Annonce

Annonce

Svar: Tips til putning


21. oktober 2015

Kategori:
Alder:
2 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Hej med dig

Tak for dit brev :)

Det er rigtig dejligt, at jeres dreng er glad for at sove udenfor, og at I kan mærke, at han sover godt i sin barnevogn. Og han må gerne sove ude - indtil videre er vejret fint, og det er endnu ikke blevet koldt.

Spædbørn er særligt sårbare over for kulde, og her skal man derfor være ekstra opmærksom. Han må kun sove ude, når det bliver koldt, hvis han er frisk og rask. Man kan ikke regne med, at han vil græde, hvis han fryser - børn under 1 år vil ofte ikke sige til, når de fryser. Samtidig ligger han stadig meget stille, så han kan let blive afkølet.

Børn må ikke sove ude, hvis det er under 10 minusgrader. Derudover skal man holde øje med følgende:

Barnet skal ligge i en barnevogn eller krybbe, som beskytter barnet mod blæst, regn og rimnedfald, og vognen bør stå et sted, hvor der er læ. Barnevognen skal være vind- og vandtæt til alle sider.

Det vil være rigtig godt, at I putter ham i en sovedragt eller en sovepose. Når det er koldt, skal der være hætte og lukkede ærmer, så hans hoved og hænder bliver beskyttet - og han skal have tøj på, som holder ham godt varm. Han kan også puttes med en dyne og den skal dække hans krop både opadtil og til siderne.

Jo yngre han er og jo koldere det er - jo hyppigere skal I se til ham. I skal vurdere hans temperatur ved at mærke ham i nakken. Hvis han sveder i nakken, så har han for meget tøj på eller er pakket lidt for tæt, hvis han er kold i nakken, så skal han have mere tøj på - hvis I har på fornemmelsen at han fryser, så skal I altid tage ham ind.

Med hensyn til at sove indenfor, så kan det være en god idé at I lufter ud i rummet, som han skal sove i - før han puttes. Et køligt rum er ofte dejligt, når man skal falde i søvn. I må meget gerne svøbe ham i forbindelse med at han skal puttes. Det at være svøbt vil hjælpe ham til at føle sig omsluttet og det kan hjælpe ham til at komme fra jeres favn og ned i sengen, hvor I ønsker han skal sove.

Amning skal indgå som en helt fast del af hans putteritual. Det vil være rigtig godt, at du skifter ham, svøber ham og ammer ham og derefter skal du så flytte ham fra din favn og over i sengen. Stå lidt ved ham, så han stadig kan mærke, at du er der, vug ham lidt hvor han ligger - ligesom du måske også vugger ham, når du putter ham i barnevognen og hjælp ham på den måde ind i søvnen.

Du må også meget gerne nogle gange vælge at lægge dig og amme ham i dobbeltsengen og lade ham falde i søvn og sove der. Du skal ...


Annonce

... naturligvis sikre dig, at han ikke kan trille ned at sengen og komme til skade. Men du må gerne lægge dig og amme ham i søvn og på den måde hjælpe ham til ro, hjælpe ham til at overgive sig til søvnen, og når han så sover, så fjerner du dig forsigtigt fra ham og lader ham sove. Sen aften, kan du så amme ham rigtig godt igen og derefter flytte ham over i egen seng, hvor han så sover videre, indtil han igen skal ammes.

Du skriver at putning om aftenen let kan tage 1-2 timer... Det lyder hårdt for jer alle tre! Du skal være opæmrksom på, om han skal tilbydes lidt mere mælk. Måske er han fysisk blevet stå stor, at han har behov for at få sat mælkeproduktionen lidt op og derfor søger han måske brystet ekstra hele aftenen... Ved at være mere søgende, småklynkende, pylret så bliver han lagt mere til brystet og du producerer lidt mere mælk:)

Derudover tænker jeg, at børn i denne alder opfatter rigtig meget. Han begynder så småt at smile mere bevidst og bliver mere og mere opmærksom på omgivelserne, lys, skygger osv. Han hører alt og har ikke evnen til at kunne lukke lyde ude. Det vil sige, at den evne, som du f.eks. har, hvor du hører radio - hører en sang du synger med på, lukker af, hører noget i nyhederne der interesserer dig, lukker af igen osv. - den evne har han ikke. Han hører ligesom alt.

Hans spirende interesse for verden og hans manglende evne til at lukke til og fra gør, at han om eftermiddagen og først op aftenen er fyldt rigtig godt op med stimuli. Han bliver let overtræt og vil naturligt have svært ved at lukke tingene ude.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Og for at hjælpe ham, så forsøger I naturligt en masse - du prøver at lægge ham til brystet, far holder ham, tilbage til mor, I tjekket bleen, prøver med en sut, prøver med brystet igen, tilbage til far, prøver atter at putte, synger, leger, tilbage til mor, brystet igen osv. osv. I håb om at et eller andet vil give ham ro - men faktisk virker det ofte lige modsat, fordi du/I jo blot tilfører ham flere og flere stimuli, som jo er det, han protesterer over...

Derfor vil det ofte være en god idé, hvis du går ind i soveværelset med ham, lægger dig og ammer ham i din seng. Nedrullede gardiner, dæmpet belysning, stilhed - og så ro på, så du på den måde hjælper ham med at blive skærmet for alle de stimuli han får og hjulpet ham til at sove, netop med dit bryst og din nærhed.

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre - og vil også anbefale dig meget min bog "Helens bog om Børn & Søvn":)

Fortsat held og lykke med ham:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

1. maj 2024 | Sovevaner | 20 mdr.

Problemer med putning til nat

Kære helen, Vi har store problemer med putning til nat herhjemme og ønsker...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2024 | Sovevaner | 2 år, 1 mdr.

Nattespetakler

Kære Helen Vi har nogle udfordringer om natten pt. Og jeg ved ikke, hvad vi...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Mælkedranker

Nogle børn drikker så meget mælk, at det tager pladsen op for den egentlige mad. Disse børn kalder man for mælkedrankere.

De første 6 måneder vil det lille barn naturligt leve af mælk, men i takt med at barnet bliver ældre, begynder at spise mere og mere rigtig mad, så er det vigtigt, at mængden af mælk skrues gradvist ned. Hvis barnet gennem for lang tid lever mest af mælk, vil barnet kunne komme til at mangle vigtige næringstoffer - som naturligt indtages via en almindelig sund...

Læs mere i Babylex

Steriltvandspapler

Steriltvandspapler bruges som smertestillende til fødende kvinder. Det er små indsprøjtninger af helt rent vand, som man lægger ind under huden i lænden.

Det svier, når de lægges ind og der lægges i alt 4 små steriltvandspapler ind. Når de først er lagt, oplever de fleste at de har god smertelindring. Virkningen kommer af, at stikkene afleder smerteimpulser, som netop er høje i lænden, når man har veer.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Tusind tak igen for dine svar, jeg bliver så meget klogere :-).

Du rammer så præcist!

Glad påske til dig :o)

Mor til pige på 2 måneder


Annonce