Annonce

Annonce

Svar: Sove rutiner


1. januar 2016

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære S

Tak for dit brev :)

I takt med at din datter begynder at få mere skemad, vil det for det første give jeres dag mere rytme, og samtidig vil skemaden også give din datter lidt mere mæthed - til sammen vil det naturligt påvirke hendes søvn.

Med den alder hun har, vil det være rigtig godt, at du nu forsøger at etablere en fast rytme dagen igennem. Det vil sige fast stå op tidspunkt, faste spisetidspunkter hele dagen igennem faste puttetidspunkter hele dagen igennem - jf. den dagsplan jeg har sendt dig i sidste brev.

Det vil være super godt, hvis du kan forsøge at skabe en rytme, hvor din datter tilbydes skemad, når hun vågner af en lur, sammen med vand af kop - og så tilbydes brystet før hun skal sove næste lur. På den måde sikrer du plads i maven til begge dele og det vil være med til at sikre en bedre søvn.

Det er helt naturligt og stadig rigtig godt, at du ammer eller tilbyder din datter en flaske, før hun skal sove. Mælk skal indgå som en fast del af putteritualet. Mælkeindtaget må gerne ligge ca 1-1.5 time efter hendes indtag af skemad, og hun får mælken før hun puttes. Hun behøver sin mælk men skal ikke falde i søvn med brystet (eller flasken) i munden. Det vil være rigtig godt, at du prøver at putte hende fra dig, lige før hun sover helt.

Hun skal derfor ikke puttes vågen i seng, men puttes der, hvor hun er døsig. Når du giver hende mælk, så skal du se på hende, se på hendes øjne, lytte til hendes vejrtrækning, prøve at fornemme, hvornår hun er lige ved at falde i søvn, men ikke sover - og der flytte hende ned, hvor du ...


Annonce

... ønsker hun skal sove. Stå lidt ved hende, holde dine hænder på hende, berolige, vugge hende stille og lulle hende ind i søvnen. Hvis hun ligger i barnevognen, må du gerne trille hende en tur og på den måde hjælpe hende til at sove.

Hvis du ligger med hende i dobbeltsengen og ammer hende der, vil det være rigtig godt, hvis du kan prøve at nå dertil, hvor hun dier, slipper brystet, smiler til dig og triller om på siden og sover. Så hun også her, bliver bevidst om, at hun ikke behøver brystet i munden for at falde i søvn:) Hvis du ammer hende i din seng midt på dagen, må du gerne hvile dig sammen med hende - om aftenen må du også gerne lade hende ligge i din seng, naturligvis sikre dig, at hun ikke kan trille ned af sengen og komme til skade - og sen aften, kan du så amme hende igen og derefter putte hende over i tremmesengen, hvor hun så kan sove videre til hun atter har brug for at blive ammet eller måske lige har brug for, at du hjælper hende med at skifte stilling.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Du skal regne med, at hun har brug for 2-3 lure dagligt - en formiddagslur og en middagslur og måske en lille powernap sidst på eftermiddagen (jf. dagplan fra sidste brev). Derudover skal hun stille og roligt lære at sove om natten uden at få mælk. At sove igennem vil være ca. 5 timer uden mælk... Det er her dog en forudsætning, at hun får både mad og mælk nok hele dagen igennem, hvilket I nu skal i gang med :) På den måde arbejder tiden naturligt også for dig her - det hele starter med dagsplanen og rytmen:)

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre:)

Rigtig meget held og lykke!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide: Undgå uønsket kemi i dit barns mad

De gode råd er mange, og som forældre kan det være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. Derfor har Fødevarestyrelsen samlet de vigtigste anbefalinger til at undgå uønsket kemi, så du hurtigt kan få et overblik over hvilke fødevarer, du bør være opmærksom på.

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

1. maj 2024 | Sovevaner | 20 mdr.

Problemer med putning til nat

Kære helen, Vi har store problemer med putning til nat herhjemme og ønsker...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2024 | Sovevaner | 2 år, 1 mdr.

Nattespetakler

Kære Helen Vi har nogle udfordringer om natten pt. Og jeg ved ikke, hvad vi...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Orlov

Som børnefamilie i Danmark, har I særlige rettigheder i forhold til at få orlov.

I har f.eks. begge ret til at holde barselsorlov, når I skal have et barn. Der er mange muligheder for at dele, forlænge eller udskyde orlovsperioder. De økonomiske vilkår for orloven afhænger af jeres jobsituation.

Hovedreglen er, at kvinder har ret til fire ugers barselorlov før fødslen og 14 uger efter fødslen. Mænd har ret til to ugers orlov i løbet af de første 14 uger. Herefter...

Læs mere i Babylex

Efterveer

Efter fødslen skal livmoderen trække sig sammen til normal størrelse igen, - disse sammentrækninger kalder man efterveer. Jo flere børn man har født, jo mere vil livmoderen skulle trække sig sammen, og jo værre er efterveerne ofte.

Efterveer mærkes ofte under amning. Når barnet dier ved brystet, produceres hormonet oxytocin, der får livmoderen til at trække sig sammen og i dagene efter fødslen vil livmoderen gradvist blive mindre - lige efter fødslen går livmoderen ofte til...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Fantastisk hjemmeside, fantastiske bøger og fantastiske meninger!

Kærlig hilsen
Mor til Elias, 7 måneder.


Annonce