Annonce

Annonce

Svar: Høretab og putning


16. november 2015

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Mynthes mor

Tak for dit brev :)

Hvor er jeg ked af at høre, at jeres datter har et høretab... Jeg går ud fra, at I er henvist til specialist, der vil følge jeres datter og hele tiden sikre, at hun får den hjælp, som hun behøver. Jeg tænker, at det vil være relevant, at I taler med en audiologopæd med speciale i børn, som sammen med jer vurdere, hvorvidt hun skal have høreapparat, om hun skal have opereret et cochlea-implant, og som også kan give dig nogle råd omkring hvordan du skal kommunikere med hende i det daglige.

Med hensyn til hendes søvn, så tænker jeg, at det er rigtig dejligt, at I har prioriteret at sidde med hende, når hun har skulle sove. Det er rigtig godt, at I giver hende al den nærhed og tætte fysiske kontakt, som hun viser behov for - især med den voldsomme start I har haft, så er det rart og vigtigt for jer alle tre. Men det vil dog være rigtig godt, hvis I stille og roligt lærer hende at sove i sin lift eller barnevogn.

Det vil være godt, hvis I kan forsøge at skabe en rutine, hvor hun tilbydes mælk som en fast del af sit putteritual. Når hun får mælk, før hun skal sove, så er der sandsynlighed for, at hun sover en lidt længere lur. Det er vigtigt for hende med søvnen og I må gerne arbejde på en rytme, hvor hun nu sover 3 lure dagligt. En formiddagslur, en middagslur og en lur sidst på eftermiddagen. Samlet vil det være rigtig fint, hvis hun sover ca. 15 timer i døgnet. Nogle børn sover lidt mere, andre lidt mindre, det er et gennemsnitligt behov.

Nogle gange kan det være en fordel at give mælk af to omgange, så du f.eks. starter med at amme, herefter skifter I hende, og i forbindelse med at hun bliver skiftet, må du meget gerne svøbe hende. Det at være svøbt vil gøre, at hun lettere kan flyttes fra jeres favn og ned, hvor hun ...


Annonce

... skal sove. Så amme hende, skifte hende, svøbe hende og så amme hende igen eller tilbyde hende supplement på flaske.

Se på hende, se på hendes øjne, fornem hendes vejrtrækning. Når I fornemmer, at hun er lige ved at falde i søvn, men ikke sover helt, så skal I flytte hende fra jeres favn. Hun er stadig svøbt og bryst eller flaske kan erstattes af en sut. Put hende stille og roligt, langsomt ned fra jeres favn og ned i lift eller barnevogn. Stå lidt ved hende, hold hænderne på hende, så hun kan mærke, at I er der. Ligger hun i liften, så må I gerne svinge den lidt, puttes hun i barnevognen, så må I gerne vugge eller trille den lidt. Det vil være rigtig fint at hun med lidt bevægelse lulles ind i søvnen.

I må gerne sige beroligende ord som "shh-sshh" eller sætte lidt ord på "såå lille skat, er du bare så træt, sååå" eller lignende, også selvom hun ikke nødvendigvis kan høre det. Det at I sætter lidt ord på, kan være med til at I er mere rolige og hun vil naturligt også fornemme på jeres vejrtrækning osv. at I taler. Det kan være rart for hende at mærke jer og mærke at I taler, også selvom hun ikke hører de lyde I siger. Det er vigtigt for hende taleudvikling og sprog fremover, at I lige nu ikke bare er stille, men vænner jer til at småpludre, snakke, synge for hende osv. præcist som I ville gøre, hvis I ikke vidste, at hun havde svært ved at høre.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

I København ligger Børneklinikken for tale- og hørehæmmede. Se boernekliniken.dk. De tilbyder blandt andet telefonrådgivning til forældre, og jeg tænker, at du måske vil have glæde af at kontakte dem. De har måske nogle pjecer eller andet, som du kunne have glæde af.

Du kan også have glæde af min bog "Helens bog om Børn & Søvn":)

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke fortsat!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

1. maj 2024 | Sovevaner | 20 mdr.

Problemer med putning til nat

Kære helen, Vi har store problemer med putning til nat herhjemme og ønsker...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2024 | Sovevaner | 2 år, 1 mdr.

Nattespetakler

Kære Helen Vi har nogle udfordringer om natten pt. Og jeg ved ikke, hvad vi...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Fødetaske

En fødetaske er den taske, som du skal bruge, imens du er på hospitalet, når du skal føde. Uanet om du skal føde ambulant eller være på barselsgangen i flere dage, så er det rart at have lidt ting pakket og parat.

Til selve fødslen vil nogle kvinder medbringe tøj, som de kan føde i, hvor andre kvinder vil bruge det tøj, som man får udleveret på sygehuset. Det kan være rart, at du har dine egne toiletartikler, shampoo, børste, tandbørste, hårelastikker osv. men derudover så er det...

Læs mere i Babylex

Stå selv

Mange børn kan slet ikke vente på at komme op i lodret stilling og vil allerede i 5-6 mdr´s alderen gerne trække sig op ved mors eller fars hænder. Når det lykkes er det dejligt med en hoppetur på mors og fars ben.

Vær dog opmærksom på at barnet skal være noget ældre før det er stærkt nok til selv at kunne holde sig oprejst. Først omkring 10 mdr´s alderen rejser de fleste børn sig ved møbler og andre faste steder.

At barnet vil stå, betyder ikke at barnet er parat...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for en fantastisk brevkasse og nogle fantastiske og velskrevne bøger. Begge dele har ofte hjulpet os siden vi blev forældre for ca. 1½ år siden!

Tak fra familien i København.


Annonce