Annonce

Annonce

Svar: Søvn og vaner - 26 måneder


15. september 2015

Kategori:
Alder:
2 år, 2 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære skattepigens mor

Tak for dit brev :)

Jeg er helt enig med jer i, at der ikke er grund til at lave en masse om lige nu, da I står overfor at skulle flytte, og jeres datter skal skifte vuggestue. Det er ikke noget godt tidspunkt at arbejde på nye sovevaner og rutiner.

Når det er sagt, så er det dog en rigtig god idé, hvis I kan forsøge at holde fast i de gode rutiner I allerede har - så I ikke skal starte helt forfra, når I flytter:) Det betyder, at det vil være rigtig godt, at I f.eks. holder fast i at hun skal falde i søvn i egen seng og ikke i mors og fars seng. Så hun stadig forbinder sin seng med stedet, hvor hun sover. Hvis hun er vant til at falde i søvn i jeres seng, så vil hun naturligt søge denne, når I flytter - hvor rummet, lydende, skyggerne osv. vil være anderledes - hvorimod, hvis hun er vant til at sove i egen seng, så bliver det lettere at holde fast i dette, når I flytter og rummet hun er i er forskelligt.

Det er samtidig vigtigt at I, når I flytter, forsøger at skabe de rutiner I gerne vil have fra starten. Selvom hun kan protestere mod det nye værelse og de nye rammer, så er det vigtigt for at hun fremover bliver glad for værelset og glad for at sove i sin seng, at I holder fast i, at det er sådan det foregår det nye sted. De rutiner I får skabt i forbindelse med flytning er vigtige for hendes evne til fremover at kunne sove.

Det betyder altså et eller andet sted mere, at I holder fast i de rutiner og vaner, som I gerne vil have fremover - når I flytter - og måske netop udnytter det at I flytter til at få lavet nogle nye rutiner. End hvad I lige nu gør - bortset fra, at det stadig er godt at holde fast i at hun skal starte natten i egen seng og ikke i jeres seng:)

Så er der det med at sidde med hende i jeres favn... Hmmm. Til en vis grad kan det være okay, da det hjælper hende med at overgive sig til søvnen inden for 10-15 minutter, mod at det ellers kan trække ud i lang tid. Jeg tænker også at hun sandsynligvis vil have glæde af jeres nærhed og tætte kontakt fremover og at det må være muligt at hun kommer mere og mere ud af favn, men stadig har jer ved siden af sig. De fleste børn vil, når de er 2.5-3 år begynde at have behov for en åben seng og det vil give jer mulighed for at sidde hos hende, være på sengekanten, give hende nærhed osv. når hun skal sove. Men så hun stille og roligt lærer, at hun ikke behøver være på jeres skød, men kan lære at ligge ved siden af jer.

Det vil være en rigtig god idé, hvis I kan indføre en godnathistorie, hvor hun får læst højt, I viser hende billeder osv. og hun mærker på den måde at i er der, bruger tid på hende og prioriterer at være der - men arbejder samtidig på, at hun som sagt skal falde i søvn i egen seng.

Da hun nogle gange protesterer mod jeres favn, så synes jeg det er et forsøg værd at ...


Annonce

... putte hende i seng, sidde hos hende, læse bog, vise billeder, synge godnatsang osv. Har hun en hovedpude - det må hun gerne få. Hvis hun er ked af at ligge ned, så må I også gerne elevere hendes hovedgærde lidt ved at løfte madrassen lidt i hovedenden. I må meget gerne prøve at betrygge og berolige hende, så det bliver okay at ligge i egen seng - og ja, det lyder som en fase I lige nu skal igennem...

Når hun vågner om natten, så kan det godt skyldes, at hun er faldet i søvn i jeres favn og derfor savner jer og jeres nærhed. Det kan dog også skyldes hendes alder og udvikling og at hun lige nu blot har ekstra meget brug for at mærke jer.

Det kan være en overvejelse værd at hun ikke kommer ind i jeres seng, men måske kommer ind på en madras på gulvet. Det er naturligt sværere at komme fra smørhullet tilbage til egen seng - end hvis hun har været på gulvet...

