Annonce

Annonce

Svar: Falde i søvn


17. marts 2016

Kategori:
Alder:
8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Hej med dig

Tak for dit brev :)

Som udgangspunkt, er det ikke noget problem, at din datter ammes og falder i søvn - hvis hun derefter så sover godt og sammenhængende. Det er kun et problem, hvis hun begynder at blive uhensigtsmæssigt afhængig af dit bryst.

Når vi lægger os til at sove, så har vi naturligt forskellige ritualer og for børn er dette ofte at få bryst eller flaske. Det er helt normalt, det hjælper barnet med at overgive sig til søvnen på en tryg og god måde og samtidig mættes barnet lidt mere, så det kan sove et lidt længere søvnstræk, før det atter melder sig.

Med den alder din datter har nu, så indeholder hendes søvn flere stadier og den minder i sammensætning om den søvn du selv sover som voksen. Nogle gange sover hun dybt, andre gange lettere og hun har også drømmesøvn. Vi vågner alle sammen mellem 10-20 gange hver nat, vi skifte søvnstadie og i den forbindelse skifter vi også ofte stilling, putter os ind til ham, der ligger ved siden af, sparker dynen af, tager dyne på, skifter stilling igen osv. Og din datter har også mange små opvågninger hele natten.

Det at falde i søvn med brystet bliver uhensigtsmæssigt, hvis det betyder, at hun så har brug for brystet i munden, hver gang hun har en af sine små opvågninger. Altså hvis hun vågner op en gang i timen eller mere, søger brystet, er nødt til at komme op i din favn, få brystet i munden, blive vugget eller lignende, for at komme videre i søvnen.

Derfor er det vigtigt, at hun lærer at falde i søvn uden at have brystet i munden. Det er vigtigt, at hun forbinder sin seng og ikke din favn med stedet, hvor hun sover - så alt er, som da hun blev puttet, når hun har sine små opvågninger. Hvis det er det, så sover hun trygt og roligt videre - hvis hun ligger et andet sted, end hun faldt i søvn, så vil det naturligt være utrygt for hende og hun har så ekstra brug for at komme op i din favn, for at kunne sove videre.

MEN - hvis hun ikke har nogen problemer med at vågne om natten, så må du meget gerne amme hende i søvn om aftenen. Nogle børn har kun brug for denne amning før de puttes, falder trygt i søvn og sover derefter sammenhængende og godt. Så hvis det fungerer for jer, at du ammer hende i ...


Annonce

... søvn, så skal du naturligvis ikke ændre på noget lige nu.

Det vil være relevant med 3 amninger (eller flasker) i denne alder og jeg vil anbefale at de ligger før middagslur, aften og sen aften. Det betyder, at du ikke længere skal amme om natten, før formiddagslur og om eftermiddagen.

Når hun puttes til sin formiddagslur, skal hun i stedet forinden tilbydes et mellemmåltid og vand af kop. Det erstatter amningen. Og så må du meget gerne sætte hende i barnevognen. Lade hende starte med at sidde op, kikke på verden, mærke vinden i ansigtet osv. og på den måde blive fyldt op med indtryk - og så lægger du hende først ned, når hun tydeligt er parat til at sove. Det kan være en god måde at få hende til at sove uden brystet på :)

Du skal også være opmærksom på, at hun i 8-9 måneders alderen ofte vil sove lidt kortere lure end tidligere og at hun ofte også gerne skal puttes en lille smule senere om dagen, end du måske gør lige nu. Prøv derfor at lægge mærke til klokken, når du triller hende en tur og se, hvad tid hun er parat til at sove - det kan hjælpe dig til at putte hende på det bedste tidspunkt, så hun falder hurtigere i søvn.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

En rosinbolle, lidt frugt eller andet i hånden kan også være en idé. Nogle børn vil, når de er trætte og sidder og spiser lidt mad imens I triller en tur med barnevognen, falde helt hen. Det kan virke næste meditativt at sidde og pille i en rosin i en bolle :)

En putteklud evt. koblet med en sut kan også være en idé. Hun vil ikke bruge kluden bevidst endnu, men den kan dufte af dig og minde om at være i din favn - og sutten kan være erstatning for brystet - MEN, det er vigtigt, at du ikke begynder at give hende sutten i munden hver gang hun så har sine små opvågninger om natten, for det er ligeså uhensigtsmæssigt som brystet. Hun skal helst sove uden at behøve noget i munden hele tiden...:)

Håber du kan bruge dette lidt videre. Jeg vil også anbefale dig min bog "Helens bog om børn og søvn" - i den kan du blandt andet læse om den alder og udvikling, som hun går igennem lige nu, du kan også læse om søvnassociationer og søvnassociationsproblemer, som netop er uhensigtsmæssigt afhængighed af f.eks. bryst eller flaske.

Rigtig god påske! :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

1. maj 2024 | Sovevaner | 20 mdr.

Problemer med putning til nat

Kære helen, Vi har store problemer med putning til nat herhjemme og ønsker...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2024 | Sovevaner | 2 år, 1 mdr.

Nattespetakler

Kære Helen Vi har nogle udfordringer om natten pt. Og jeg ved ikke, hvad vi...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Høj stol til baby

Når barnet begynder at kunne sidde selv, er det en god idé at anskaffe en høj stol. Så kan barnet sidde med ved bordet under måltiderne, og det kan også følge med i, hvad I laver ved køkken- og spisebordet.

Der findes mange forskellige modeller af højstole, men de fleste vælger i dag en model, som kan stå ved spisebordet. Det giver mulighed for, at baby kan være med ved bordet, når familien sidder og spiser og på den måde naturligt tage del i måltiderne.

De...

Læs mere i Babylex

Fennikel, Fennikelte og børn

Fra 6 mdr´s alderen kan du give børn rigtig mange forskellige slags grøntsager. Vær dog opmærksom på bl.a. fennikel, som indeholder nitrat, og som derfor ikke bør udgøre mere end 1/10 af portionen. Alternativt bør det kun gives med 14 dages mellemrum.

Nitrat omdannes let til nitrit. Nitrit i stor mængde giver opkastninger og blåfavning af huden, fordi det reagerer med blodets hæmoglobin, så det ikke kan binde sig og transportere ilt rundt i kroppen.

Det anbefales...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tak for en fantastisk brevkasse, du giver os forældre nogle kompetente handlemuligheder som vi i vores familie har haft stor gavn af.

Tak fra børnenes mor og far


Annonce