Annonce

Annonce

Svar: Skippe dagsluren?


29. februar 2016

Kategori:
Alder:
2 år, 6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Mor

Tak for dit brev :) Jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig :)

Jeres dreng er 2.5 år og han lyder til fortsat at have behov for sin middagslur. Ikke så meget på grund af hans alder, men mere fordi du fortæller, at han falder let i søvn, når I putter ham til luren og han sover faktisk rigtig godt - ofte er han svær at vække. Det tyder altså på, at han har rigtig stor glæde af luren og det afbræk, som luren giver ham midt på dagen - og derfor synes jeg, at det vil være synd at tage luren fra ham.

Her kommer 6 tegn på, at børn stadig har brug for middagslur:

1. Barnet protesterer mod at sove, men falder alligevel i søvn og sover ofte en time eller mere.

2. Barnet vågner med højt humør om morgenen, men bliver mere og mere træt, pylret og mangler tydeligt overskud, som dagen skrider frem.

3. Barnet vågner af sig selv om morgenen, men virker uoplagt og ked af det eller småsur.

4. Barnet virker næsten hyperaktivt og har meget svært ved at finde fysisk ro sidst på dagen, har svært ved at koncentrere sig og svært ved at sidde stille.

5. Barnet falder ofte i søvn, hvis I kører bil eller ser fjernsyn.

6. Barnet sover dårligere om natten, hvis middagsluren springes over.

Og her 7 tegn på, at børn kan springe deres middagslur over:

1. Barnet protesterer mod at sove og falder ikke i søvn, heller ikke i mørke i et køligt soveværelse.

2. Barnet er i godt humør fra morgenstunden og holder humør og energiniveau højt dagen igennem og bliver først pylret lige inden sengetid.

3. Barnet klarer skift i hverdagen – gæster, besøg hos familie og venner, institution osv. uden at blive ked af det og mangle overskud.

4. Barnet er opmærksomt dagen igennem, vil rigtig gerne lære og bruger sig selv både motorisk og mentalt uden at mangle energi.

5. Barnet puttes let om aftenen og sover godt om natten.

6. Barnet sover middagslur én dag og er derefter ikke til at drive i seng om aftenen og vågner også tidligt om morgenen.

7. Barnet vågner af sig selv om morgenen, tydeligt veludhvilet og parat til at starte dagen.

Ud fra ovenstående tænker jeg som sagt, at jeres dreng stadig har brug for middagsluren...

Jeg tænker også, at han lyder til at være en lille ugle - han er rigtig frisk og glad om aftenen, her leger han rigtig godt og han har bestemt ikke lyst til at komme i seng - måske er du eller hans far også "aftenmenneske", mere end "morgenmenneske" og så ligner han dig eller sin far... :)

Og så tænker jeg, at alderen naturligt også spiller ind. Når man er 2.5 år gammel, så er man meget bevidst. Han ved godt, at når han bliverlagt i seng, så sidder I og hygger jer inde i stuen - og det bryder han sig ikke om. Han vil være med, han vil være sammen med jer, deltage i det hyggelige og rare og vil ikke være på værelset alene. Derfor protesterer han naturligt mod at skulle sove og blive puttet for sig selv. Det betyder ikke, at han ikke gerne må sove i egen seng på eget værelse, det må han godt, men det er vigtigt, at det er ligeså hyggeligt og dejligt at komme i seng, som at være i stuen. ...


Annonce

... Puttestunden skal være en stund, som han ser frem til og har lyst til.

Det spiller derfor også meget ind, hvad der egentlig foregår, når I putter ham. Du fortæller, at han ikke virker parat til at sove før klokken er 21 og ofte putter I ham kl 20.15 og bruger derfor ofte 45 minutter eller mere på at få ham til at overgive sig til søvnen. Det betyder, at han lærer at det at blive puttet består af et ritual, som gerne skal vare ca. en time. Han bliver puttet, I går ud, han kalder, I kommer ind, han smidder sin sut, I giver ham den, I går ud, han står ud af sengen, I følger ham tilbage, I går ud, han kalder og er tørstig, I kommer ind med vand ... osv. osv. Hvad der nu kan ske sådan en aften - og han lærer dermed, at det er sådan det skal foregå. Han tror, at det er sådan det er at blive puttet...

