Annonce

Annonce

Svar: Manglende rytme, spisning og søvn


24. august 2015

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Camilla

Tak for dit brev og velkommen til :) Det er dejligt at høre, at du har fulgt med på sidelinjen og nu selv har fået lyst til at skrive til mig:)

Det er en fin beskrivelse du har givet af din dreng og det lyder som om, at han trives rigtig godt og udvikler sig i god og sund retning. Det du fortæller lyder rigtig fint og helt alderssvarende.

Du må meget gerne hjælpe ham til lidt mere rytme nu. Det er her rigtig fint, at du er begyndt med lidt skemad - det vil netop på sigt hjælpe til at få skabt lidt mere rytme i jeres hverdag.

Helt overordnet kan man sige, at du skal forsøge at skabe en rutine, hvor du tilbyder ham skemad, når han vågner, sammen med vand af kop og så giver ham flasken før han skal sove næste lur. På den måde sikrer du ham både mad og mælk nok, og det vil være rigtig godt, at han får mælk som en fast del af sit putteritual, det vil være med til at sikre, at han kan sove lidt længere lure.

Det vil dog naturligt være sådan, at han nogle gange måske kun sover en kort lur og her skal han så ikke have skemad lige med det samme, når han vågner. Men du skal forsøge at tilbyde ham skemaden til nogenlunde fast tid hver dag, så uanset om han sover 30 minutter eller 1.5 time, så ligger hans spisetidspunkter nogenlunde fast.. som det nu kan lade sig gøre:) En god måde at få skabt lidt rytme på er altså at begynde med lidt faste spisetider.

En anden god idé er, at du om morgenen, når han vågner tidligt, tilbyder ham en flaske og hjælper ham med at sove videre ved siden af dig. Den tidlige morgenflaske har han naturligt brug for og det er en god idé at arbejde på, at han ikke kommer op og starter dagen ellerede kl 05.30 - det kan vi godt blive enige om er lidt for tidligt :) Men putte med dig og sove lidt længere vil være rigtig fint. Når han bliver 6 måneder, vil det være godt, at du begynder med lidt morgengrød, som han så f.eks. kan få fast kl 7-7.30 - igen et fast spisetidspunkt og så kan han få flaske igen, før han skal puttes til formiddagslur. På den måde vil du altså på sigt igen blive hjulpet af fast spisetid om morgenen. Tidspunktet I står op på vil naturligt påvirke resten af dagens rytme.

De fleste børn vil have brug for 7 flasker i døgnet i denne alder, så det lyder meget fint, at han ofte skal have mellem 6-8 flasker. Det lyder også super, at han ofte indtager ca. 1000 ml i døgnet. Da han er en fysisk stor dreng, så har han brug for en del mælk og hans udregnede behov vil være mellem 950-1100 ml. Så det lyder super. Ud over sine flasker tilbydes han jo også vand af kop sammen med skemaden, hvilket også er med til at dække lidt af hans væskebehov.

En plan for dagen kunne se således ud:

Tidlig morgen 05.30: Flaske og hjælpes til at sove videre ved siden af dig, så dagen starter lidt senere.

Morgen/formiddag 8.30-9: Flaske og puttes til formiddagslur. Det er fint at putte ham, når han har været vågen i ca. 2 timer som nu.

Frokost 11: Tilbydes ½-¾ dl grød, evt. frugtmos som topping, vand af kop.

Flaske og puttes til middagslur. Du må her gerne lægge dig med ham eller trille ham en tur, for på den måde at holde ham sovende og hjælpe ham til en rytme, hvor han får en længere lur midt på dagen.

Eftermiddag 15-16: Tilbydes flaske

Sover dagens 3 lur. Som ofte er dagens korteste lur. Afhængig af, hvor lang en middagslur han har taget, så vil han nogle gange have brug for at få to flasker - så han får en flaske når han vågner og tilbydes en lille flaske igen før han skal sove. Det kan være en sådan situation, hvor du nogle gange oplever, at han kan spise flaske af flere omgange:)

Aften 17.30: Tilbydes ½-¾ dl. grøntsagsmos, vand af kop.

Flaske og puttes til natten ca kl 19 som nu

Sen aften 23: Flaske, som gives mere eller mindre i søvne og han sover videre

Midt nat 03: Flaske efter behov. De fleste børn er 6 måneder, før de begynder at kunne undvære mælk midt nat. Det lyder som om, at jeres dreng dog begynder at kunne sove længere og mere sammenhængende, hvilket er super flot. Og det er helt okay, hvis han nogle nætter sover fra midnat og ...


Annonce

... til næste morgen tidlig og så først får flaske igen der. Andre nætter vil han måske have behov for både at få flaske kl 03 og kl 06.

Hans urolige søvn og opvågninger kan skyldes flere ting. For det første, så ændrer hans søvn sig fysiologisk. Det betyder at hans søvn nu begynder at ligne måden din søvn er sammensat på, den begynder at indeholde flere stadier. Så når han sover, så starter han med at slumre ind, falder i søvn og sover så dybere og dybere, sover let, drømmer, sover dybere igen. Mange børn har svært ved at skifte mellem let og dyb søvn og i stedet for at komme videre i søvnen, så vågner de op, græder, er tydeligt ikke udhvilede. Og det er her en rigtig god idé, at du hjælper ham videre i søvnen ved netop at holde hænderne på ham, berolige ham med din nærhed, ligge sammen med ham, trille ham i barnevognen osv. Så han på den måde vænnes til at holde sig sovende.

