Annonce

Annonce

Svar: Puttetider - 5 måneder


6. marts 2016

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Julie

Tak for dit brev, dejligt at høre, at du synes det går bedre, og jeg vil naturligvis gerne dele lidt tanker med dig:)

De fleste børn på 5 måneder, vil ikke kunne være vågne i mere end 2.5 måske 3 timer, så er de ofte trætte og parate til at sove igen. Den længste vågenperiode har de ofte sidst på dagen/om aftenen. Det du fortæller, varigheden mellem hans lure, lyder derfor helt alderssvarende.

Det gennemsnitlige søvnbehov er 15 timer i døgnet i denne alder. Du fortæller, at jeres dreng ofte står op kl 08, sover to timers formiddagslur, sover 2-3 timers middagslur og nogle gange sover en 3. lur, andre gange springer den over - og så går han i seng omkring kl 20... jeg tænker, at det er forklaringen på, at han vågner om natten. Han sover jo i princippet 12 timer fra kl 20 til 08 og så sover han ofte 4-5 timers i løbet af dagen, nogle gange mere - det giver 16-17 timers søvn i døgnet og dermed forklaringen på, hvorfor han pludselig kan være vågen 1 time eller mere midt om natten, hvor han ligger og snakker, pludrer og hygger sig...

Jeg tænker umiddelbart, at det er hans nattesøvn som er lidt for lang. Det er godt, at han sover sine lange lure om dagen, men han har sandsynligvis brug for en powernap sidst på eftermiddagen og vil så være mere vågen om aftenen og dermed gå senere i seng. Så han i stedet for at være vågen mellem kl 02 og 03 om natten, måske kunne være vågen mellem kl 21-22 om aftenen...

Du kan godt forsøge, om du ved at lade ham ligge, ikke reagere på ham om natten, kan lære ham at komme videre i søvnen. Så længe han ikke er ked af det, men blot ligger og pludrer og hygger sig, så må han gerne det - og forhåbentlig vænner han sig så til at der ikke er aktivitet om natten.. I første omgang kan det være et forsøg værd og det vil under alle omstændigheder være rigtig godt, hvis du kan undgå at tage ham op, gå rundt med ham i dine arme og lignende om natten, for så lærer han, at det er sådan det foregår... Skal du hjælpe ham, så prøv derfor at gøre det med så lidt aktivitet fra din side som muligt, prøv at berolige ham med dine hænder, nærhed osv. men hvor han ikke skal gås med eller lignende.

En anden mulighed kunne være, at du prøver at forlænge hans vågenperiode mellem formiddagslur og middagslur - gerne ved at lægge et bad ind før middagsluren. Badet stimulerer ham ekstra godt både motorisk og mentalt, så han kan sove en god lur efterfølgende. Og hvis middagsluren kommer til at ligge senere, så vil han naturligt kunne blive puttet lidt senere til natten og på den måde kan nattesøvnen også blive kortere....

Og ja - så lyder det også som om, at det måske er tiden til lidt skemad hos jer. Jeg vil anbefale, at du starter om dagen og ikke om aftenen. Det er min erfaring at for meget grød eller mos sidst på dagen godt kan have modsatte effekt, så han faktisk begynder at ...


Annonce

... sove mere uroligt, fordi hans mave arbejder på højtryk for at bearbejde den fastere føde. Derfor anbefaler jeg, at I begynder med lidt skemad til frokost og når det fungerer, så kan du begynde at tilbyde skemad til aften. Det er meget små mængder, i starten kun smagsprøver, men stille og roligt kan du øge mængden. I første omgang måske bare ½ dl. frokost og aften, samt vand af kop. Det lyder som om, at I har forsøgt med skemad om dagen i en periode, og hvis det går godt, så er der intet i vejen for, at du nu begynder at give ham skemad to gange dagligt.

Netop skemaden vil være med til at give jer lidt mere rytme og tiden vil derfor også arbejde for jer, så han netop begynder at kunne sove tidligere, nøjes med to lure dagligt (det kan mange børn i 6 måneders alderen) og hans lyst og behov for at være mere vågen og aktiv om dagen melder sig ofte, så dagssøvnen naturligt bliver kortere og nattesøvnen længere...

