Svar: Natamning og putterutiner

---

Kære Simone

Tak for dit brev og dejligt at høre fra dig igen :) Jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig :)

Jeres dreng er i separationsfasen. Denne periode kan godt vare flere måneder, men den dækker især over 8-10 måneders alderen. Denne alder er svær, fordi jeres dreng lige nu begynder at kravle, rejser sig ved tremmerne i sengen, øver sig i at være på afstand af jer og bevæger sig mere og mere ud i verden på egen hånd. Netop det, at han vender sig ud m od verden, oplever verden større, oplever omgivelserne, mennesker omkring ham osv. mere bevidst gør, at han får en separationsangst, en angst for fremmed og et barn, som protesterer højlydt mod at blive "forladt" af sine forældre.

I oplever det om dagen, og I oplever det også om aftenen og måske også om natten. Om dagen reagerer jeres dreng, når du f.eks. går fra ham. Hvis du går på toilettet eller går ud i køkkenet og lader ham blive alene i stuen, så bliver han rigtigt ked af det, kan blive helt ulykkelig. Når du så kommer tilbage, så bliver han oprigtigt glad - han viser stor gensynsglæde, strækker armene op mod dig ("tag mig op") og skal lige have et knus og et kram, mærke at du er der igen, at du ikke er forsvundet.

Når han skal puttes om aftenen, sker lidt det samme. Han har rigtig svært ved at I går fra ham, når han ikke kan se jer, så føler han sig naturligt forladt og alene. Han bliver oprigtigt ked af det, når I går ud af værelset - og han bliver oprigtigt glad, når I vender tilbage og han kan se, at I stadig er der. Børn i denne alder klynger sig ekstra meget til forældrene og det skyldes, at han er nødt til at følge sig knyttet til for at kunne separere dig. Han vil derfor på den ene side rigtig gerne være på arm, mærke, at I er der. Og på den anden side kan han også skubbe jer væk og vise behov for at prøve og ville selv.

Samtidig har han også en stor motorisk uro. Det at han er begyndt at kravle, rejse sig ved tingene osv. giver ham en rastløshed i kroppen. Det er rigtig svært for ham at finde ro, når han skal sove. Og når han endelig sover, så sover han ofte også meget uroligt. Han får sig sandsynligvis lagt i stillinger, som han ikke mestrer at komme væk fra. Han ligger sig op i kravlestilling, hvor han ligger på alle fire og rokker frem og tilbage - frustreret. Han får sig skubbet ud i et hjørne i sengen og kan ikke finde ud af at blive lagt ned i en rar stilling igen - alt sammen fordi der motorisk sker rigtig meget med ham lige nu og han øver sig både, når han er vågen, og om natten, når han sover.

Og så drømmer han også ekstra meget lige nu - ligesom han kan have svært ved at slippe dagen og alle oplevelserne. Det er svært for ham at kapere det hele i det lille hoved, han har en masse tankemylder og det gør det svært for ham at overgive sig til søvnen. Og når han så endelig sover, så er dømmeaktiviteten ekstra stor og han kan i denne periode både grine, klynke, smågræde osv. i søvne.

Det bedste du kan gøre er at sige til dig selv, at det lige nu er en periode, som I skal igennem, og at I naturligvis skal forsøge at komme igennem på bedste vis. Han er lige nu i en udviklingsfase, hvor han skal finde ud af at I forældre er der, selvom han ikke kan se jer. Det er noget som tager rigtig lang tid, faktisk er de fleste børn omkring 16 måneder inden de helt forstår at man er der, selvom man ikke kan ses med det blotte øje. Men I kan naturligvis stadig sagtens lære ham at sove i egen seng:)

Man kan sige at separationsfasen er en periode, hvor barnet er lidt mere sårbart overfor at far eller mor ikke er i nærheden. Det er altså en fase, hvor barnet har brug for at være tilknyttet for at kunne separere sig ... han klynger sig lidt ekstra til jer, for at kunne slippe jer på sigt:)

Det vil være rigtig godt, at du holder fast i, at han godt kan sove i egen seng, så han forbinder sin seng med stedet, hvor han falder i søvn. Det er også rigtig fint, at du ammer ham og med den alder han har, et det godt med 3 amninger i døgnet. Når han bliver 10 måneder, vil det være godt at trappe ned til 2 amninger f.eks. aften og sen aften. Så det er en god idé at du trapper ud af amningen midt nat nu. Det er dog naturligt, at han godt kan søge brystet ekstra, netop fordi han er i separationsfasen og har ekstra meget brug for at mærke dig, fornemme dig - og her er brystet den største tryghed. Men prøv at holde fast i at amningen ikke skal sættes op.

