med. Hvis hun har forstoppelse, vil det også påvirke hendes indtag af mælk. Hun har naturligt svært ved at drikke, svært ved at finde plads til mælken i maven, hvis tarmen er stoppet. Derfor er det vigtigt, at der stadig er gang i maven, og hvis ikke der er det, så bør I give hende lidt afføringsmiddel. I kan prøve med laktulose. Hun må få 1 ml pr kg hun vejer og gerne over to doser, så I giver f.eks. 3 ml morgen og 3 ml aften. Og så kan I skrue lidt op og skrue lidt ned alt efter, hvordan I oplever, at maven fungerer. Har hun stadig hård mave skal dosis sættes lidt op, får hun tynd mave, skal dosis sættes ned

Håber I kan bruge dette videre :)

Rigtig meget held og lykke fortsat!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

1. maj 2024 | Sovevaner | 20 mdr.

Problemer med putning til nat

Kære helen, Vi har store problemer med putning til nat herhjemme og ønsker...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2024 | Sovevaner | 2 år, 1 mdr.

Nattespetakler

Kære Helen Vi har nogle udfordringer om natten pt. Og jeg ved ikke, hvad vi...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Graviditet uden for livmoderen

Graviditet uden for livmoderen er en meget alvorlig graviditetskomplikation, der optræder i ca 2 procent af alle graviditeter.

Det er forbundet med stor risiko for moderens liv og det er ikke muligt at gennemføre en sådan graviditet. Ofte er der faktisk heller ikke tale om et rigtigt foster, og dermed ikke om en rigtig graviditet.

Spiral udgør en risiko for at man bliver gravid uden for livmoderen. Derudover kan det spille ind, hvis man tidligere har haft...

Læs mere i Babylex

Tænder

Der er stor forskel på, hvornår børn får deres første tænder. Nogle bliver født med en tand eller to. Andre er over et år før den første tand melder sig.

De fleste børn får dog deres første tænder omkring 6 mdr.´s alderen og vil have et komplet sæt tænder omkring 3 års alderen, dvs. 20 tænder.

Mange børn får ondt i gummerne, når tænderne bryder igennem. Her kan det hjælpe med en bidering, eller noget koldt at bide i f.eks. et stykke agurk. Skær en skive agurk på...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for dit hurtige svar - jeg ser altid tingene fra en anden vinkel når jeg læser dine svar - en vinkel som man ikke altid selv kan se tingene fra, når det er kørt lidt i hårdknude.

Glæder mig altid til at høre fra dig

Mange hilsner
Lillepigens mor


Annonce