Annonce

Annonce

Svar: Lang formiddagslur og dagpleje


16. marts 2016

Kategori:
Alder:
10 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Maria

Tak for dit brev og fine tanker :)

Som udgangspunkt skal man ikke gå ind og ændre på en rytme, der fungerer, og jeres datter må meget gerne sove en længere formiddagslur og en kortere middagslur. Hun får samlet den søvn hun behøver, og hun trives med at sove, som hun gør - det er super fint.

Jeg forstår godt, at du på sigt gerne vil have at hun sover sammen med de andre børn og er vågen og aktiv, når de er vågne. Det er naturligvis dejligt, hvis rytmen hos børnene nogenlunde følges ad, og det vil dagplejer sandsynligvis også sætte pris på :)

Men - der sker så meget nyt, når jeres datter starter i dagpleje, at hendes søvn højst sandsynligt vil blive påvirket, så at gå ind og ændre på søvnen og rytmen nu, tror jeg umiddelbart ikke, at I får noget ud af. Jeg vil anbefale, at I lader hende sove som hun gør nu - så er hun frisk, fuld af energi og overskud, når hun starter i dagpleje - og så må I se, hvordan hun reagerer på det.

Nogle børn reagerer med at blive ekstra trætte, så de faktisk begynder at sove en længere formiddagslur i dagplejen - de bliver så overvældet af alle de nye indtryk, at de har brug for at sove mere, og det skal de naturligvis have lov til.

Andre børn reagerer lige modsat - de kan slet ikke sove så meget, som de plejer, netop fordi der sker så meget nyt, så dagssøvnen bliver af sig selv afkortet - både fordi de kan få sværere ved at falde i søvn og også fordi de nogle gange vågner hurtigere af luren, end de plejer at gøre.

Hvis jeres datter viser behov for den ekstra søvn, så vil hendes nuværende rytme passe godt - og så ...


Annonce

... vil det naturligt ændre sig med tiden. I 12-18 månedersalderen vil de fleste børn begynde at kunne nøjes med en lidt længere middagslur midt på dagen og stille og roligt vil dagplejer begynde at kunne fornemme dette behov hos jeres datter, og så vil hun og I kunne arbejde på dette.

Hvis jeres datter viser sig at få svært ved at sove, fordi der sker så meget nyt, så vil hun måske netop kun sove 45 minutter om formiddagen, vågne op og være aktiv sammen med de andre børn og så sove en længere middagslur - og så vil hendes rytme helt af sig selv passe sig ind...

Jeg synes derfor, at I skal lade hende sove som hun gør lige nu, netop fordi hun trives så godt - og så må I se, hvordan hendes søvn og rytme ændrer sig, når hun starter i dagpleje. Når hverdagen ændrer sig, så ændrer søvnen sig ofte også. Og når hun starter, så skal der naturligvis være plads til fleksibilitet :)


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Det du kan arbejde på nu er nogle gode rutiner, når hun skal puttes. At hun f.eks. puttes i sovspose, i sin barnevogn, med sut, putteklud eller ligende - en rutine, som dagsplejer også kan bruge, så putningen bliver så genkendelig og dermed så tryg som muligt. Hvis jeres datter er vant til at sove i sin barnevogn, så kan hun højst sandsynligt have denne med i dagplejen, så hun i starten også puttes et trygt sted :)

Jeg vil anbefale dig meget min bog "Ha´en god dag, skat - dit barns hverdag i dagpleje, vuggestue og børnehave". Den har jeg skrevet sammen med Erik Sigsgaard, der er børneforsker og den udkommer 31. marts. :)

Håber du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide: Undgå uønsket kemi i dit barns mad

De gode råd er mange, og som forældre kan det være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. Derfor har Fødevarestyrelsen samlet de vigtigste anbefalinger til at undgå uønsket kemi, så du hurtigt kan få et overblik over hvilke fødevarer, du bør være opmærksom på.

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

1. maj 2024 | Sovevaner | 20 mdr.

Problemer med putning til nat

Kære helen, Vi har store problemer med putning til nat herhjemme og ønsker...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2024 | Sovevaner | 2 år, 1 mdr.

Nattespetakler

Kære Helen Vi har nogle udfordringer om natten pt. Og jeg ved ikke, hvad vi...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Fedt

Små børn har brug for fedt i maden. Det anbefales at tilsætte en tsk fedtstof i hver portion hjemmelavet mad. Det er udmærket at skifte imellem de forskellige typer fedtstof som olie, smør og plantemargarine.

Efter 1 års alderen kan barnet fortsat have behov for at få lidt ekstra fedtstof. Det er især i familier, hvor man spiser meget magert og gerne vil at barnet skal have sunde spisevaner fra starten.

I mager mad er der mange grøntsager, frugt og brød og kun lidt...

Læs mere i Babylex

Ruskevold

Nogle gange sker det, at man i overskrifter kan læse om børn, der er blevet rusket af deres forældre. Men lige meget, hvor meget eller hvor længe et barn græder eller skriger, så må man aldrig slå eller ruske sit barn.

Et spædbarn der ruskes kan få blødninger i hjernen, som kan medføre hjerneskade eller død.

Kommer du i en situation, hvor du kan mærke at du ikke kan klare barnets gråd og hvor du kan risikere at gøre dit barn ondt, så læg barnet i seng, lift eller...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tak for kampen i medierne mod ’skrig dig i søvn’ metoden. Den er godt nok sej!

Jeg videresendte dit indlæg fra din egen side til en kollega, som var grædefærdig af tvivl over om hun var en dum og dårlig mor, når hun bare blev ved med at gå ind til sin grædende søn om aftenen. Hun var simpelthen så lettet og følte sig så godt bakket op. Hun havde fået mange ’gode råd’ fra venner og familie, som også havde forsikret hende om at hun både forkælede barnet og gjorde det utrygt (?!?) med sin inkonsekvens og blødsødenhed.

Det er en vigtig, vigtig kamp du kæmper for at få spredt et væsentligt budskab!


Annonce