Mange børn spjætter også, når de bevæger sig fra et søvnstadie til et andet. Det kender du sandsynligvis også fra dig selv, at du er lige ved at falde i søvn og din krop giver et spjæt, som om at du falder. Når det sker for dig, så registrerer du det, men kommer videre i søvnen, når det sker for din søn, så bliver han nogle gange forskrækket, får vækket sig selv yderligere og bliver ked af det. Også her hjælper det at lægge hænderne på ham, nogle gange tilbyde ham en sut, trille ham en tur osv. Ligesom det også kan hjælpe ham at være svøbt, sove i en sovespose osv. Så han føler sig omsluttet.

Derudover så sker der udviklingsmæssigt rigtig meget med ham. Han bruger sig selv mere og mere motorisk. Han ligger på maven, øver sig i at trille, øver sig i at få fat i sine fødder, drejer om sin egen akse, strækker og løfter sine arme osv. Og det betyder, at han kan have svært ved at ligge stille, når han skal sove. Han får lagt sig i stilinger, som han ikke mestrer at komme væk fra og vågner, småklynker, græder osv. fordi han har brug for din hjælp til at blive lagt rigtigt igen.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Han oplever også verden meget mere bevidst nu. Han skelner imellem om I er ude eller hjemme. Om du holder ham, om far holder ham eller om en fremmed holder ham. Han kan græde, hvis bedsteforældre, gode venner eller andre vil tale med ham, kikker for meget på ham eller prøver at holde ham. Han er på den måde meget mere bevidst om, hvad der sker omkring ham - og det betyder også, at han derfor drømmer mere. Så når han sover, så vil han godt kunne ligge og sige lyde. Han kan græde, klynke, smaske, smile og nogle gange også le imens han sover. Alt sammen fordi han drømmer.

Det er altså helt normalt at der kommer lyde fra ham om natten, og at han sover uroligt og du skal prøve at vurdere, om han har brug for din hjælp til at komme videre i søvnen eller om han godt kan klare det selv, netop fordi det hele sker imens han sover. Du skal naturligvis hjælpe ham, hvis han har brug for din hjælp, men nogle gange skal du lade ham ligge og se om han så ikke klarer det selv:)

Og den store udvikling, som han lægger for dagen gør naturligt også, at han hurtigt bliver træt. Han kæmper for at bruge sig selv motorisk, forsøger at få sin krop til at gøre det, han gerne vil. Prøver at få fat i legetøj osv. og kæmper en brav kamp, uden at det altid lykkes. Han bliver også mentalt træt på grund af alt det han nu oplever - og derfor han kan godt virke svær helt at tilfredsstille. Der skal ikke så meget til, før han virker pylret, ikke rigtigt kan aktiveres. Og derfor må du igen og igen forsøge at finde nye lege, nyt legetøj osv. Ligesom du må skabe adspredelse i hverdagen ved at sætte ham i den høje stol (hvis han kan det endnu, han er jo ikke så gammel:)), give ham mad, trille ham ture i barnevognen, bære ham på din arm, så han kan kikke på ting, tumle med ham, danse med ham osv. - og nogle gange naturligvis også lade ham ligge lidt for sig selv på et legetæppe på gulvet:)

Alt i alt lyder han til at være rigtig godt med og lyder til at være en stor, sund og dejlig 5 måneders dreng :)

Jeg håber, du kan bruge dette lidt videre, og jeg glæder mig til at følge jeres lille familie:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

At sove igennem

Hej Helen Min søn er nu blevet 6 måneder og jeg tænker, at det derfor er...

Læs hele brevet og Helens svar


26. marts 2024 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.

Svær putning - 2 år, 6 mdr.

Kære Helen, Et spørgsmål til putning. Vores dreng på 2.5 år har altid...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Frysning af babymad

Du kan fryse grøntsagsmos, frugt- og bærmos ned i mindre portioner. Rens grøntsager og frugter grundigt, kog sammen med lidt vand i en tykbundet gryde, blend med kogevandet og frys ned.

Mosen bør kommes i små bægre, der er beregnet til frysning af babymad og som er fri for skadelige stoffer.

Når grøntsags- eller frugtmosen skal bruges, bør den optøs direkte i gryden. Derved bevares vitaminer og mineraler bedst.

Grøntsagsmos kan du med fordel fryse...

Læs mere i Babylex

Barnevogn

Når I skal købe en barnevogn er det vigtigt at I gør jer klart, hvad vognen hovedsageligt skal bruges til.

Skal den mest stå på altanen, eller skal den bruges til at gå lange ture med. Skal den kunne bæres op og ned ad trapper? Og skal den kunne være i bilens bagagerum?

Det er også vigtigt at tænke på årstiden. Både sommer, men især om vinteren, er det vigtigt at både kassen og kalechen er vandtæt. Om vinteren er det vigtigt, at både sider og bund er godt...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Selvfølgelig har jeg en tilknyttet kommunal sundhedsplejerske, men jeg er super glad for mit medlemskab hos NetSundhedsplejerkse.dk, da der dukker mange spørgsmål op i løbet ugen med en lille ny og jeg kan kun anbefale det.

Camilla Martin


Annonce