Svar: Vores søn sover ikke om natten - HJÆLP!

---

Kære trætte forældre

Tak for jeres brev, dejligt at høre, at I har fulgt med på sidelinjen og nu selv har fået lyst til at skrive til mig - velkommen til :)

Jeg vil naturligvis meget gerne dele et par tanker med jer og det første som slår mig, når jeg læser jeres brev - er faktisk jeres dagsplan. Jeres dreng er knap 7 måneder - altså ikke blevet 7 måneder endnu. Og de fleste børn vil i denne alder have brug for 5-6 flasker i døgnet ved siden af deres skemad. Når de bliver 7 måneder, er det passende at skære ned og give 4 flasker..

I skal være opmærksomme på, at I ikke tilbyder så store mængder skemad, at det fjerner lysten og behovet for flaske. Det er bedre, at han spiser 1 dl. grød eller mos og efterfølgende så tager imod sin flaske, end at han spiser 1.5-2 dl. grød eller mos og derefter afviser flasken. Her tænker jeg på frokost og behovet for flaske før middagslur - det vil være rigtig godt, hvis I kan give ham en flaske før han puttes kl. 14. Når han tilbydes en flaske midt på dagen, så fordeles hans væskebehov bedre ud over døgnet og det sikrer, at han ikke behøver søge flaskerne så hyppigt aften og nat. Hans behov for væske/mælk skal dækkes, så han ikke føler sig reelt tørstig om natten, og samtidig er det vigtigt, at hans mave også får lidt ro - hvis han om aftenen efter aftensmad søger flaskerne og flere gange drikker 200 ml for at få sit behov dækket, så vil det naturligt kunne give ekstra uro, fordi hans mave- og tarmsystem også arbejder på højtryk for at nedbryde føden. Det kan altså med den alder han har, virke modsat at tilbyde ekstra mad og mælk om aftenen - dog med det in mente, at han naturligvis skal have sin mad og mælk og jeg vil anbefale, at de fire flasker derfor ligger før middagslur, aften, sen aften og tidlig morgen f.eks. kl 13.30, 19.30, 23.30 og 05. Altså på de tidspunkter, hvor I allerede nu giver flaske - dog med en flaske kl 13.30. Det kan også betyde, at han måske kan nøjes med 150-180 ml i flasken og det kan nogle gange faktisk godt gøre en forskel. Sluger han en flaske på 200 ml skal han dog naturligvis have den...

Og så til jeres egentlige spørgsmål :)

- Hvad kan I gøre for at få ham til at tage et længere stræk om natten... I skal som sagt sikre jer, at hans behov for mælk er dækket tilstrækkeligt og derfor indføre en flaske før middagsluren om dagen. Derudover så er det vigtigt, at han ikke falder i søvn med flasken i munden, ligesom det er vigtigt, at han når at registrere, at han puttes i sin seng, så han forbinder sin seng med stedet, hvor han sover. Det lyder som om, at han om dagen faktisk er rigtig god til dette, og det skal I holde fast i:) I kan dog prøve at give ham flasken i sengen, så han får lov til at falde i søvn der og ikke oplever skiftet fra jeres favn og ned, hvor han skal sove. Det vil være en god idé, hvis I her eleverer hovedgærdet, så han ikke ligge helt fladt. Det kan I gøre ved at komme en lille pude, et sammenrullet håndklæde eller lignende ind under madrassen i hovedenden, så hele madrassen løftes lidt op.

Det er rigtig fint at I putter med klud osv. så der på den måde er genkendelighed og dermed tryghed. Han er dog ikke gammel nok til at kunne bruge kluden bevidst endnu, men det giver følelsen af at være jer nær, så bibeholde gerne den. Brug den og brug også nogle beroligende ord som "sshh-sshh", "såå, såå" eller lignende og gør det samme, når han vågner i løbet af aftenen og i løbet af natten. Samme kærtegn, samme beroligende ord, samme klud - hver gang - så han oplever det genkendeligt og dermed trygt - og meget gerne imens han ligger i sin seng, så han lulles videre i søvnen, der hvor han ligger og uden, at I behøver tage ham op.

