Annonce

Annonce

Svar: Søvnen fylder så meget - 4 mdr.


30. maj 2016

Kategori:
Alder:
4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Fie

Tak for dit brev :)

Det lyder umiddelbart som om, at jeres dreng er igang med at sætte mælkeproduktionen op. Det at han dier hyppigere vil netop være med til at øge din mælkemængde og især om natten producerer du mere af det mælkestimulerende hormon prolaktin. Derfor vil børn, ofte netop søge brystet om natten, når de har brug for at få mere mælk, fordi de fysisk er blevet større og væskebehovet dermed også større.

Du har tidligere skrevet til mig fordi I havde problemer med, at din dreng ikke ville die og du oplevede ammestrejke - hvis han er tilbage og har lyst til brystet nu, så er det naturligvis rigtig godt. Men i den periode hvor han ikke har ville die, er din mælkemængde naturligt blivet nedsat, og det er derfor, han nu vil die hele tiden, netop for at få sat produktionen op igen.

Samtidig er der en risiko for, at jeres dreng om dagen kan have tendens til at slatspise lidt, så han ikke helt fylder sig tilstrækkeligt op der. Det er rigtig godt, at du nu er begyndt med lidt skemad og jeg tænker, at du gerne må øge ham til to måltider dagligt. Det vil være rigtig fint hvis han f.eks. kan spise ½ dl. x to - grød til frokost og grøntsagsmos til aften. Sammen med skemaden skal han have vand af kop og så skal du amme ham og/eller give en flaske, før han skal sove sin lur. På den måde bliver han fyldt lidt ekstra op og begynder forhåbentlig at få lidt mere rytme og dermed også lidt bedre søvn:)

Når du ammer ham før middagsluren, vil jeg anbefale, at du lægger dig med ham og ammer ham i dobbeltsengen. Du må gerne lade ham falde i søvn med brystet og lade ham sove ved siden af dig. Du skal naturligvis sikre dig, at han ikke kan trille ned af sengen og komme til skade :) Men det vil være rigtig godt, hvis du kan få ham til at sove på denne måde, fordi det lærer ham at han godt kan sove uden at han behøver komme op i din favn og skal vugges hele tiden for at falde i søvn.

Det er nemlig næste udfordring - at lære ham at sove, uden at han behøver blive vugget i dine arme. Han skal lære at sove uden at have brystet i munden og lige nu vil det være rigtig godt, hvis du kan amme ham, og han så lige når at slippe brystet, før han overgiver sig helt til søvnen. Det kan være en hjælp at svøbe ham, men med det varme vejr, som vi har i øjeblikket, er det rigtig svært og han bliver let for varm! Du kan evt. forsøge med et tyndt lagen eller dynebetræk, svøbe det om ham, så han føler sig omsluttet og derfor lettere kan flytte ham fra dine arme og ned, hvor han skal sove. Og når han så sover godt, så må du løsne svøbet, så du sikrer dig, at han ikke bliver overophedet.

Prøv at starte med at skifte ham og i den forbindelse svøbe ham. Sæt dig med ham og am ham imens han er svøbt. Prøv igen med sutten, når amningen er slut - måske kan du lære ham at tage imod den ingen. Prøv også gerne med en klud, der dufter lidt af dig, så han får lidt af din duft med sig fra din favn og ned, hvor han skal sove.

Se på hans øjne, lyt til hans vejrtrækning og flyt ham lige der hvor han næsten sover, men dog ikke sover helt. Hvis han når at falde for meget i søvn i din favn, så bliver han forvirret, når han pludselig oplever at ligge et andet sted, vågner op og kan naturligt ikke sove videre. Det er derfor vigtigt, at han lige når at følge med i, at han puttes i sin seng eller i sin barnevogn. Stå lidt ved ham, hold dine hænder roligt på ham, så han fornemmer, at du stadig er der. Lad dine hænder have lidt vægt på hans krop, så der er lidt tyngde, vug ham blidt imens han ligger ned, stille og rolige, rytmiske bevægelser. Puttes han i barnevognen, så tril vognen frem og tilbage. Han må altså stadig gerne ...


Annonce

... falde til ro med lidt bevægelse, men gradvist væk fra din favn...

Og det samme, hvis du lægger dig ned og ammer ham i din seng. Prøv om du kan trække brystet lidt til dig, før han sover helt, så han ikke falder i søvn med dit bryst i munden, men lige når at registrere, at brystet ikke er der. Stadig blive liggende hos ham, så han kan mærke dig, og så du med det samme kan berolige ham med dine hænder, kærtegn, nærhed osv.

Det er rigtig fint at supplere med en flaske en gang imellem, da han lyder til at have behov for den ekstra mælk, - hvis han har afvist brystet og i en periode derfor ikke drukket nok hos dig, så er det vigtigt, at han har fået flaske i stedet for. Jo mere flaske du giver, jo sværere vil det naturligt være at holde din mælkeproduktion igang og du må prøve at finde balancen mellem at lade ham die og samtidig give ham mælk nok via flaske.

