Annonce

Annonce

Svar: 6 måneder og vågner hele natten


2. januar 2016

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Pia

Tak for dit brev og meget fine beskrivelse af jeres lille dreng:)

Han lyder til at stortrives på alle måder og dagsplanen du sender er meget fint og helt alderssvarende - men jeg kan godt forstå, at du efterhånden trænger til lidt sammenhængende nattesøvn...:)

Det lyder ikke som om, at din dreng mangler mælk. Han har taget rigtig flot på, har mere end fordoblet sin fødselsvægt de første 6 måneder og på trods af at han er født før tid, så er han ikke vægtmæssigt lille... Du har derfor umiddelbart mælk nok til ham og ud fra dette, så burde det ikke være nødvendigt med en flaske. MEN, når det er sagt, så vil modermælkserstatning ofte mætte lidt mere end modermælk og samtidig har flasken den fordel, at den kan gives af far. At tilbyde jeres dreng en flaske kan derfor godt være et forsøg værd - ikke fordi han mangler mælk, men fordi du kan have brug for at far tager lidt over og far vil måske også synes det er rart, hvis han kan aflaste dig lidt...

Det er slet ikke sikkert, at jeres dreng vil acceptere flasken. I kan prøve, men der er ikke nogen garantier. Med den alder han har, er han naturligt meget bevidst om brystet og kan godt foretrække den ægte vare - hvilket man naturligvis ikke kan fortænke ham i - men I kan prøve:)

Med hensyn til madmængde, så lyder det du fortæller rigtig fint. En normal portion varierer faktisk meget, alt mellem 1-2 dl. kan være normalt. Det der er vigtigt er, at du forsøger at finde balancen mellem at han spiser skemad nok og ikke spiser så meget, at han ikke drikker mælk nok. Han må ikke spise så store portioner skemad, at han ikke drikker nok ved brystet efterfølgende. Hvis han ikke får mælk/væske nok i løbet af dagen, vil han naturligt søge dette ekstra om natten...

Derfor er det i princippet bedre at han spiser 1 dl. grød og mos og derefter tager imod brystet - end at han spiser 2 dl. grød og mos og efterfølgende afviser brystet eller ikke spiser nok ved brystet... men måske kan han godt spise 1-1.5 dl. og stadig have plads nok i maven til sin mælk - du kan derfor godt prøve at øge ham lidt i indtag.

Du må også gerne prøve at tilbyde ham mellemmåltider nu, så han på den måde får lidt ekstra både formiddag og eftermiddag - en plan kan se således ud:

Tidlig morgen 05/06: Ammes og sover videre og I står op omkring kl 7 som nu

Morgen 7.30: Havregrød måske 1-1.5 dl. lidt frisk blød frugt i hånden at gumle på, vand af kop.

Formiddag 9: 1/2 dl. frugtmos, frisk blød frugt i hånden, vand af kop, frugtmosen kan være hjemmelavet eller købt.

Ammes og puttes til formiddagslur ca 9.30, sover måske kun 45 minutter..

Frokost 11.30-12.00: Grøntsagsmos med kød eller fisk, igen måske 1-1.5 dl. og vand af kop. Suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden at gumle på selv.

Ammes og puttes til middagslur ca kl 13 - sover her måske 1.5 time, nogle gange måske lidt mere - men det går fremad:)

Eftermiddag 15: Tilbydes frisk blød frugt i hånden og lidt frugt- eller ...


Annonce

... bærmos, vand af kop

Ammes og puttes til dagens powernap

Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, igen 1-1.5 dl. Vand af kop. Suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden.

Ammes - og kommer i bad.

Ammes og puttes ca. kl 20

Sen aften 23-24: Ammes rigtig godt (eller her kan evt. forsøge med en flaske) før I selv går i seng.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Midt nat - begynder at kunne undvære mælk her og sover så til næste morgen tidlig, hvor han ammes igen. At sove igennem vil være at sove 5 timer uden mælk med den alder han har... Han kan dog sagtens vågne, have brug for stillingskift, en beroligende hånd, blive puttet med dynen igen osv. At sove igennem betyder, at han ikke behøver mælk om natten...

