Annonce

Annonce

Svar: Meget ulykkelig baby ved putning


23. juli 2015

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Camilla

Tak for dit brev, tak for din fine beskrivelse af jeres lille dreng og alle jeres tanker og velkommen til :) Der er rigtig mange ting I det du skriver, og jeg skal prøve at tage lidt af det hele op og dele lidt tanker med dig..

Du fortæller, at I ofte bruger 1.5 time om aftenen, hvor jeres dreng græder ulykkeligt og bare ikke kan overgive sig til søvnen, uanset hvad du forsøger og jeg kan godt forstå, at du synes det er frustrerende, når han bliver så ked af det… Lige nu lyder det som om, at han bliver ked af det, bare du nærmer dig soveværelset eller begynder, at gøre tegn til at det er puttetid...

Det vil være rigtig fint, at du forsøger at holde fast i en ens plan for dagen, med faste spisetider, sovetider osv. Det er vigtigt for hans indre ur og fornemmelsen for at have behov for at sove, fornemmelsen for at føle sig parat til at sove, når du putter ham. Og planen du sender ser umiddelbart rigtig fin ud og det er super, at du nu har øget hans antal af måltider. Så prøv at holde fast i dagsplanen:) Det lyder fint, at han måske er putteklar omkring kl 21, hvis han sover 3 lure dagligt.. Sover han kun to lure, vil han måske kunne puttes kl 20...

Du fortæller, at du hører mange forskellige holdninger omkring børn og søvn og at du er imod, at din dreng skal ligge og græde. Jeg er helt enig, han skal naturligvis ikke forbinde det at komme i seng med noget som ikke er rart. Og hvis han vågner og græder, så skal du naturligvis tage ham op og trøste ham - du skal ikke gøre noget, som i dit hjerte føles fuldstændig forkert.

Jeg får dog lidt på fornemmelsen, at du er meget urolig for, at jeres dreng skal blive for afhængig af dig eller brystet, når han skal sove og det lyder som om, at I måske har arbejdet lidt for ihærdigt på at gøre ham uafhængig af dit bryst - og faktisk tænker jeg, at du skal prøve at tage det lidt roligt her. Det er helt naturligt, at han skal ammes, som en fast del af sit putteritual! Det er super flot, at I er nået så langt, at han om dagen kan puttes til sine lure uden at falde i søvn med brystet, super! Men han behøver ikke kunne det om aftenen. Det er helt okay, at du her vælger at lægge dig med ham og ammer ham i din seng. Det er lagt at foretrække fremfor, at han græder og bliver ked af det i 1.5 time eller mere. Putningen skal ikke være en kamp og hvis han kan sove trygt og dejligt, fordi du lægger dig med ham, så er det en god prioritering.

Når du ammer ham liggende i din seng, så er det dog en god idé, hvis du kan forsøge at nå dertil, hvor du ammer ham, han slipper, smiler til dig, triller om på siden og falder i søvn. Så han er i stand til at overgive sig til søvnen, uden at have dit bryst i munden. Du må gerne lade ham blive liggende i din seng, naturligvis sikre dig, at han ikke kan trille ud eller komme til skade. Og når du så går i seng sen aften, så kan du amme ham igen og herefter kan han så blive flyttet over i sin egen seng, som gerne må være koblet til din seng.

Du fortæller, at du de sidste dage har givet flaske om aftenen, fordi du gerne vil have at far også kan putte om aftenen. Det forstår jeg godt og det er også helt fint, at I prioriterer at lære ham at tage imod flasken. Du fortæller dog, at I ofte går ind og giver ham flasken i stuen - og det synes jeg I skal ændre.

At skulle overgive sig til søvnen vil altid betyde adskillelse fra forældrene og det er rigtig svært for ham. Han vil have meget svært ved at skulle falde i søvn på egen hånd, med den alder han har. Han har brug for at mærke din nærhed, fysiske kontakt osv. Når du giver mælk i stuen og derefter går til soveværelset så er der en risiko for, at du får forstærket hans følelse af, at I skal adskilles. Derfor er det bedre, at du giver ham flasken i soveværelset og faktisk vil jeg anbefale, at du giver ham flasken imens han ligger ved siden af dig eller ligger i sin egen seng og får flasken der. Så han får sin flaske, der hvor du ønsker han skal sove. Det kan godt gøre, at han ikke vil vågne op, mangle dig, have brugt for brystet osv. men stille og roligt finder ud af, at han godt kan falde i søvn med flaske i sin seng. Giver du ham flaske i sengen, bør du elevere hans hovedgærde lidt, så han ikke ligger helt fladt. F.eks. ved at komme en pude ind under hans madras ved hovedgærdet.

Jeg kan godt fornemme, at ...


Annonce

... du føler dig lidt skrøbelig. Hele fødslen, at han er jeres første barn, at du får mange forskellige informationer og hører mange holdninger osv. Men jeg kan også godt fornemme, at du faktisk er rigtig god til at lytte til ham og at du elsker ham højt, så prøv at lytte til det du fornemmer virker. Prøv om du kan lægge angsten for at han får dårlige vaner osv. fra dig og gør det, som du kan mærke, at han lige nu har brug for.

