Annonce

Annonce

Brev:

Pludselig massiv gråd ved putning (kun ved mor/mig)


17. april 2016

Kategori:
Alder:
13 mdr.

Pludselig massiv gråd ved putning (kun ved mor/mig)

Kære Helen

Det er ved at være længe siden, at jeg har skrevet til dig omkring søvn - fordi det har gået rigtig fint og været i god udvikling længe.

Som jeg har skrevet før, har vores dreng siden nytåret kunne falde trygt i søvn i barnevognen uden at blive trillet - blot med kortvarig 'rokken' til han falder til ro, hvorefter han lige så stille falder i søvn selv. Jeg stoppede med at amme, da han var 11 mdr. - han er nu knap 13 mdr.. Han sover på eget værelse. Han sover oftest igennem, men vågner indimellem 1-2 gange om natten. Her skal han langt oftest bare ligges ned og rokkes lidt på hoften, så falder han i søvn igen.

Da jeg hhv. stoppede med at amme om natten samt til natten, var det i en periode min mand, der tog over, hvorefter jeg også deltog. Det gik fint om natten. Da vi først fik amningen helt ud, gik der ikke så længe, inden vi ikke behøvedes at tage ham op mere begge to. I begge henseender har det været sådan, at jeg har været lidt 'bagude' ift. min mand i processen, hvor vores dreng får mindre og mindre hjælp til at falde i søvn (igen). Jeg har tænkt det sådan, at jeg var forbundet med det tidligere og helt trygge (/amningen), hvorfor det var svære at give slip på - men nu bliver jeg i tvivl. Ift. putning.

Om natten er min mand nået til, at han ikke behøves at hjælpe min dreng nede i sin seng men blot være der til han næsten er faldet i søvn, hvorefter min mand kan gå ud. Jeg var nået dertil, at jeg kun enkelte gange måtte tage ham op og trøste ham, samt at jeg kunne ligge ham helt vågen (men meget træt) og derefter hjælpe ham nede i sengen (primært synge for ham, rokke ham på hoften og age ham). Min mand har også været der, hvor han har haft ham oppe, gået med ham, lagt ham tidligere og tidligere - ligesom jeg - han er bare nu nået nogle ekstra skridt længere. Min dreng har enkelte gange grædt meget og længe hos min mand, hvor han har insisteret på, at han skulle blive i sengen. Og jeg må indrømme, at min grænse for, hvor meget gråd, der er nok gråd, er lidt mindre end min mands - men det har siden amningen stoppede været sådan, at han har grædt mere voldsomt hos mig ifm. putning.

Jeg har valgt at tage ham op og trøste ham, samt nogle gange at gå lidt med ham, når han var rigtig ulykkelig - for dernæst at lægge ham ned og hjælpe ham det sidste vej i sengen. Jeg synes godt, jeg kan høre forskel på hans gråd, samt mærke hvornår jeg kan regulere ham med mindre hjælp, selvom han ikke stopper med at græde med det samme. Når jeg tager ham op, er det fordi han græder så meget og massivt, at han kommer helt 'ud af sig selv', ...


Annonce

... og jeg ikke oplever at kunne regulere ham ned uden. Han kan f.eks. kaste hovedet tilbage og virke utilnærmelig.

De sidste gange, hvor jeg har puttet, er det gået tilbage (kun ifm. min putning - ikke min mands). Han græder mere og mere, og jeg oplever at måtte tage ham op og trøste ham mere og mere. Jeg har indtil videre ageret ligesom før, men jeg bliver i tvivl om, hvorvidt jeg bør gøre noget anderledes!? Er jeg nød til at lade ham blive nede i sengen på trods af, at han reagerer så voldsomt og græder så meget? Jeg har prøvet lidt til ift. at holde om ham, når han står op i sengen, eller lægge ham ned og forsøge at berolige ham med rokken, men jeg oplever ikke at kunne regulere ham dermed - derfor tager jeg ham op. Jeg bliver i tvivl om, hvorvidt han er stor nok til at forstå, at jeg er der for ham og trøster ham, men at jeg holder fast i, at han godt kan falde i søvn nede i sengen. Jeg oplever det jo ikke rigtigt sådan, når jeg ikke synes at kunne regulere ham på den måde.