Mit forslag til en dagsplan, som du kan prøve at arbejde efter, ser således ud:

Tidlig morgen 06: Ammes og sover videre, får evt. en lille ekstra amning, når dagen begynder

Formiddag 9.30-10: Ammes og puttes til formiddagslur

Tilbydes efter luren et bad, som stimulerer ham rigtig godt både motorisk og mentalt (har evt. brug for en lille amning før badet, så han har noget at forbrænde af)

Frokost 13: Tilbydes smagsprøver af lidt grød, vand af kop.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Ammes og puttes til middagslur ca kl 14.30-15 - tidspunktet ligger nu senere, fordi badet er kommet ind

Aften 18: Tilbydes smagsprøver på lidt grøntsagsmos, vand af kop

Ammes efter behov om aftenen, ammes og puttes til natten ca kl 21 - altså senere end lige nu, netop fordi middagsluren ligger senere og den er så lang som den er

Først på natten 01: Ammes efter behov - har evt. behov for en ekstra amning i løbet af natten og det er helt okay.

Så når du skal vurdere din drengs behov for søvn og hans puttetidspunkter, så er du nødt til både at se på ham, se på hans signaler, ser han træt ud, gaber han, gnider han øjne osv. Og her også tage hensyn til, at han er så gammel nu, at et gab ikke altid betyder, at han skal sove, nogle gange betyder det, at han keder sig, og at han har brug for at I laver noget aktivt sammen. Og så er du også nødt til at se lidt på klokken, prøve at vurdere hans behov ud fra, hvor længe han har sovet, hvad tid han sidst stod op og også prøve at sammenholde det hele med hans udregnede søvnbehov...

Jeg håber, at ovenstående giver lidt idé om, hvordan I kan komme lidt videre hos jer. Og så vil jeg også anbefale dig meget min bog "Helens bog om børn og mad". I den finder du dagsplaner, opskrifter osv. som hjælper dig igang med den første skemad og guider dig igennem til han er 18 måneder gammel. Vær opmærksom på at få fat i nyeste udgave, der står "ny revideret udgave" på forsiden.

Rigtig meget held og lykke!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

15. maj 2024 | Sovevaner | 2 år, 10 mdr.

Putning af 2 børn

Hej Helen Jeg skriver til dig for at få lidt input til ny putterutine...

Læs hele brevet og Helens svar


1. maj 2024 | Sovevaner | 20 mdr.

Problemer med putning til nat

Kære helen, Vi har store problemer med putning til nat herhjemme og ønsker...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2024 | Sovevaner | 2 år, 1 mdr.

Nattespetakler

Kære Helen Vi har nogle udfordringer om natten pt. Og jeg ved ikke, hvad vi...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Naturlægemidler - børn

Naturlægemidler er en særlig gruppe lægemidler, der ofte indeholder tørrede planter, plantedele, eller udtræk af planter.

Naturlægemidler er frihandelslægemidler, hvilket betyder, at de ikke behøver blive solgt på et apotek. Læge og apotek behøver således ikke at være involveret i behandlingen, og derfor kan naturlægemidler kun godkendes til behandling af "lettere sygdomme".

Naturlægemidler anbefales ikke til børn under 2 år uden lægens anvisning....

Læs mere i Babylex

Mælkedranker

Nogle børn drikker så meget mælk, at det tager pladsen op for den egentlige mad. Disse børn kalder man for mælkedrankere.

De første 6 måneder vil det lille barn naturligt leve af mælk, men i takt med at barnet bliver ældre, begynder at spise mere og mere rigtig mad, så er det vigtigt, at mængden af mælk skrues gradvist ned. Hvis barnet gennem for lang tid lever mest af mælk, vil barnet kunne komme til at mangle vigtige næringstoffer - som naturligt indtages via en almindelig sund...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Hej

Så er Viggas mor på banen igen og sidder her med smil på læben og tænker over at du fik ret igen..... du har en fantastisk brevkasse og jeg ville være helt lost uden den :))

Tak for en dejlig brevkasse og undskyld jeg ikke kan gøre mine breve kortere :))

Med venlig hilsen
Viggas mor


Annonce