Mange børn vil i denne have have stor glæde af at få et aftenbad. Badet skal ligge godt en time før putning. Det skal afsluttes med god frottering i håndklædet og måske lidt creme eller lignende. På den måde kan det være med til at give lidt fysisk ro i kroppen, så han bedre kan slappe af og overgive sig til søvnen.

Efter badet vil det være rigtig godt, hvis I kan give ham en godnatgrød. Det skal være en grovere grød som havregrød, flerkornsgrød eller mysligrød. Grøden ligger godt i maven og giver en god ro i kroppen. Det hjælper ham også til bedre at kunne overgive sig til søvnen. Grøden gives med middagsbordet, herefter får han børstet tænder, så bliver han ammet og derefter skal han så puttes.

Det kan være en overvejelse værd, om ikke han skal puttes senere, end I gør lige nu. Mange børn vil i denne alder sove lidt mindre end deres udregnede søvnbehov - og de protesterer ofte også over søvnen om dagen. Det gennemsnitlige søvnbehov er 14 timer i døgnet. Det betyder, at hvis han f.eks. sover 1 time om formiddagen og 2.5 time til middag, så vil han "kun" skulle sove ca 10.5 time om natten. Hvis han starter dagen kl 07, så vil han først sove kl ca. 20.30... I er derfor også nødt til at se lidt på tidspunkterne og regne jer frem til, hvornår han reelt er parat til at blive puttet - for måske I putter ham for tidligt...

Mit forslag til en aftenrytme ser således ud:

Aften 18: Spiser samme mad som jer, almindelige børnevenlige retter med kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Der skal være mad i stykker og også moset mad. Vand af kop.

Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med creme efter behov.

Tilbydes godnatgrød ca kl 19.45-20.00. Får efterfølgende børstet tænder.

Ammes og puttes til natten 20.15-20.30...

Sen aften eller først på natten 23-01: Ammes rigtig godt, gerne fra begge bryster, sover videre og skal hen af vejen lære at sove uden yderligere mælk...

Når I putter jeres dreng, så skal I naturligvis give ham den nærhed, som han tydeligt har behov for. Det er vigtigt, at I hjælper ham med at sige godnat til dagen og alle oplevelserne og overgive sig til søvnen. Derfor er det rigtig fint, at I lige nu ...

---

---

... prioriterer at sidde hos ham, give ham den kontakt og nærhed, som han viser behov for - det der skal til, for at han kan sove trygt og roligt.

Nogle gange kan det være fint, at I lader ham karte lidt rundt i sengen på egen hånd. Det er hans måde at komme af med rastløsheden på. Rejse sig, sætte sig, rejse sig igen, tumle rundt osv. Og efter lidt tid, så kan han bedre slappe af. Hvis han er okay med at I går og han tumler på egen hånd, så må I gerne gå. I behøver ikke sidde og vente på, at han skal brænde det sidste energi af - men I skal naturligvis være der, berolige og betrygge ham, når han så er klar til at sove.

Andre gange kan det være rigtig godt, at I netop er der, og så holder hænderne på ham. Evt putter ham på maven, stryger hænderne op og ned af ryggen og blenumsen, fordi jeres hænder, varmen fra jeres hænder, tyngden og fornemmelsen af jer, hjælper ham med at slappe af og dermed overgive sig til søvnen - så han ikke hopper så meget rundt, at han slet ikke kan finde roen igen...

Det er vigtigt, at I forsøger at finde ud af, hvad det er han har brug for. Hvis han græder, hvorfor græder han så - og hvordan skal I så handle, reagere?

Hvis han græder fordi han er rigtig træt og bare har brug for hjælp til at falde i søvn, så vil det være rigtig godt at lade ham ligge i sengen, berolige ham med jeres hænder, så han falder i søvn, hvor han er. Men hvis han græder fordi han er utryg, føler sig forladt og er bange for, at I skal gå fra ham, så er det nødvendigt, at I tager ham op, holder ham, beroliger og betrygger ham i jeres favn - og først, når han tydeligt er parat, så putter I ham tilbage i sengen igen. Det er en god idé at holde fast i, at han falder i søvn i egen seng... nogle gange kan det dog også være nødvendigt i denne alder at droppe dette princip lidt, amme ham i dobbeltsengen, lade ham få masser af nærhed og tæt kontakt på denne måde, og lade ham sove videre i dobbeltsengen. Naturligvis sikre, at han ikke kan falde på gulvet - og så flytte ham i egen seng, efter amningen sen aften. Man skal ikke gennemtvinge principper for princippets skyld. Det vigtigste er, at det fungere for jer og at jeres dreng forbinder det at sove med noget trygt og rart:)

Hvis jeres dreng er helt ulykkelig og ikke vil ned i sin seng, så vil det være en god idé at tage ham med ind i stuen igen og vente på at han atter viser træthedstegn, hvorefter I så forsøger endnu en gang. Det er vigtigt ikke at kæmpe i flere timer i soveværelset, men at ramme søvntoget, når det kører forbi...