Det kan være en god idé at forsøge at få hende videre i søvnen i egen seng om natten, men hvis hun vågner af en drøm og er ked af det, vil det naturligvis være svært for hende...

Nogle gange kan det hjælpe at tage hende ind til jer, lade hende falde i søvn og når hun så sover godt, og I synes at pladsen er ved at være for trang, så bærer I hende tilbage til egen seng igen. Det at hun "kun er inde at vende", og oplever både at falde i søvn i egen seng og også oplever at vågne i egen seng om morgenen, vil nogle gange gøre det lettere for hende at kunne sove videre i egen seng om natten...


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Nogen forældre vælger at have en madras på gulvet i børneværelset. Det giver mulighed for at være på værelset hos hende og samtidig holde fast i, at hun netop skal være på værelset om natten og ikke vænnes til at skulle flytte sovested...

Jeg synes det er vigtigt, at I lytter til hende og "at hun ikke virker klar til at I går fra hende". Det er vigtigt, at hun er tryg ved at sove og forbinder det med noget rart. Derfor lyder det som en god idé, at I lige nu prioriterer at sidde ved hende, når hun skal sove - og det er helt normalt, at man har brug for dette, når man er 2 år gammel. Det er også helt normalt, at hun kan have ekstra meget brug for det når hun skal være storesøster og når I skal flytte og hun også skal skifte institution. Men når det er sat, så skal I også forsøge at skabe nogle rutiner, som også vil fungere for jer alle tre fremover.

Det lyder rigtig fint, at I vil skifte til åben seng i juleferien og udnytte de sammenhængende dage her til at få skabt nogle gode rutiner. MEN, det er dog vigtigt, at I som sagt holder fast i det, I kan allerede nu - og ikke starter med at bruge oktober, november og december måned det nye sted med at lære hende, at hun kan sove hos jer - for så bliver det altså svært at lave om i juleferien...

Jeg håber, at I kan bruge disse tanker lidt frem og tilbage :)

Fortsat held og lykke!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide: Undgå uønsket kemi i dit barns mad

De gode råd er mange, og som forældre kan det være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. Derfor har Fødevarestyrelsen samlet de vigtigste anbefalinger til at undgå uønsket kemi, så du hurtigt kan få et overblik over hvilke fødevarer, du bør være opmærksom på.

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

1. maj 2024 | Sovevaner | 20 mdr.

Problemer med putning til nat

Kære helen, Vi har store problemer med putning til nat herhjemme og ønsker...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2024 | Sovevaner | 2 år, 1 mdr.

Nattespetakler

Kære Helen Vi har nogle udfordringer om natten pt. Og jeg ved ikke, hvad vi...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Moderkage

Moderkagen forsynet barnet med næring, imens det ligger inde i livmoderen. Når fødslen er forbi, og navlestrengen er klippet over, så skal moderkagen fødes.

Hos nogle kvinder kommer den helt af sig selv, hos andre skal man presse lidt for at få den ud. Det kan ske, at moderkagen ikke kan komme ud på normal vis og derfor må kvinden bedøves, og den må fjernes af en læge. Bedøvelse er nødvendigt, for hvis kvinden var vågen, ville det gøre meget ondt.

Når moderkagen...

Læs mere i Babylex

Orlov

Som børnefamilie i Danmark, har I særlige rettigheder i forhold til at få orlov.

I har f.eks. begge ret til at holde barselsorlov, når I skal have et barn. Der er mange muligheder for at dele, forlænge eller udskyde orlovsperioder. De økonomiske vilkår for orloven afhænger af jeres jobsituation.

Hovedreglen er, at kvinder har ret til fire ugers barselorlov før fødslen og 14 uger efter fødslen. Mænd har ret til to ugers orlov i løbet af de første 14 uger. Herefter...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Jeg vil bare sige tak.

Jeg er så glad for at det er muligt at vende de mange store, svære tanker med dig her.. Det er virkelig en stor, stor hjælp :)

Knus fra mig


Annonce