Annonce

Annonce

Svar: Baby 14 mdr. - falde i søvn selv, sove igennem og ammestop!


27. december 2015

Kategori:
Alder:
14 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære frustrerede mor

Tak for dit brev, dine tanker og dine spørgsmål - jeg vil naturligvis gerne give dig lidt tanker retur:)

Det lyder for mig som om, at din datter har et søvnassociationsproblem, som handler om, at din datter er blevet uhensigtsmæssigt afhængig af dit bryst eller din favn, for at kunne sove.

Små børn har naturligt brug for at få bryst eller flaske, før de skal sove. Det er et trygt og dejligt ritual og det hjælper dem med at sove godt. Men det der starter som et godt ritual, kan nogle gange ændre sig til at blive uhensigtsmæssigt og nu hvor din datter er 14 måneder gammel, så er det uhensigtsmæssigt, hvis hun ikke kan sove uden dit bryst.

Når hun er afhængig af dit bryst for at sove, så betyder det også, at hun er afhængig af det, for at kunne komme videre i søvnen i løbet af natten. Vi vågner alle sammen mellem 10-20 gange hver nat - vender os om på siden, trækker dynen op om os, putter os ind til ham, der ligger ved siden af:) Sparker dynen af, triller om på den anden side osv. og når vi har disse små opvågninger, så vil vi naturligt med vores underbevidsthed registrere, at alt er som da vi faldt i søvn.

Hvis din datter falder i søvn med dit bryst og forbinder brystet og din favn med at skulle sove - så vil hun derfor søge dette igen og igen hele natten. Derfor vågner hun op, græder, kan ikke finde ro - før du giver hende brystet igen eller før far evt. vugger hende i sine arme, de nætter, hvor han er er - fordi det er det hun forbinder med at skulle sove...

Der er gode søvnassociationer:

Sutteklud, bamse, godnathistorie, ”sshhh”, kærtegn, det 3. øje, som er når man stryger barnet kærtegnende ned over panden.

Der er mindre gode søvnassociationer:

Bryst, flaske, sut og blive vugget i søvn i favn.

De gode søvnassociationer er gode, fordi de handler om at lære din datter at falde i søvn selv. Hun lærer at sove i sin seng, forbinder sin seng med stedet, hvor hun skal sove. De mindre gode søvnassociationer er mindre gode, fordi de gør hende afhængig af dig.

Derfor er det helt rigtigt, at du nu skal forsøge at adskille amning og søvn - og det er en overvejelse værd, om du nu skal stoppe helt med at amme...

Du skal for det første sikre dig, at hun får både mad og væske nok hele dagen igennem, så hun ikke behøver søge brystet ekstra, fordi hun er reelt sulten eller tørstig. Det vil også være en god idé, hvis du tilbyder hende en godnatgrød, som en fast del af hendes putteritual - gerne sammen med en kop lun mælk. Det vil mætte hende ekstra og vil være en fin erstatning for brystet.

Du kan også begynde at introducere en puttebamse, sutteklud, slaskedukke eller lignende nu. Brug den sammen med amning, brug den om dagen, brug den når hun er træt, ked af det og lad den følge hende. Jo mere hun vænner sig til at den skal være der, jo mere vil den naturligt kunne tage over og fungere som erstatning for brystet. Den skal være substitut for dig, når ...


Annonce

... du ikke er der.

Som du selv er inde på, så er hun meget bevidst nu og skelner tydeligt imellem mor og brystet - hun ved, at hvis hun bider dig, så får hun en reaktion fra dig. Du har heller ikke fornemmelsen af at brystet har så stor betydning mere - det er mere leg og hygge end et egentligt behov. Og det er rigtig fint. Det er helt okay, at hun nu skal undvære brystet - mor og mors nærhed kan hun stadig godt få.

Med den alder hun har, kan det være svært at trappe ned. Normalt vil jeg anbefale, at du fjerner en amning af gangen, for langsomt at nedsætte din mælkeproduktion og lade din krop tilpasse sig samtidig med, at din datter vænnes til ikke at behøve brystet så hyppigt... men det kan godt være, at du er nødt til at stoppe helt fra den ene dag til den anden.