Man kan også i denne alder nogle gange vælge en metode, hvor man går til og fra. Det kalder jeg for "se-til-metoden". Denne metode er god at bruge, hvis han har en slags "protest-gråd", hvor han signalerer, at han egentlig hellere vil lege og lave sjov end at sove. For at vise ham, at I ikke er til pjat og leg, men faktisk mener, at han skal sove, så vælger I at gå fra ham. Det går ikke ud på, at han skal græde, men det går ud på at signalere til ham, at det er sovetid - fordi det at I sidder der nogle gange af ham, kan tolkes som om, at I sidder der for leg og underholdning.

---

---

I skal stadig putte ham kærligt, nænsomt og omsorgsfuldt. Og når han så viser tegn til at ville lege, så går I fra ham - men kortvarigt - og I forlænger ikke tiden I er væk. I går f.eks. kun væk i 3 minutter, så vender I tilbage igen. I viser ham, at I er der, I kærtegner ham, betrygger, beroliger, bruger beroligende ord, putter dynen om ham igen osv. Og så vurderer I hvad behovet er - hvis han har forstået, at det er sovetid, så bliver I hos ham, holder hænderne på ham og hjælper ham med at falde i søvn. I går ikke fra ham igen. Det er ikke meningen, at han skal græde og derfor skal I også gå tilbage til ham, selvom han ikke græder - så han hele tiden lærer, at I er der, passer på ham, og han ikke er alene. Som sagt er han så lille, at han ikke forstår, hvor I går hen, når I går - og han kan heller ikke forholde sig til tid. Så når I går, så ved han ikke, om I er væk i 3 minutter eller i 3 timer. Metoden handler derfor om, at han skal lære, at I stadig er der, så han trygt og roligt kan lægge sig til at sove. Det er ikke en kontrolleret grådmetode:)

Og så er der det med udtrapning af amning. Her vil godnatgrøden også kunne hjælpe jer. Det er en forudsætning for at undvære mælk om natten, at han ikke er sulten eller tørstig. Derudover handler det meget om, at du nu forsøger at lirke brystet ud af munden på ham midt nat. Du skal afkorte amningen mere og mere ved at lirke brystet ud af flere omgange, så han dier mere og mere kortvarigt.

Det vil sige, at når han lige nu vågner om natten og søger brystet, så skal du give ham bryst, men stille og roligt trækker du brystet til dig. Forsøger igen og igen at lirke brystvorten ud af munden på ham, så han får mindre og mindre mælk. I starten vil han søge brystet flere gange, så får han det, og når der så er ro på ham, så lirker du brystet ud af munden. Du skal sandsynligvis gøre igen og igen, men til sidst vil han acceptere at falde i søvn uden at have brystet i munden.

Samtidig med at du lirker brystet ud af munden på ham, vil det være godt, at du har ham ved siden af dig. Du kan godt i en periode vælge at ligge ned og amme, så han på den måde får masser af nærhed, du kan kærtegne ham, holde ham i hånden, lægge hånden på hans hofte og vugge ham lidt, imens han ligger ved siden af dig, så han hele tiden mærker, at du er der, men så det er brystet, der fjernes mere og mere. Og stille og roligt vil du så kunne berolige ham netop med dine hænder og kærtegn, og uden at han behøver brystet, og hvor han så kan ligge i sin seng ved siden af dig - det kan nemlig også være en god idé at koble hans seng til din seng, ved at fjerne tremmerne fra den ene side og sætte sengene sammen. Du skal naturligvis sikre dig, at det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt… han må ikke kunne trille ned mellem de to senge eller kunne komme til skade:)

At koble jeres senge sammen vil gøre det muligt for dig, at berolige og betrygge med dine hænder, nærhed, tætte kontakt osv. uden at du behøver tage ham op, vugge ham i dine arme, give ham bryst eller lignende. Og samtidig forhindrer det ham også i at hive sig op i tremmerne ud mod dig, når han skal sove - men går I fra ham, dur det naturligvis ikke, så er I nødt til at være sikre på, at han ligger i sengen og ikke kan falde ud og komme til skade...

Og ja - jeg tror, at du bevidst skal arbejde på at få trappet ud af amningen og sat noget andet i stedet:)

Jeg håber, at du kan bruge lidt af alle disse tanker videre - rigtig meget held og lykke fortsat! :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---