Annonce

Annonce

Svar: Søvntræning/barnevognstræning


26. november 2015

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Line og lille Sia

Tak for dit brev og velkommen til :)

Det lyder som om at du og Sia begge har nydt amningen og det at Sia faldt i søvn i din favn, men nu er hun ved at være så stor, at hun rent fysisk bliver tungere og sværere at sidde med og dit behov for at kunne udnytte hendes sovetid til mere praktiske formål har også meldt sig. Det lyder derfor som en rigtig god idé, at du arbejder på at lære hende at sove, uden at hun skal være i dine arme.

Det vil være rigtig godt, hvis du kan svøbe hende. Med den alder hun har, bliver et svøb nok for lille, men du kan med fordel putte hende i en sovepose. Det kan være en voksipose, duni-duo, slee-bee, drømmepose osv. De har mange navne og findes i mange kvaliteter og til meget forskellige priser.

Det at være svøbt eller være puttet i en sovepose, vil give hende fornemmelsen af at være omsluttet. Hun vil føle sig tryg lidt på samme måde, som når hun ligger i din favn, men det vil være posen og ikke dine arme, som giver hende denne fornemmelse. Derudover vil det gøre det lettere for dig at putte hende fra din favn og ned, hvor du ønsker hun skal sove - i seng eller barnevogn - fordi hun er svøbt. Hun vil derfor ikke mærke skiftet fra din favn helt så voldsomt, som hun oplever det lige nu og sandsynligheden for at hun kan sove videre bliver derfor større.

Derudover vil det være rigtig godt, at du nu arbejder på at flytte hende fra din favn, før hun sover helt. Hun skal ikke puttes vågen, men flyttes fra din favn lige der, hvor hun næsten sover, men ikke sover så dybt, at hun ikke registrerer at hun bliver flyttet. Det er vigtigt, at hun lige når at følge med i, hvor hun bliver lagt til at sove. Ellers vil hun naturligvis blive forskrækket og føle sig utryg, når hun skifter søvnstadie efter 20-30 minutter og oplever at hun ligger et andet sted.

Er I begyndt med skemad? Hvis I er det, så vil det være rigtig godt, at du tilbyder lidt skemad f.eks. frokost og aften. Sammen med skemaden skal hun have vand af kop. Derefter kan I lege lidt, tumle, pludre osv. og så skal hun skiftes. I forbindelse med at du skifter hende, så putter du hende i soveposen og hun gøres klar til at sove. Herefter ammer du hende - altså imens hun ligger i sin pose eller er svøbt i f.eks. sin dyne og når hun så næsten sover, men ikke sover helt, så flytter du hende ned, hvor du ønsker hun skal sove.

Se på hendes øjne, lyt til hendes vejrtrækning. Flyt hende fra dig, når du kan se, at hun næsten sover. Hun har svært ved at fokusere, øjnene kører rundt - stille og roligt flytte hende fra din favn. Stå ved hende, lad dine hænder ligger på hendes krop, så hun hele tiden kan mærke, at du er der, lul hende ind i søvnen imens hun ligger ned.

Hvis hun puttes i barnevognen, så må du gerne trille hende, så hun der lulles i søvn, men prøv så at holde vognen lidt stille. Hvis hun græder, klynker, så triller du vognen igen, når hun er stille, så holder du vognen ...


Annonce

... stille. På den måde kan du lære hende at falde i søvn, uden at vognen skal være i bevægelse hele tiden og samtidig også lære hende, at hun godt kan sove uden at hun skal trilles...

Du må også meget gerne lægge dig med hende og amme hende i dobbeltsengen og lade hende falde i søvn ved siden af dig. Det er også en måde, at vænne hende til at falde i søvn liggende og uden at være i din favn. Hun får stadig masser af nærhed og tæt fysisk kontakt, men er ikke oppe i dine arme og bliver ikke vugget i dine arme. Hun ligger ved siden af dig og falder i søvn. Det vil være rigtig godt, hvis I her kan arbejde på at hun ammes, slipper brystet, smiler til dig, triller om på siden og sover - så hun ikke er afhængig af at have brystet i munden for at falde i søvn, men lige når at registrere at brystet er væk. Det er fint også at bruge jeres bedside-crip, men igen være opmærksom på at hun slipper brystet, før hun sover helt:)

Det vil være rigtig godt, hvis du kan arbejde på 3 lure dagligt - en formiddagslur, en middagslur og en lur sidst på eftermiddagen. Og en plan kunne se således ud:

Tidlig morgen 06: Ammes og sover videre, får evt. en lille ekstra amning, når dagen begynder

Formiddag 9.9.30: Ammes og puttes til formiddagslur

Frokost 11: Tilbydes lidt grød, evt. med frugtmos som topping, vand af kop.

