Annonce

Annonce

Svar: Overgang fra slyngvugge til tremmeseng


7. marts 2016

Kategori:
Alder:
4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Jannie

Tak for dit brev og dejligt at høre, at I har kunne bruge mine tidligere råd:)

Det lyder rigtig fint, at I nu forsøger at få jeres dreng vænnet til at sove i tremmesengen. Han er en fysisk stor dreng, og han viser også behov for at kunne skifte stilling under søvn. Det kan han naturligt i tremmesengen.

Det lyder også super fint, at I starter med at putte ham i slyngevuggen og så flytter ham over i tremmsengen efter flasken sen aften. Det er netop ofte en god idé ikke at ændre på alt med det samme, men at skabe nye rutiner med små skridt af gangen. Derfor er det fint at han starter i slyngevuggen og flyttes til tremmesengen.

Det kan derudover være en rigtig god idé, hvis I kunne begynde at indføre lidt beroligende lyde, små ord, en lille sang eller lignende som I bruger, hver gang han skal sove. Lige nu er han afhængig af at blive vugget og holdt i bevægelse, og det er svært at lade følge med over i tremmesengen, selvom I faktisk godt kan sætte bedrockers på benene, så den også kan bevæges:) Dog er det bedre, hvis I kan lære ham at sove, uden at han skal vugges igen og igen. Og her kan de beroligende lyde tage over. Hvis han vænnes til at falde til ro til en bestemt sang, en spilledåse du tænker, et stille "sshh-sshh" osv. så kan dette følge med over i tremmesengen og er dermed det genkendelige og trygge for ham.

En putteklud der følger med fra jeres favn, kan også være en idé. At putte ham i en voksipose, slee-bee, drømmepose eller lignende er også en mulighed. Den vil hjælpe ham til at føle sig puttet og svøbt og dermed give lidt samme fornemmelse, som når han ligger i slyngevuggen. Han vil føle sig omsluttet... I skal her naturligvis tilpasse hans tøj, så han ikke får det for varmt. Soveposen kan i første omgang bruges sen aften, han skiftes, puttes i sovepose, får sin flaske og ...


Annonce

... sover i sin tremmeseng. Og stille og roligt hen af vejen kan han så puttes i soveposen med det samme og puttes direkte i tremmesengen.

Det vil være rigtig godt, hvis I om dagen kunne prøve at indføre nogle af de nye rutiner. Det er lettere om dagen, hvor I selv er mere friske og har overskud til det. Og når det fungerer om dagen, så kan det overføres til om aftenen. I kan altså med fordel prøve at putte ham i sovepose, i barnevogn, i tremmeseng i dagtimerne...

Det kan også nogle gange være en idé at hænge slyngevuggen op, der hvor tremmesengen står. Så rummet, lydende, lyset, skyggerne osv. er det samme og dermed noget barnet kender - det er igen genkendeligt og trygt at være i rummet, selvom barnet puttes i en anden seng.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Og så handler det meget om, at I skal begynde at vugge ham mindre og mindre, så han lærer at han ikke behøver være i bevægelse hele tiden for at kunne sove. Når I putter ham og vugger ham, så prøv derfor at holde vuggen stille, når han er stille. Hvis han begynder at klynke, så vugger I ham igen, men lige så snart han er stille, så holdes vuggen stille. Når han atter klynker, vugger I igen, atter stille, I holder vuggen stille. Ved at gøre det på denne måde, så kan han stille og roligt lære at være i vuggen og ligge stille, kikke osv. uden at han behøver være i bevægelse og dermed lære at overgive sig til søvnen uden at skulle vugges.

Når han kan falde i søvn med lyde, beroligende ord og uden at være i bevægelse, så kan I putte ham direkte i tremmesengen - og har I som nu forsøgt med tremmesengen allerede fra midnat, så tænker jeg, at det nok skal lykkes:) Stå ved ham, lad ham mærke at du er der, hold hænderne på ham, så han mærker nærheden og hele tiden føler sig helt tryg.

Håber I kan bruge disse tanker lidt videre :)

Læs også meget gerne min bog "Helens bog om børn og søvn" :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

1. maj 2024 | Sovevaner | 20 mdr.

Problemer med putning til nat

Kære helen, Vi har store problemer med putning til nat herhjemme og ønsker...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2024 | Sovevaner | 2 år, 1 mdr.

Nattespetakler

Kære Helen Vi har nogle udfordringer om natten pt. Og jeg ved ikke, hvad vi...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Ekstra væske baby

Børn, der får flaske, kan i visse perioder have behov for at få ekstra væske. Det kan være ved sygdom med feber, eller i særligt varme sommerperioder.

Nogle gange vil barnet vise behov for en ekstra flaske mælk, og det er helt fint. Børn der får flaske skal have lov til at selvregulere deres behov. Men andre gange vil det være fint at tilbyde væsken som vand. De første 4 mdr. skal vandet koges. Derefter kan barnet få vand fra hanen, med mindre man har privat vandboring.

Læs mere i Babylex

Klip i mellemkødet (Episiotomi)

I forbindelse med en fødsel kan det være nødvendigt at klippe kvinden i mellemkødet så barnet bedre kan komme ud. Dette kaldes en episiotomi og jordemoderen klipper i det stykke der er mellem skeden og endetarmsåbningen. Man kan også briste spontant.

Uanset om man brister eller bliver klippet, så vil man blive syet sammen, for at såret gror rigtig sammen igen.

Det er altid vigtigt at skylle såret efter hvert toiletbesøg den første tid efter fødslen, for at undgå...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Rigtig lækker brevkasse og hjemmeside du har!

Bettina, mor til 7 uger gammel pige


Annonce