- Som udgangspunkt skal han ikke græde, men alle børn græder og nogle børn har behov for at græde lidt før de kan overgive sig til søvnen. Jeres dreng græder dog ikke ret meget, når han skal sove - men ofte undervejs i søvnen. Det er derfor nærliggende at tænke, at han kan have ondt, og derfor er det også rigtig godt, at I får ham tjekket, og I har også fået konstateret, at han kan have nogle problemer med nakke og skuldre. Det skal I naturligvis tage hensyn til og få behandlet. Ørerne kan også være en forklaring, det samme kan tandfrembrud osv.

Gråd kan dog også skyldes drømmeaktivitet - alt hvad han oplever om dagen skal bearbejdes, når han sover og han drømmer naturligt rigtig meget. Derfor kan han godt klynke, smågræde eller måske græde mere voldsomt - ligesom han også kan ligge og kluk-le i søvne. Alt sammen fordi han drømmer og bearbejder dagens oplevelser.

Og så kan han naturligvis græde, fordi han vågner op af en drøm, bliver forskrækket eller føler sig utryg og har brug for at mærke jer, mærke at I er der, at I ikke er forsvundet...

Gråd er derfor ikke bare gråd. I er nødt til at prøve at vurdere, hvad det handler om og skelne tingene lidt fra hinanden. Hvis han har ondt og græder fordi han har ondt, så skal I tage ham op, trøste ham og berolige ham. Det er vigtigt fordi han ikke forstår smerte og ikke kan forklares, hvad det er. Han bliver naturligt utryg og bange, når noget gør ondt og han har brug for at komme op i favn, blive beroliget, mærke jeres varme, nærhed, kys, kærtegn, blive vugget lidt osv. for at føle sig rolig og tryg igen og derefter kunne sove videre.

Det samme gælder, hvis han vågner af en drøm, er ked af det, utryg ved situationen, ikke kan huske, hvor han er, ikke kan finde ud af, hvor I er. Så skal I også tage ham op, berolige og betrygge og putte ham ned i sengen igen, når han atter er rolig og virker parat til det.

Men ...

---

---

... gråd, som opstår i søvne, fordi han drømmer - her behøver I ikke tage ham op. Her vil det være fint, at I nogle gange lige trækker tiden lidt for at se, om han selv kan komme videre i søvnen, andre gange er der med det samme, men blot med en beroligende hånd, så han kan mærke jer. At I lige hjælper ham med f.eks. at skifte stilling, få dynen på sig, som han har sparket af osv. Så han mærker jer, hjælpes videre, men uden at I tager ham op i favn og vugger ham igen og igen. Så han hjælpes videre, der hvor han er.

Det han lærer er, at I er der for ham, reagerer på ham og lytter til ham. Og nogle gange er behovet at komme op, andre gange blot at registrere at I er der. Han er så lille, at han ikke kan forholde sig til, at I er i stuen og han er på værelset. Når han ikke kan se jer, så kan han føle sig forladt og alene. Så nogle gange er det tilstrækkeligt, at han lige mærker, at I ikke er forsvundet, andre gange har han brug for lidt mere og brug for at komme op i jeres favn.

Og når I så tager ham op, trøster og beroliger, så er det godt, hvis han ikke falder helt i søvn, før I flytter ham over i sengen igen - så han stadig lige når at registrere at han puttes i sin seng. I kan stadig stå ved ham, holde hænderne beroligende på hans krop, kærtegne lidt osv. men så han ved at han ligger i sin seng og forbinder sin seng med stedet, hvor han skal sove.

Det lyder som om, at far rigtig gerne vil på banen og lave lidt flere ting med jeres søn og mor kunne også rigtig godt tænke sig en fridag en gang imellem. Det forstår jeg godt:) Hos jer er det, som I mange andre familier - far der går på arbejde og det er mor, som er mest omkring jeres lille dreng - og derfor er det naturligvis mor som trøster bedst... Det er mor, han er mest vant til og mors måde at gøre tingene på, og derfor finder han bedst tryghed hos mor. Han er ikke mor-syg, men blot glad for sin mor, fordi de to tilbringer rigtig meget tid sammen. Hvis mor gik på arbejde og far var hjemme, så ville rollerne være byttet om...

