Annonce

Annonce

Svar: Natteskræk eller? - 14 mdr.


18. august 2015

Kategori:
Alder:
14 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Line

Tak for dit brev og fine beskrivelse :)

Og ja - det lyder som om, at jeres datter får et anfald af natteskræk.

Natteskræk opstår først på natten - ofte et sted mellem kl 22 og 03. Det viser sig ved at barnet vågner og skriger, græder utrøsteligt og når man som mor eller far forsøger at berolige, trøste og vil hjælpe barnet, så bliver man skubbet væk. Jeres datter reagerer som hun gør, fordi det sker imens hun sover. Hun afviser jer, når I forsøger at være der for hende, fordi hun ikke forstår, at I prøver at hjælpe og hvis I taler for meget med hende, så bliver I nogle gange en del af hendes drøm, hvilket kan gøre hende endnu mere frustreret og ked af det - og afvisende.

Det er som du skriver, rigtig svært at opleve natteskræk og rigtig svært ikke at kunne hjælpe sit barn - og det er bestemt ikke rart at føle sig afvist, føle at ens hjælp bliver skubbet væk... Men det er ikke noget hun gør bevidst, det er fordi hun sover.

Natteskræk kan være meget forskelligt. Hos nogle børn varer det ganske kort tid, måske bare få minutter, herefter falder barnet til ro og man kan hjælpe barnet med at blive lagt ned, få dynen på sig og barnet sover videre. Hos andre børn kan det stå på i mange minutter, nogle gange i 20-30 minutter og nogle gange ses det også trække ud i en times tid, som I beskriver. Barnets anfald kan også være mere eller mindre voldsomt. Hos nogle børn skriger eller græder barnet og er tydeligt "i sin egen verden", andre børn kan i deres anfald yde skade på sig selv. Nogle børn slår sig selv, andre river hårtotter ud af hovedet, atter andre river sig på arme og ben... Alt sammen noget der sker, imens barnet sover. Barnet kan godt se vågen ud, sidde med åbne øjne, men barnet er ikke vågen...

Da barnet sover, så skal man normalt ikke vække barnet, men hjælpe barnet videre i søvnen med så lidt aktivitet som muligt. Men, hvis man har et barn, ...


Annonce

... hvor anfaldet af natteskræk enten trækker ud i lang tid eller er så voldsomt, at barnet yder skade på sig selv, så kan det være nødvendigt at vække barnet. Det kan man gøre ved at tænde lys og tage barnet med ud af værelset, gå ind i stuen, køkkenet eller lignende. Præcist, som I også har gjort.

Når I vækker jeres datter, så skal I være opmærksomme på, at hun jo ikke forstår, hvad der sker. Hun ved ikke, at hun har været i et anfald af natteskræk og hun forstår ikke, hvorfor hun så pludselig er i jeres arme eller befinder sig i stuen, eller hvorfor I ser så bekymrede ud..:) Derfor er det vigtigt, at I tager det stille og roligt. I kan tilbyde hende lidt at drikke, lidt at spise og så må I vente på, at hun atter bliver klar til at sove. Når hun vækkes, vil der naturligt gå lidt tid, før hun igen kan falde i søvn og indtil hun er klar, må I så tilbydes lidt mad og drikke, sætter jer og læse en historie eller lignende.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Nogle børn har anfald af natteskræk, som kommer så præcist, at man næsten kan sætte uret efter det. Forældrene ved f.eks. at der altid kommer et anfald kl 23.05.. Hvis dette er tilfældet, så kan man forebygge dette anfald ved at gå ind til barnet 5 minutter før anfaldet plejer at komme. Hjælpe barnet op at sidde, tilbyde barnet lidt at drikke eller lignede og så lade barnet puttes sig videre i søvnen igen. Det at man lige vækker barnet lidt, får barnet hevet lidt op i søvnstadie gør, at man kan være heldig at undgå, at barnet kommer ned i det dybe søvnstadie, hvor anfaldet af natteskræk opstår. De fleste børn har ofte kun 1 anfald af natteskræk, enkelte børn kan dog godt have det to gange, men det er sjældent flere gange om natten og det er som sagt altid først på natten.

Selvom anfald af natteskræk kan virke meget voldsomt og kan se meget skræmmende ud, så er det ikke farligt.

Jeg håber, I kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke med hende:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

1. maj 2024 | Sovevaner | 20 mdr.

Problemer med putning til nat

Kære helen, Vi har store problemer med putning til nat herhjemme og ønsker...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2024 | Sovevaner | 2 år, 1 mdr.

Nattespetakler

Kære Helen Vi har nogle udfordringer om natten pt. Og jeg ved ikke, hvad vi...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Børnemad

De første måneder at barnets liv kalder man for mælkeperioden, da barnets mad udelukkende består af mælk. Barnet ernæres her enten af modermælk eller af modermælkserstatning. Når barnet er mellem 4-6 mdr kan barnet begynde at få lidt skemad.

Den periode som afløser mælkeperioden kaldes overgangsperioden. Den varer til barnet er ca. 9 mdr gammelt. Det er overgangen fra flydende mad, til mad med struktur og klumper til mere og mere bid og mad i stykker, til at barnet kan spise mere...

Læs mere i Babylex

Autostol

Til transport i bil skal barnet sidde i en godkendt autostol. Det lille barn skal helst sidde fastspændt med ryggen mod kørselsretningen.

Autostole skal være godkendt efter ECE (R)-44-03 eller 44-04. Der skal være et E-mærke på stolen, og den lange talrække under eller efter E-mærket skal starte med enten 03 eller 04.

For fastmonterede autostole hedder godkendelsen ECE (R) 44-05.

Autostole med andre mærkninger skal også være E-mærket, for at de er...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Der er ingen tvivl om at Helen er en sundhedsplejerske med hjertet på rette sted og det betyder meget for mig i perioder hvor jeg har været usikker på nogle ting.

Camilla Martin


Annonce