Annonce

Annonce

Svar: Endnu et barn, der ikke sover


14. august 2015

Kategori:
Alder:
2 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Vicki

Tak for dit brev og stort tillykke med lillebror :)

Jeg kan godt høre, at I har lidt udfordringer hos jer, og jeg vil naturligvis gerne dele lidt tanker med dig.

For det første tror jeg ikke, at du gør noget forkert, og det er faktisk meget normalt, at alt det man syntes virkede hos storebror, ikke virker her. Det er to forskellige børn, og selvom de begge er drenge og har gener fra samme forældre, så er de bare vidt forskellige og derfor er situationen nu en anden:)

Det lyder som om, at lillebror har rigtig meget brug for at mærke dig tæt. Han sover ofte 2-3 timer, hvis han kan sove hos dig. Det er når han ligger for sig selv, ikke kan mærke dig, at han vågner og her falder han så først til ro, når han igen kommer op i din favn.

Det er helt normalt, at han sover bedst med din nærhed, når han ikke er ældre end han er, og du skal passe på, at du ikke kommer til at presse ham for hurtigt til at skulle sove selv, da det faktisk kan give bagslag og komme til at virke modsat. Det er bedre at du lige nu lader ham sove i slynge eller vikle og på den måde hjælper ham til at få nogle gode lange lure i løbet af dagen - fordi det naturligt vil være med til at påvirke hans indre rytme og fornemmelse for behov for at sove mere end de 30 minutter - og når han har denne indre fornemmelse, så vil det være lettere at hjælpe ham til at sove længere lure i barnevognen.

Når du putter ham i barnevognen, så vil det være rigtig godt, at du lader mælk indgå som en fast del af putteritualet. Det er her godt, at du nu er opmærksom på at din mælkemængde igen er blevet øget - en del af jeres problemer lyder også til at skyldes, at du ikke helt har kunne følge med hans efterspørgsel, hvilket sandsynligvis også skyldes, at du ikke har samme ro over dig med to børn i huset og stress kan nedsætte din mælkeproduktion… Det er altså en rigtig dårlig cirkel at komme ind i, jo mindre han sover, jo mindre ro du får, jo mindre mælk producerer du og jo mindre sover han igen… Så det er super godt, at du har malket ud osv. og nu fornemmer at mælkeproduktionen igen følger med.

At mælk skal indgå som fast del af putteritualet betyder, at du skal amme ham lige før han skal sove. Hvis det nogle gange lykkes at få ham til at sove en længere lur på et par timer, så vil han sandsynligvis være sulten, når han vågner og her skal du naturligvis amme ham. Men når han så viser behov for at blive puttet igen 1-1.5 time efter, så skal du amme ham igen. Det kan være en rigtig god idé, at du her skifter ham, og svøber ham i forbindelse med skiftning og først herefter lægger ham til brystet, ammer ham og derefter putter ham.

Det vil være rigtig fint, at du ammer fra det ene bryst, når han vågner. Hjælper ham med at spise godt og effektivt der, bøvser af, leger, pludrer osv. så skifter du ham, svøber du ham og så ammer du ham igen, men fra modsatte bryst, hvorefter du så putter ham. Næste gang han så vågner, så starter du med at amme ham fra det bryst, hvor han tog toppen sidst, lader ham spise godt fra den side, bøvser af, leger, ...


Annonce

... pludrer osv. skifter ham, svøber ham og ammer så fra modsatte bryst, før han puttes igen. På den måde får du ham fyldt ekstra op (og undgår at skulle amme, når han vågner efter 30 minutter) og du får samtidig øget din mælkeproduktion.

Det at være svøbt vil hjælpe ham til at blive flyttet fra din favn og ned hvor han skal sove. Han vil føle sig omsluttet, som når han ligger i dine arme, men det vil være af et klæde. Da det lige nu er varmt i vejret, skal du naturligvis sikre dig, at han ikke får det for varmt. Brug et tynd svøb af bomuld og når han sover godt, kan det være nødvendigt, at du letter lidt på svøbet…

Svøbet vil også hjælpe på hans mororefleks, hvis du fornemmer, at denne spiller ind. Mange børn vil i denne alder spjætte med arme og ben, når de er ved at falde i søvn og får derved vækket sig selv - her hjælper svøbet, så spjættet ikke bliver så voldsomt.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Du må gerne prøve at udskifte brystet med en sut. Det at sutte uden at få mælk kan hjælpe mælken igennem systemet og gøre, at han får lidt mere ro i maven og ro i kroppen generelt. Især da han lige nu også viser tendens til at gylpe.. Svøb ham, am ham, udskift brystet med en sut og put ham så langsomt ned i liften. Stå ved ham, læg hænderne på ham, så han kan mærke, at du stadig er der. Sving hans lift frem og tilbage, ligger han i barnevognen så tril den lidt frem og tilbage, så du på den måde luller ham ind i søvnen.