Det betyder dog ikke, at far ikke sagtens kan - og far skal naturligvis gøre det han kan. Men det skal ikke være om aftenen, hvor jeres dreng har svært ved at sove - det er ikke en magtkamp, for det giver kun frustration hos jer alle tre. Far kan naturligvis give flaske, når far er hjemme. Far kan også være den som fast giver aftenbadet, hvorefter mor tager over. Far kan tage sig af jeres lille dreng i weekenden i løbet af dagen, imens mor laver noget andet. Jo mere far og søn er sammen, jo stærkere bliver båndet imellem dem og jo mere finder jeres dreng ud af, at far sagtens kan - og far får naturligt også en tro på, at han kan :) Jeres dreng mærker naturligt også, hvis far føler sig usikker, hvilket kun er helt naturligt, så jo mere de to er sammen, jo bedre er det for forholdet:)

---

---

Det er også godt, hvis mor kan bakke op om at far kan - hvis mor f.eks. står ved siden af, når far skifter bleen eller mor sidder med ved bordet, imens far giver jeres dreng mad osv. Så jeres dreng spejler sig i mor og oplever og ser, at mor er helt tryg ved at far gør disse ting, så han også føler sig tryg ved det.

Hvis jeres dreng græder meget, tydeligt har brug for sin mor, så skal han naturligivs have sin mor - der kommer ikke noget godt ud af, at far insisterer på at kunne. Det er langt bedre, hvis de to kan have hyggelige stunder sammen og netop prioriterer de tidspunkter, hvor det er rart - så er der noget godt at bygge videre på:)

Jeres dreng kan godt have det for varmt, når han sover. I skriver at hans pudebetræk er vådt og det kunne godt lyde som om, at han sveder - har han vådt hår? Hvis han har det, så prøv at give ham mindre tøj på :) Det kan også være at han savler? Prøv at mærke ham i nakken, hvis han er våd i nakken eller meget varm i nakken, så har han for meget tøj på. Sover han med hue? Det skal han ikke.

Det er værd at medtænke overstimulation. Nogle børn reagerer ikke imens aktiviteterne foregår. De følger roligt med til leg, salmesang, besøg i mødregruppe, på café, hos bedsteforældre osv. Reaktionen kommer senere eller kommer forsinket. Det kan være svært for bedsteforældre og andre at forstå "han er jo så glad, når han er her" - men nogle gange så kan man som forældre bare mærke, at det bliver for meget. Når man kommer hjem i de trygge genkendelige rammer, og der atter er ro på, så reagerer barnet og græder, kan slet ikke finde ro osv. Derfor kan I naturligvis godt prøve om et par uger uden for meget aktivitet vil gøre en forskel hos jer. Det lyder som om, at I er nødt til at prøve, for at se hvad der sker...

I nævner, at det nogle gange kan tage lang tid, at få ham til at falde i søvn igen, når han vågner - nogle gange "vågner han helt op og græder så i 1-2 timer"... Jeg vil lige nævne, at hvis han om aftenen puttes kl 19-20 og herefter vågner op, tydeligvis virker vågen og ikke kan sove, så er der ikke nogen grund til at I kæmper med ham i 1-2 timer. Tag ham i stedet med ind i stuen og sid lidt med ham, pludre lidt osv. og læg så mærke til hans signaler og hvornår han måske er parat til at blive puttet igen. Der kommer ikke noget godt ud af at kæmpe med ham 1-2 timer - det giver kun frustration hos jer alle tre og han lærer ikke gode søvnvaner af dette. Brug tiden om aftenen på hinanden og put ham så når han igen virker parat... Det handler om at springe på søvntoget, når det holder ved perron :)

Jeg håber, at I kan bruge dette lidt videre og vil også anbefale jer min bog "Helens bog om børn og søvn". Rigtig meget held og lykke fortsat - og glæder mig til at følge jeres lille familie!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---