Du er nødt til at prøve at vurdere, hvad der vil fungere bedst for jer begge to. Hun kan evt. sove sammen med dig i din seng, men ikke blive tilbudt brystet - på den måde får hun stadig din nærhed og tætte fysisk kontakt. Du kan putte med hende og lade hende mærke, at du er der - det kan være mindre hårdt, end hvis du putter hende i seng og samtidig fjerner både brystet og dig. Når hun kan sove ved siden af dig og er tryg ved dette, så kan du putte hende i egen seng, stadig med dig ved siden af.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Du kan også vælge at putte hende direkte i egen seng, hvis du fornemmer, at det kan fungere. Sikre hende mæthed med godnatgrød og mælk, herefter få børstet tænder og så blive puttet. Sæt dig hos hende, læs evt. lidt højt, hold dine hænder på hende, syng en lille sang for hende eller lignende og hjælp hende på den måde til ro. Putteklud osv. skal naturligt være der. Put hende evt. lidt senere end du plejer, så du er sikker på, at hun er parat til at sove.

Hun skal forbinde det at sove med noget trygt, dejligt og rart. Det skal være rart at komme i seng - bliver hun for ulykkelig af at du putter hende i egen seng, fordi det er for nyt og ukendt for hende, at ritualet pludselig skal være på denne måde, så er du nødt til at tage det i etaper.

Nogle gange skal etaperne være små. Det kan være at hun f.eks. er vant til at blive ammet i din favn og falde i søvn der, så kan et lille skridt være, at du i stedet lægger dig med hende og ammer hende liggende, fordi hun på den måde lærer at falde i søvn uden at være i dine arme og uden f.eks. at blive vugget... Næste skridt skal så være, at du fjerner brystet, før hun sover, så hun ikke længere behøver brystet for at sove... Derefter kan næste skridt så være, at du øger afstanden mellem jer, så hun ikke ligger helt ved dig, når hun skal sove, men ligger en halv meter fra dig... Næste skridt kan være, at du sidder ved siden af hende, og hun ligger ved siden af dig, for derefter så at flytte hende til egen seng, hvor hun så igen ligger, og du sidder ved siden af...

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke fortsat:)

Rigtig glædelig jul og rigtig godt nytår!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

1. maj 2024 | Sovevaner | 20 mdr.

Problemer med putning til nat

Kære helen, Vi har store problemer med putning til nat herhjemme og ønsker...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2024 | Sovevaner | 2 år, 1 mdr.

Nattespetakler

Kære Helen Vi har nogle udfordringer om natten pt. Og jeg ved ikke, hvad vi...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

RS virus

RS-virus eller respiratorisk syncytialvirus er i vintermånederne den hyppigste årsag til akut bronkitis hos små børn og RS-virus kan også udvikle sig til lungebetændelse.

RS-virus er meget smitsomt og det rammer typisk børn under to år og ofte er børnene under seks måneder. Det er især større søskende, som smitter de mindre søskende, som så kan blive rigtigt syge og kræve indlæggelse. RS-virus er dog sjældent livstruende og barnet kommer sig igen uden men.

De...

Læs mere i Babylex

Udmalkning af modermælk

Når du ønsker at malke ud og gemme din mælk bør du følge nedenstående retningslinier:

1) Vask dine hænder
2) Malk lidt mælk ud og kasser dette (ca. en spiseskefuld). Den første mælk kan være inficeret med bakterier fra huden og brystvorten. Når barnet ammes er dette uden betydning, men når mælken skal gemmes, er det vigtigt at den er helt ren.
3) Malk ud i en rengjort (skoldet) plastik flaske - kan købes på apoteket og de kan bruges flere gange, hvor du rengør og...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Allerførst så tusind tak for din fantastiske brevkasse. Jeg har fulgt den på sidelinjen i et par måneder og er meget imponerede over dine gode råd og vejledninger

Mor til Sille 7 måneder


Annonce