Annonce

Annonce

Svar: 14 mdr. pige kan stadig ikke falde i søvn i egen seng


10. november 2015

Kategori:
Alder:
14 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Hej med dig

Tak for dit brev, det er rigtig godt, at du skriver tilbage:)

Jeg har lige et spørgsmål - du skriver "Hun kan så godt være lige ved at overgive sig, men efter et stykke tid rejser hun sig op og græder, og vi kan ikke få hende til at falde til ro, før vi går ud af værelset. Så går vi ud, venter et kvarters tid, og prøver igen. Men det lader til, at jo mere træt hun bliver, jo mere ked af det bliver hun...".

Jeg skal lige forstå det rigtigt - går I fra hende og hun er rolig og glad, eller går I fra hende og hun græder - og så venter I 15 minutter med at gå tilbage til hende? Det er meget vigtigt, at I ikke går fra hende, hvis hun tydeligt viser behov for at have jer nær.

I skal prøve at fornemme, hvad hendes behov er. Hvis hun oplever det, at I sidder der, som underholdning, tror, at I skal lege og derfor ikke lægger sig ned, men i stedet hopper rundt, så må I godt gå fra hende - kortvarigt! Det vil sige, at I putter hende kærligt, siger godnat og går i 2-3 minutter. I går tilbage til hende, uanset om hun græder eller om hun ikke græder. I går ikke fordi hun skal græde, I går for at vise hende, at det ikke er legetid, men sovetid.

Det betyder også, at I sandsynligvis kun behøver gå 1 til max 2 gange, så har hun forstået, at I ikke vil lege, men mener at hun skal sove. Her skal I så sætte jer hos hende, holde hende i hånden, være der, berolige og betrygge - hvad der nu er behov for, for at hun kan overgive sig trygt til søvnen. Det kan godt være, at hun har brug for at sidde lidt på skødet og så af sig selv beder om at komme ned i sengen (som om natten) og det er super fint.

Hvis hun græder ulykkeligt, når I putter hende, rejser sig, strækker armene op mod jer og signalerer "gå ikke fra mig, tag mig op", så er det rigtig vigtigt, at I ikke går, men at I tager hende op, sætter jer med hende på skødet, og når hun så virker parat, så forsøger I atter at putte hende. Det er super fint, at I har fundet ud af, at I ikke skal synge for hende, så lader I være med det, men det er vigtigt, at I stadig er der, så hun ikke føler sig alene. Børn der klynger sig til deres forældre er inde i en ...


Annonce

... periode, hvor de har behov for nærheden og kontakten og det er vigtigt at lytte til dette.

Det kan også være, at hun har brug for at I lægger jer sammen med hende, at hun har brug for at I sover sammen i en periode, så hun slet ikke oplever, at I forsvinder eller at søvnen er utryg, men stille og roligt lærer at det er okay at skulle sove. Og så kan I evt. flytte hende i egen seng sen aften, når I selv går i seng.

Så er der det med at gå med barnevognen... Det må være en nødløsning, og det er ikke noget, jeg normalt vil anbefale. Det vil jo være allerbedst, hvis hun kan falde i søvn i sin seng, og I ikke skal trille ture om aftenen. Det er naturligt uholdbart i længden, og jeres datter bliver naturligt mere og mere bevidst. I skal derfor overveje meget, hvilke vaner I skaber nu i forsøget på at ændre nogle andre vaner...

Når det så er sagt, så kan barnevognskassen give ro og tryghed og hjælpe til bedre søvn, og hvis hun forbinder sin barnevognskasse med noget godt og et dejligt sted at sove, så kunne en løsning måske være at stille barnevognskassen i tremmesengen. På den måde kan hun lære at føle sig tryg i sengen og i værelset, kende rummet osv. og stille og roligt kan hun så blive lagt direkte i sin tremmeseng...


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

I skal også være meget opmærksomme på hendes dagsrytme. Det er vigtigt, at I har samme rytme hver dag - det betyder op til samme tid hver morgen, sove middagslur til samme tid hver dag, spise til faste tidspunkter osv. Og det er her vigtigt, at hun ikke pludselig forlænger sin dagssøvn, fordi hun går sent i seng om aftenen. Det er ikke dagssøvnen der skal forlænges, det er nattesøvnen. Derfor skal rytmen om dagen holdes, uanset om det er hverdag eller weekend...

En fast rytme påvirker hendes indre ur og dermed hendes fornemmelse for, hvornår hun er træt og har brug for at sove og hvornår hun er sulten og har brug for at spise. Det er en forudsætning for at kunne overgive sig til søvne om aftenen, at hun stille og roligt får denne indre fornemmelse af at det er tid til at skulle putte sig:)

Jeg håber, at I kan bruge disse tanker lidt videre :)

Fortsat held og lykke og rigtig god weekend!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide: Undgå uønsket kemi i dit barns mad

De gode råd er mange, og som forældre kan det være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. Derfor har Fødevarestyrelsen samlet de vigtigste anbefalinger til at undgå uønsket kemi, så du hurtigt kan få et overblik over hvilke fødevarer, du bør være opmærksom på.

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

1. maj 2024 | Sovevaner | 20 mdr.

Problemer med putning til nat

Kære helen, Vi har store problemer med putning til nat herhjemme og ønsker...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2024 | Sovevaner | 2 år, 1 mdr.

Nattespetakler

Kære Helen Vi har nogle udfordringer om natten pt. Og jeg ved ikke, hvad vi...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Kogt-vands-klude

Kogt vands klude er et gammelt husmoderråd til røde barnenumser.

Princippet er at man tager noget blødt bomuldsstof f.eks. stof fra et gammelt forvasket lagen og klipper nogle firkantede stykker, som passer til at lægge på barnets numse.

Stofstykkerne koges, afkøles og vrides og lægges på og mellem barnets baller, der hvor barnets hud synlig er generet af syren fra afføring og urin. Du kan gemme de kogte klude i en lille bøtte med lidt kogt vand, som du har stående...

Læs mere i Babylex

Sut

Før i tiden var det almindeligt, at børn fik en sut med det samme, når de blev født. I dag mener man, at det er hensigtsmæssigt at man venter med at give barnet en sut, til amningen er etableret.
Hvis barnet får en sut for hurtigt, så kan det gå ud over barnets lyst til at die ved brystet. Dertil kommer at sutteteknikken er forskellig alt efter om barnet dier på brystet eller sutter på en sut.

Du kan møde mange forskellige holdninger til det at bruge sut og det er vigtigt...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for de gode smid-sutten-lidt-væk-råd. Det er gået over al forventning. Barnet har nu kun sut om natten og i yderste fortvivlelses-tilfælde - og det accepterer han faktisk. Godt du findes! Vi manglede lige det der bløde spark i måsen :)

Tak fra en glad mor


Annonce