Det er ikke forkert, at du lader ham falde i søvn ved siden af dig, og det er ikke forkert, at du om natten netop sørger for at være der, berolige ham med dine hænder, så han kan mærke, at du er der, hjælper ham med stillingsskift, giver ham dynen på, som han har sparket af, trækker ind på midten af sengen, fordi han har bevæget sig ud i kanten eller ud i et hjørne. Det er helt naturligt, at du på den måde skal være der og hjælpe ham om natten. Og nej - han bliver ikke uhensigtsmæssigt afhængig af dig, fordi du hjælper ham og er der om natten. Han bliver netop tryg ved at sove, fordi han mærker at du er der og mærker at han ikke er alene. Han er så lille, at han ikke ved, at du kan være inde i et andet rum og han kan meget let føle sig alene og forladt, når han ikke kan se dig.

Det lyder som en god idé at flytte ham ud af hans bed side crib nu, hvor han fysisk er blevet større og bruger sig selv mere motorisk. Tremmesengen er rigtig fin. Du kan prøve at putte ham direkte i sengen med en flaske, så han får sin flaske der. Du kan også lade ham falde i søvn i din seng og flytte ham sen aften til egen seng. Og så kan du også prøve at putte ham fra din favn og ned i sengen lige før han sover helt, være hos ham, holde hænderne på ham og på den måde hjælpe ham til at overgive sig til søvnen, lige nu lyder det dog som om, at denne måde at falde i søvn på vil være lidt for svær for ham.. Du må prøve dig frem, hvad der fungerer bedst.

Suttekluden er fin, den dufter af dig og kan gøre overgangen fra din favn og ned i sengen lettere for ham. Men de fleste børn er mellem 12-18 måneder før de begynder at bruge den bevidst, så der er noget tid til endnu. Du kan derfor give ham den, fordi den kan være genkendelig, tryg og dufte af mor - og dermed dejlig for ham, men du kan ikke regne med, at han vil kunne finde ud af at putte sig med den, før han bliver noget ældre:)


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Hvis han vågner og søger brystet i løbet af natten, så må du gerne amme ham, men stille og roligt skal du afkorte amningerne mere og mere og trække brystet til dig. Det vil sige at du skal forsøge igen og igen at lirke brystvorten ud af munden på ham, så han får mindre og mindre mælk. I starten vil han søge brystet igen og igen, så får han det, og når der så er ro på ham, så lirker du brystet ud af munden. Du skal sandsynligvis gøre det flere gange, men stille og roligt vil han acceptere at falde i søvn uden at have brystet i munden. Han kan det jo godt om dagen, så nu skal han også lære at undvære brystet i munden om natten:)

Samtidig med at du lirker brystet ud af munden på ham, vil det være godt, at du har ham ved siden af dig. Du kan ligge ned og amme, så han på den måde får masser af nærhed, du kan kærtegne ham, holde ham i hånden, lægge hånden på hans hofte og vugge ham lidt, imens han ligger ved siden af dig, så han hele tiden mærker, at du er der, men så det er brystet, der fjernes mere og mere igen og igen. Og stille og roligt vil du så kunne berolige ham netop med dine hænder og kærtegn og uden at han behøver brystet og hvor han så kan ligge i sin seng ved siden af dig. Hvis I har mulighed for at koble hans tremmesengen til jeres seng, vil det være rigtig godt. Du kan måske fjerne tremmerne fra den ene side og sætte sengene sammen og naturligvis sikre dig, at det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt… han må ikke kunne trille ned mellem de to senge eller kunne komme til skade:)

Når alt dette er sagt, så skal du naturligvis sikre dig, at han ikke har ondt og derfor bliver så ked af det… men han lyder ikke til at være ked af det i løbet af dagen og græder ikke, når han skal sove sine lure. Så det lyder mest som om, at I om aftenen skal forsøge at få skabt lidt nye rutiner, så han igen oplever det trygt og dejligt at skulle i seng:)

Jeg håber, du kan bruge disse tanker lidt videre :)

Fortsat god søndag, og jeg glæder mig til at følge jeres lille familie!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

29. april 2024 | Sovevaner | 2 år, 1 mdr.

Nattespetakler

Kære Helen Vi har nogle udfordringer om natten pt. Og jeg ved ikke, hvad vi...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

At sove igennem

Hej Helen Min søn er nu blevet 6 måneder og jeg tænker, at det derfor er...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Mekonium - den første afføring

Mekonium er betegnelsen for den første afføring, som spædbarnet har. Afføringen er sort og klæbrig og ser ud som tjære.

Det, der kommer ud, er det fostervand, som barnet har drukket, da det lå inde i maven. Det indeholder blandt andet hår og afstødte hudceller. Fostervand, hår og hudceller samler sig i tarmen og bliver udskilt som mekonium, når barnet bliver født. Nogle gange udskiller barnet mekonium forbindelse med fødslen, hvilket er med til at give grønt fostervand.

Læs mere i Babylex

Angst hos børn

Børn vil i løbet af deres liv have perioder, hvor de er bange for forskellige ting. Man kan skelne lidt imellem frygt og angst. Barnet kan f.eks. blive bange for en stor hund der står og gør - her er der tale om frygt, og det kan være hensigtsmæssigt, fordi det er med til at holde barnet fra en situation, som måske kan være farlig.

Angst ligger lidt dybere og det kan f.eks. være når barnet ikke kan falde i søvn på grund af f.eks. tordenvejr. Når barnet oplever angst, så oplever...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Tak for en fantastisk hjemmeside. Det er så dejligt at mærke, hvordan du virkelig sætter dig ind i hvert enkelt spørgsmål og du giver nogle rigtigt gode svar!

Tak fra tvillingernes mor


Annonce