Ammes og puttes til middagslur ca kl 13 - tidspunktet afhænger af, hvor lang formiddagsluren er

Eftermiddag 16: Ammes


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Puttes til dagens 3 lur, som oftest er den korteste lur

Aften 17.30-18: Tilbydes lidt grøntsagsmos, vand af kop.

Ammes og puttes til natten ca 19.30 - tidspunktet afhænger af, hvor sent dagens 3 lur ligger

Sen aften 23-24: Ammes rigtig godt

Midt nat 03: Ammes x 1 efter behov - de fleste børn er 6 måneder før de begynder at kunne trappe ud af denne amning

Du fortæller, at du lige nu putter hende kl 17.30-18 - og som du kan se, så ligger min dagsplan senere. Det kan godt være, at din datter trives med så lang en nattesøvn og I nyder jeres friaftener - og så er det helt fint. Det kan dog også være, at hendes rytme stille og roligt ændrer sig nu - især hvis du giver hende skemad, ammer og putter hende og hun så begynder at kunne sove lidt længere lure om dagen. Jo mere hun sover om dagen, jo kortere vil hendes nattesøvn naturligt blive...

Du må gerne trille hende i barnevognen og gøre dette til en fast rutine - især hvis du fornemmer, at det kan hjælpe hende til at sove en længere lur midt på dagen. Det kan være guld værd. Ved at trille hende og på den måde hjælpe hende til at sove, så giver du hendes indre ur fornemmelse for netop at have behov for søvnen midt på dagen og det er godt for hende og for jeres rytme fremover. Så der er ikke noget forkert i, at du er begyndt at trille hende en tur, når hun f.eks. skal sove til middag.

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker videre og glæder mig til at følge jeres lille familie:)

Rigtig meget held og lykke!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide: Undgå uønsket kemi i dit barns mad

De gode råd er mange, og som forældre kan det være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. Derfor har Fødevarestyrelsen samlet de vigtigste anbefalinger til at undgå uønsket kemi, så du hurtigt kan få et overblik over hvilke fødevarer, du bør være opmærksom på.

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

1. maj 2024 | Sovevaner | 20 mdr.

Problemer med putning til nat

Kære helen, Vi har store problemer med putning til nat herhjemme og ønsker...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2024 | Sovevaner | 2 år, 1 mdr.

Nattespetakler

Kære Helen Vi har nogle udfordringer om natten pt. Og jeg ved ikke, hvad vi...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Øjenbetændelse

Øjenbetændelse kaldes også conjunctivitis. Det er betændelse i øjets bindehinde, som dækker indersiden af øjenlåget og det hvide af øjet.

Der er to former for øjenbetændelse - en mild og en svær.

Den milde øjenbetændelse opstår ofte hos forkølede børn. Øjet bliver let rødt, det løber i vand, og der kommer "gule klatter" i øjenkrogen, især efter søvn. Denne form for øjenbetændelse skyldes virus, som kun er lidt smitsom, og børn med denne form for øjenbetændelse må...

Læs mere i Babylex

Søvn

Børn sover ikke som os voksne, og søvnen og måden barnet sover på, ændrer sig lidt hele tiden. I nogle periode vil børn naturligt sove dårligere end i andre perioder - det sker især, når barnet udvikler sig rigtig meget både motorisk og mentalt, ligesom børn der starter i daginstitution, er syge eller måske får en ny lillebror eller lillesøster, naturligt også sover dårligt i disse perioder.

Jeg bliver tit spurgt: "Hvad gør jeg galt?" eller "Hvordan skal jeg præcist gøre for at...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tak for dit tidligere svar, som gav os meget ro omkring vores 4 uger for tidlig fødte datters måltider.

I det hele taget tak for denne brevkasse, den hjælper mange forældre... jeg er taknemmelig helt inde i mit dybeste over den tid du bruger, dine lange og fyldestgørende svar og din evne til at forstå....!!

Mor til pige født 4 uger for tidligt


Annonce