Jeg forstår godt, hvis du ikke kan holde til, at have ham ved brystet hver anden time døgnet rundt og alt efter hvor lang tid din ammestrejke stod på, kan det også være nødvendigt fortsat at give mere mme - en flaske i døgnet er sandsynligvis for lidt, hvis ikke han dier nok hos dig. Det kan derfor godt være et reelt behov for mere mælk, der gør at han lige nu er så vågen som han er, og så brystsøgende som han er. Du må prøve at vurdere, hvor meget du skal amme og hvor meget flaske han har behov for :)

Det varme vejr gør ham naturligt også ekstra tørstig og hans væskebehov øges lidt ekstra...

Når du giver ham flaske, så prøv at tilbyde ham flasken imens han ligger i sin barnevogn eller i tremmesengen. Det handler om at du skal prøve at lære ham at falde i søvn der og netop forbinde disse to steder med steder, hvor man også kan sove. Så han stille og roligt lærer, at han godt kan sove uden at være i din favn.

Jeg synes det lyder som om, at din dreng har brug for mere mælk og derudover også meget gerne må få en lille portion skemad ekstra... Jeg har tidligere sendt dig en dagsplan, men vil lige sende dig en lille opdatering, som den kan se ud nu:

Tidlig morgen 06: Ammes og sover videre, vågner ofte med en lille ekstra amning, når dagen starter

Formiddag 09-9.30: Ammes og puttes derefter til formiddagslur

Frokost 11-11.30: Tilbydes max 1/2 dl. grød, vand af kop.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Ammes og suppleres evt. med en flaske og puttes derefter til middagslur måske kl 13 - det afhænger af, hvor lang formiddagsluren er

Eftermiddag 16-16.30: Ammes

Sover dagens 3 lur

Aften 18: Tilbydes max ½ dl. grøntsagsmos, vand af kop.

Ammes og suppleres evt med en flaske og puttes til natten - tidspunktet varierer efter hvor lang og hvornår dagens 3. lur ligger

Sen aften: Ammes og suppleres evt med en flaske og sover videre

Midt nat 03: Ammes og sover videre

Du må meget gerne prøve at lægge et bad ind mellem formiddagslur og middagslur. Hvis formiddagsluren er kort, kan han få et bad der - hvis formiddagsluren er længere, kan han få frokost først og så komme i bad og derefter få mælk og blive puttet til middagslur. Som det nu kan passe bedst hos jer.

Formålet med badet midt på dagen er, at du får ham aktiveret rigtig godt både motorisk og mentalt. Du får også skabt plads i maven til lidt mere grød og derudover mælk - og sandsynligheden for at han vil sove en længere middagslur er dermed større.

Når alt dette er sagt, så er det dog også altid en god idé lige at få lægen til at tjekke f.eks. ørerne. Hvis han har problemer med væske i ørene, så kan han godt vise dette ved at ville die meget hyppigt, fordi det letter på trykket og dermed på smerten i øret...

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

1. maj 2024 | Sovevaner | 20 mdr.

Problemer med putning til nat

Kære helen, Vi har store problemer med putning til nat herhjemme og ønsker...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2024 | Sovevaner | 2 år, 1 mdr.

Nattespetakler

Kære Helen Vi har nogle udfordringer om natten pt. Og jeg ved ikke, hvad vi...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Nysgerrighed børn

At være nysgerrig er den egenskab, der giver barnet nye erfaringer, og dermed får barnet til at udvikle sig og blive mere intelligent. Små børn er født som små forskere, der er rigtig gode til at undre sig over ting de møder og være nysgerrige på den verden, der omgiver dem.

Et barn skal derfor ikke stoppes i at udforske verden, men skal have lov til at undersøge og bibeholde sit naturlige anlæg for nysgerrighed. Det lille barn skal således opfordres til at føle, gribe, smage og...

Læs mere i Babylex

Faderskab

Et barn, der er født i Danmark, skal som udgangspunkt have registreret en far. Det er vigtigt, fordi barnet har ret til at kende sin biologiske baggrund, og fordi faderskabet giver både barnet og faren en række rettigheder og pligter.

Hvis I forældre er gift, så får faderen automatisk faderskabet. Hvis I forældre ikke er gift, så skal du ansøge om faderskabet - og det skal du gøre i forbindelse med barnets fødsel og inden for 4 uger. Hvis I ikke har anmeldt faderskabet inden for...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusinde tak for dit svar på min sidste henvendelse. Jeg blev i meget bedre humør efter at have læst det. Min mand og jeg har talt en masse sammen, og der er faldet ro over hverdagen igen. Tusinde tak!

Ermelin - mor til pige på 3 måneder


Annonce