Som du kan se, foreslår jeg at du ammer ham før han kommer i bad og så ammer ham igen før du putter ham. At tilbyde ham brystet af to omgange på denne måde om aftenen, kan nogle gange gøre at den opvågning, som han lige nu har efter 30 minutter, kan undgås, så det kan være et forsøg værd.

Derudover vil jeg anbefale, at du prøver at amme ham, eller at I prøver at tilbyde ham en flaske sen aften, før du/I selv går i seng - der hvor han ofte har en opvågning mellem kl 23-24. Ved at tilbyde ham mælk der, kan du være heldig at undgå opvågningen kl 02, så du ikke bliver vækket på det tidspunkt, hvor du selv sover rigtig godt. Eller hvor du måske blot kan give ham sutten og derefter sove videre. Det kan også være et forsøg værd. Det kan også nogle gange gøre, at nætterne bliver mere rolige og at han derfor ikke sover så uroligt hen mod morgenstunden - plus, hvis han så bliver urolig omkring kl 04/05, så kan du amme ham igen og på den måde skabe lidt mere ro og I kan sove videre...

Og ja - nogle gange kan det godt være en idé at putte ham over i egen seng sen aften, fordi han kan dufte din mælk og derfor tror, at han skal spise, når han ligger tæt ved dig. Det lyder dog ikke som om at nærheden hos jer, gør ham ekstra brystsøgende - det er ikke brystet han søger, men netop din nærhed, duften af dig, mærke at du er der, som gør ham tryg...

Nogle gange kan det være en idé at koble tremmesengen til dobbeltsengen. Fjerne den ene side af tremmesengen og sætte de to senge sammen - naturligvis sikre, at det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Det giver mulighed for at du om natten stadig kan lægge en beroligende hånd over på ham, så han kan mærke dig, uden at du behøver stige ud af din seng - og han lærer at ligge i egen seng. Nogle gange kan det være nødvendigt og en god idé at du øger den fysiske afstand mellem jer mere og mere, så han fra at ligge i din armhule, ligger tæt ved dig, ligger længere og længere væk fra dig og til sidst kan ligge i egen seng måske 50 cm fra dig, så du stadig er der, kan berolige med hænder, nærhed osv. men uden at I har tæt fysisk kontakt - afstanden mellem jer kan på den måde øges gradvist for at vænne ham til at det er okay:)

Jeg håber, at du kan bruge dette videre.

Rigtig meget held og lykke - og rigtig godt nytår!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

1. maj 2024 | Sovevaner | 20 mdr.

Problemer med putning til nat

Kære helen, Vi har store problemer med putning til nat herhjemme og ønsker...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2024 | Sovevaner | 2 år, 1 mdr.

Nattespetakler

Kære Helen Vi har nogle udfordringer om natten pt. Og jeg ved ikke, hvad vi...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Nysgerrighed børn

At være nysgerrig er den egenskab, der giver barnet nye erfaringer, og dermed får barnet til at udvikle sig og blive mere intelligent. Små børn er født som små forskere, der er rigtig gode til at undre sig over ting de møder og være nysgerrige på den verden, der omgiver dem.

Et barn skal derfor ikke stoppes i at udforske verden, men skal have lov til at undersøge og bibeholde sit naturlige anlæg for nysgerrighed. Det lille barn skal således opfordres til at føle, gribe, smage og...

Læs mere i Babylex

Appetit

Børns appetit varierer meget. Nogle gange spiser barnet meget i løbet af en dag og andre gange betydeligt mindre.

Det er helt i orden, så længe barnet trives, er aktivt og hverken bliver for tyk eller tynd. Og som udgangspunkt må du tro på at dit barn har en naturlig evne til at spise, når de tilbydes mad og til at sige fra, hvis det ikke har behov for mere.

Når man ammer ved man aldrig hvor meget barnet egentlig får og her må man tro på at hvis der kommer noget ud...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Tak for dine svar. Hvor er du bare dygtig. Tak for dine gode råd. Alle mine spekulationer er nu væk.. Vil prøve de ting du siger. Tak :)

Kærlig hilsen
Katrina, mor til dreng på 9 måneder


Annonce