Annonce

Annonce

Svar: Vores 2 årige er 2 timer om at falde i søvn


27. april 2016

Kategori:
Alder:
2 år, 3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Hej med dig

Tak for dit brev og velkommen til :) Og stort tillykke med, at I venter jer :)

Der er sandsynligvis flere ting, som spiller ind hos jer, og jeg vil meget gerne dele lidt tanker med jer :)

For det første, så gennemgår jeres datter lige nu en meget stor udvikling både mentalt og fysisk. Hun oplever rigtig meget hele dagen, og børn vil naturligt i 2-2.5 års alderen have rigtig svært ved at slippe dagen og alle oplevelserne. Det er svært for hende at koble fra og overgive sig til søvnen, og de fleste børn har i denne alder brug for, at vi lige sidder på sengekanten, taler lidt om dagen, hjælper dem med at få bearbejdet lidt af alle de tanker som fylder i det lille hoved, alt det tankemylder hun har, måske læser en godnathistorie osv. hvorefter hun så bedre kan overgive sig til søvnen.

Mange børn vil i jeres datters alder også have en spirende angst for mørke og hun kan have stor glæde af en lille natlampe med meget svag belysning. Lyset må ikke appellere til vågenhed, men skal give lys nok til, at hun kan orientere sig, hvis hun vågner om natten. Hun kan også begynde at vise angst for små dyr og insekter. Hun kan f.eks. protestere mod at sove og blive oprigtigt ked af det, hvis hun f.eks. kan høre en flue summe rundt på værelset...

Hun kan have glæde af, at I lader døren til værelset stå åben og har lys i gangen eller i værelset uden for hendes værelse. Det kan give hende ro at hun kan høre jer og ikke behøver stige ud af sengen for at fornemme at I er der. Nogle gange gør forældre det, at de sørger for at alt er stille, slukker lyset, lister rundt, undgår at tænde for vaskemaskinen eller andet - men det er for de fleste børn rigtig dejligt at kunne høre mor og far, når man skal sove, så man ikke føler sig alene :)

Jeg forstår godt jeres bevæggrunde for at skifte til en åben seng, og det lyder også som om, at det har fungeret. Men hun er blevet lidt ældre og lidt mere bevidst - og de gange, hvor hun nu er steget ud af sin seng og har søgt jer, så har hun oplevet, at I sidder i stuen og hygger jer - Og det vil hun naturligvis gerne være en del af. Hun bryder sig ikke om at hun skal være på værelset alene, når mor og far sidder og ...


Annonce

... hygger i stuen. Derfor protesterer hun mod at blive puttet og mod at skulle sove... :)

Så skal I også være opmærksomme op, at i ikke forventer et for stort søvnbehov. I en alder af knap 2.5 år, er det gennemsnitlige søvnbehov 12.5 time i døgnet. Det betyder, at hvis jeres datter sover 2-3 timer til middag og står op kl 7, så vil hendes puttetidspunkt være ca. kl. 21... Hvis I putter hende kl 18.30-19, så er det derfor naturligt, at hun ikke kan sove før der er gået 1.5-2 timer... Hun har brug for ca. 10 timers nattesøvn...

Når I putter hende så tidligt som hun gør og hun ikke er parat til at sove så tidligt, så vil hun naturligt protestere og kravle ud af sin seng igen og igen - og lige nu har hun derfor lært, at det at blive puttet hænger sammen med et ritual, hvor hun netop skal stige ud af sin seng og søge jer. Hun tror det er sådan, det skal foregå. Og derfor skal I nu lære hende et nyt ritual.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

I første omgang dog ikke putte hende før hun tydeligt er parat til at sove og hvis det betyder, at hun lige nu ikke kan puttes før kl 21, så skal I ikke putte hende før. Her skal I så bruge det ritual, som I gerne vil bruge - altså børste tænder, putte hende i seng, sidde hos hende, læse en historie, putte hende med hendes bamse osv. kysse godnat, synge en godnatsang eller lignende. Og hun falder så i søvn fordi hun naturligt er træt og parat - og det hele tager måske 15 minutter. Samtidig med at I gør dette, så er det vigtigt, at I holder fast i dagsrytmen. Hun skal op til samme tid hver morgen, hun skal ikke sove mere end 2.5 time til middag - det er vigtigt, at hun ikke forlænger dagssøvnen men nattesøvnen, så hun stille og roligt kan puttes lidt før - men dog sansynligvis ikke meget før, hvis hun samlet skal forventes at sove 12.5 time i døgnet...

Det er på samme måde rigtig vigtigt, at I holder fast i rytmen i løbet af dagen, når det er weekend. Hun er stadig så lille, at hun ikke kan flekse mellem om det er hverdag, weekend, helligdage osv. Rytmen, det vil sige sovetider, stå op tider, spisetider osv. skal så vidt muligt holdes, så hver dag er så ens som muligt :)

Håber I kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke fortsat! :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

1. maj 2024 | Sovevaner | 20 mdr.

Problemer med putning til nat

Kære helen, Vi har store problemer med putning til nat herhjemme og ønsker...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2024 | Sovevaner | 2 år, 1 mdr.

Nattespetakler

Kære Helen Vi har nogle udfordringer om natten pt. Og jeg ved ikke, hvad vi...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Tandbørstning

For at undgå huller i tænderne skal barnet have børstet tænder, ligeså snart den første lille tand bryder frem.

Det er vigtigt at børste tænderne to gange om dagen - morgen og aften.

Gør det til en vane at børste tænderne hver dag og på et tidspunkt, hvor det passer ind i jeres rutiner - f.eks. om morgenen, når I står op, og om aftenen inden barnet skal i seng.

Brug en blød tandbørste, som passer til barnet alder. Børst både indvendig og udvendigt på...

Læs mere i Babylex

Kravle

De fleste børn begynder at kravle, når de er mellem 8-12 måneder gamle. Nogle børn kravler dog allerede i 6 måneders alderen, og andre børn springer kravlestadiet helt over.

Det er vigtigt, at barnet kravler, da det har stor betydning for barnets motoriske udvikling og kunnen senere i livet. Når barnet kravler styrkes armmusklerne, og barnet øver sig i at holde hovedet oppe og i at bevæge det frit i alle retninger. Det sker små rytmiske bevægelser i ryggen, som er vigtigt for at...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen!

Tusind tak for dit tip om "drilleblæren" og "drillenumsen". Det var lige i øjet!

Pludselig blev af-med-ble et projekt, som vores datter kunne forholde sig til og føle sig som en del af. Lige fra den håbefulde: "Vi skal nok få krammet på den drilleblære, ikk?" til den lettere truende: "Jeg har sagt til drillenumsen, at hvis den ikke opfører sig ordenligt, så ringer jeg til politiet, også kommer den i fængsel".

Så nu er hun uden ble (om dagen) og siger fint til selv og overholder de faste toilettider - om morgenen og aftenen og efter måltider - uden (ret meget) brok.

Tak for hjælpen. Det er stor lettelse for os ikke at skulle skændes med hende om den åndssvage ble.

Venlig hilsen

Helt Utrolig Lettet


Annonce