Det er vigtigt for mig at sige, at min dreng ellers er en meget smilende, grinende og generelt glad dreng i god trivsel. Jeg møder heller ikke situationer udover putningen, hvor jeg har svært ved at nå ham, eller han synes helt særlig sårbar hos mig. Han virker derimod særlig tryg og glad for mig. Hvis han bliver lidt ked af det og/eller utryg i hverdagen, fortrækker han at være hos mig, hvor han meget hurtigt finder ro og tryghed og er klar til at udforske omgivelserne igen. Han er noget mor-syg generelt. Han er uden tvivl rigtig glad for og tryg ved sin far men søger ofte mig, når vi er der begge to. Men han er desuden ellers tillidsfuld overfor voksne, nysgerrig og en rigtig charmetrold, der ofte opsøger kontakt med smil og grin. Han er startet i vuggestue for halvanden måneds tid siden og er glad for det og de voksne der. De oplever ikke problemer med putning om dagen (hvilket vi jo heller ikke gør).

Motorisk udvikler han sig også fint (på trods at sin vægt, som tidligere nævnt). Han kravlede, da han var 8,5 mdr. og er lige ved at kunne gå nu (går lidt usikkert 10-15 skridt uden støtte mellem personer og ting). Der er sket rigtig meget mht. det med at gå den sidste uges tid især. Han ligger desuden mellem at få 1-2 lurer om dagen - på vej mod kun at få én, men det svinger lidt. Han sover klart bedst og tungest om natten (godt 10 timer), når han kun får én - imens han oftere har opvågninger, når han har fået to lurer (til sammen mellem 4-5 timer) og her 'kun' sover 8-9 timer.

Med venlig hilsen
en mor, der bliver lidt usikker på, om hun gør det godt nok ifm. putning.

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


21. april 2024 | Kost og ernæring | 12 mdr.

1 år, mad og sove egen seng

Hej Helen, Lige lidt info om vores dreng. Han er en etårig, lattermild,...

Læs hele brevet og Helens svar


19. april 2024 | Opdragelse | 12 mdr.

Temperament 12 mdr.

Kære Helen Vores søn på lidt over 1 år er gennem den sidste måned blevet...

Læs hele brevet og Helens svar


30. marts 2024 | Amning | 14 mdr.

Ammestop nu

Kære Helen Jeg har en datter på knap 14 måneder, som stadig er meget...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Sele til barnevogn

Barnevognssele anvendes, når der er risiko for at barnet kan falde ud af barnevognen og barnet bør være under opsyn, når det er i sele. De fleste børn har brug for sele i barnevognen fra de er 6 måneder gamle - nogle børn lidt før.

Du bør altid vælge en barnevognssele som er DVN mærket (Dansk Varefakta Nævn). Selen skal spændes fast i barnevognens bund og den må ikke kunne trækkes løs.

Selvom barnet ligger i DVN mærket sele, skal der altid være opsyn med et barn...

Læs mere i Babylex

Indeklima

Et godt indeklima er vigtigt for vores helbred og for blandt andet at mindske risikoen for husstøvmideallergi. Miljøstyrelsen har følgende 5 råd til bedre indeklimavaner:

1. Luk luften ind. Sørg for gennemtræk 2x5 minutter hver dag. Luften indenfor kan være mere forurenet end luften udenfor, og der skal gennemtræk til, for at luften bliver skiftet ud. Vinduer på klem giver ikke samme effekt.

2. Gør hyppigt rent. Fjern støv en gang om ugen f.eks. ved støvsugning og...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Mange tak for dit gode svar - vi har nu fulgt dine anvisninger og det var en overraskende nem proces - 2 nætter tog det af vænne flasken fra vores datter og nu spiser hun som aldrig før - TUSIND TAK for dit lille skub.

Mange hilsener
Vibeke, mor til pige på 21 måneder


Annonce