For at ændre på dette, så er I faktisk nødt til at putte ham så sent, at I med sikkerhed ved, at han kan falde i søvn inden for ca. 15 minutter. Det vil sige, at hvis han ikke er parat til at sove før kl 21, så skal I ikke putte ham før kl 21 - og her skal I så bruge det putteritual, som I ønsker - f.eks. putte ham, læse godnathistorie, synge en sang. Når han kan falde i søvn med dette og inden for rimelig tid, så begynder I at rykke puttetidspunktet frem med små skridt - 15 minutter af gangen. Det vil sige, at i stedet for at putte ham kl 21, så putter I ham 20.45, derefter 20.30, så 20.15. Samme ritual hver aften og I kan ikke rykke puttetidspunktet frem aften efter aften. Der vil gå flere dage imellem, at I flytter på tiderne, men stille og roligt kan det lade sig gøre. Samtidig skal han så op til samme tid hver morgen, sove den time til middag, som I fornemmer han trives med og så puttes med samme ritual hver aften. Det tager ofte 5-6 uger at få ændret på rytmen og det kræver, at der ikke sker andre ændringer undervejs - altså ingen sygdom, ingen start i ny institution eller lignende. Det betyder også, at det ikke vil være hensigtsmæssigt at øve dette, når han skal have lagt dræn og har problemer med ørerne - I kan godt prøve, men I skal være forberedt på, at tingene kan "gå lidt tilbage" i den periode - nogle gange har drænene dog også rigtig god effekt, så man kan jo også håbe, at det vil gøre en forskel hos jer generelt...


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Det gennemsnitlige søvnbehov for et barn på 2.5 år er 12.5 times søvn i døgnet. At det er et gennemsnit betyder, at nogle børn sover lidt mere og andre børn sover lidt mindre. I fortæller, at jeres dreng ofte starter dagen kl 05.45-06.30 og falder i søvn kl 20-20.30. Det betyder, at han ofte sover ca. 10 om natten og derudover ca 1 time til middag - altså 11 timer i døgnet. Det er naturligt lidt under gennemsnittet, men det er okay - nogle dage sover han jo lidt mere, fordi han falder lidt tidligere i søvn om aftenen eller sover lidt længere om morgenen. Og han lyder til at være en dreng i god trivsel. Han er glad, leger, griner, snakker og hygger sig - han lyder ikke til umiddelbart at mangle søvn.

Jeg håber, at I kan bruge dette lidt videre og at det også giver lidt ro med på vejen:)

Fortsat held og lykke!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide: Undgå uønsket kemi i dit barns mad

De gode råd er mange, og som forældre kan det være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. Derfor har Fødevarestyrelsen samlet de vigtigste anbefalinger til at undgå uønsket kemi, så du hurtigt kan få et overblik over hvilke fødevarer, du bør være opmærksom på.

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

1. maj 2024 | Sovevaner | 20 mdr.

Problemer med putning til nat

Kære helen, Vi har store problemer med putning til nat herhjemme og ønsker...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2024 | Sovevaner | 2 år, 1 mdr.

Nattespetakler

Kære Helen Vi har nogle udfordringer om natten pt. Og jeg ved ikke, hvad vi...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Æbler og æblemos

Barnet kan fra 6 måneder spise al slagt frugt, frisk eller kogt. Frugten bør stadig moses, og æblemos vil ofte være et hit hos børn - især hvis det serveres, som topping på en grød. Rå æbler bør du dog være opmærksom på.

Børn under 3 år bør ikke få fødevarer, som er meget hårde eller som knækker let. En stor æblebåd kan knække og sætte sig fast i halsen, og af samme grund kan det ikke anbefales at give små børn et helt æble at gnave af. Du skal også være opmærksom på skrællen,...

Læs mere i Babylex

Klumpfod

Når børn fødes med en fod, der er bøjet indad, hvor fodsålen peger bagud og fodryggen fremad, så kalder man det klumpfod. Der er ca. 1 ud af 1000 børn der fødes med klumpfod og ca. halvdelen af disse har misdannelsen på begge fødder.

Man ved ikke hvorfor nogle børn fødes med klumpfod, men der er en vis arvelig tilbøjelighed. Man siger at risikoen for at føde et barn med klumpfod øges med en faktor 30, hvis en søster eller bror har lidelsen.

Drenge fødes hyppigere...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tak for kampen i medierne mod ’skrig dig i søvn’ metoden. Den er godt nok sej!

Jeg videresendte dit indlæg fra din egen side til en kollega, som var grædefærdig af tvivl over om hun var en dum og dårlig mor, når hun bare blev ved med at gå ind til sin grædende søn om aftenen. Hun var simpelthen så lettet og følte sig så godt bakket op. Hun havde fået mange ’gode råd’ fra venner og familie, som også havde forsikret hende om at hun både forkælede barnet og gjorde det utrygt (?!?) med sin inkonsekvens og blødsødenhed.

Det er en vigtig, vigtig kamp du kæmper for at få spredt et væsentligt budskab!


Annonce