Når man ikke er ældre end jeres lille bror er, så opleves verden med alle sanser. Han hører, smager, rør, ser, dufter - når han ligger hos dig, så hører han din hjertelyd, din vejrtrækning, mærker din varme, dine bevægelser - alt sammen noget der minder ham om tiden i livmoderen og det gør ham tryg. Når han ligger hos dig, så kan han også dufte din mælk og han kan tydeligt skelne imellem din mælk og duften af en anden kvindes mælk - og foretrækker din duft:) Men det betyder også, at han nogle gange kan blive forstyrret af din duft og tror, at han skal spise hele tiden, når han ligger hos dig. Derfor kan det være svært for ham at falde til ro og overgive sig til søvnen med duften af mælk og derfor vil han nogle gange have stor glæde af, hvis han kan få lov til at sove hos far. Hos far mærker han på samme måde vejrtrækningen, varmen, hjertelyden osv. men far dufter ikke af mælk, så hos far kan han bedre finde ro. Giv dig selv lov til nogle gange at lade far tage over, så du får lidt frirum, hvor du kan tage dig af storebror eller måske finde bare 10 minutter til dig selv. Det er vigtigt, at du også får slappet af.

Det vil på samme måde være helt okay, at du lægger dig sammen med lillebror og tager en middagslur. Du må meget gerne lægge dig ned og amme ham i dobbeltsengen og når og hvis han vågner op efter 20-30 minutter, så giver du ham bryst igen, så han på den måde holdes sovende og så I begge får en god lur midt på dagen. Det vil være rigtig godt for jer begge og giver også ekstra overskud til at være der for alle dine drenge eftermiddag og aften:)

Jeg håber, du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

1. maj 2024 | Sovevaner | 20 mdr.

Problemer med putning til nat

Kære helen, Vi har store problemer med putning til nat herhjemme og ønsker...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2024 | Sovevaner | 2 år, 1 mdr.

Nattespetakler

Kære Helen Vi har nogle udfordringer om natten pt. Og jeg ved ikke, hvad vi...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Tvillingefødsel

Det er altid noget ganske særligt at få et barn, men at få to på en gang er noget helt specielt.

En tvillingefødsel skal helst foregå på en specialafdeling, fordi der ved fødsel af to børn er større risiko for komplikationer. Cirka halvdelen af alle tvillingegraviditeter bliver afsluttet med planlagt kejsersnit, og når du er i 36. graviditetsuge, vil du ofte få svar på, hvorvidt du kan føde vaginalt, eller om det anbefales, at du føder ved planlagt kejsersnit.

Man...

Læs mere i Babylex

Præmature allergidisponerede spædbørn

Hos meget små præmature allergidisponerede børn kan der være mere væsentlige ernæringsproblemer end allergiforebyggelse at tage højde for. Derfor må man altid tage individuelle hensyn, hvor det vigtigste er, at barnet kommer i trivsel.

Et præmaturt barn tilbydes samme allergiforebyggende diæt som mature allergidisponerede spædbørn. Modermælk er den bedste ernæring, og hvis dette ikke er muligt tilbydes barnet en special erstatning.

Det vides ikke, hvor længe det er...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Jeg vil bare sige tusind tak for hjælpen! Det var et wake-up-call at få dit klare svar ... Dejligt at få at vide så entydigt at tingene ikke er i orden.

Alt går meget bedre nu, vi kan nemt aktivere ham, putning går stort set problemfrit nu og aflevering i vuggestue er også meget bedre. Det har været så godt at komme ud af den dårlige vane - jeg har bare ikke tidligere tænkt på at det var vaner der skulle ændres.

Tusind tak for hjælpen - det har betydet utrolig meget for os.

Med venlig hilsen
Rikke, mor til dreng på 21 måneder


Annonce