Annonce

Annonce

Svar: Vil ikke sove i barnevogn, 9 måneder


16. juli 2015

Kategori:
Alder:
9 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære baby A´s mor

Tak for dit brev og alle dine tanker :)

Jeg kan godt forstå du synes det er frustrerende. For det er det virkelig, når du kan se, mærke og tydeligt oplever din datter træt og parat til at sove - og hun så bare ikke kan finde ro, ikke kan koble fra og overgive sig. Der er jo ikke noget du hellere vil end at hjælpe hende til at sove!

Det er dog som du skriver, separationsfasen som spiller ind og det er helt naturligt, at hun har rigtig svært ved at overgive sig til søvnen med den alder hun har. Det skyldes både mental og motorisk uro. Hun har en rastløshed i kroppen, som gør at hun ikke kan finde ud af at slappe af og hun har også en lyst til at opleve, lege, mærke verden. En slags "jeg vil hellere lege end sove følelse" og derfor protesterer hun alt hvad hun kan, også selvom hun tydeligt er træt og har rigtig meget brug for søvnen.

Mange børn vil i denne alder faktisk sove mindre end deres udregnede søvnbehov, hvilket betyder at mange børn faktisk ikke sover mere end måske 2.5 time samlet i løbet af dagen, netop fordi de ikke vil "sove dagen væk" - også selvom de tydeligt har brug for mere søvn. Men det er okay. Det er en periode og den rytme du beskriver lyder rigtig rigtig fin. Det er helt okay at hun sover sin længste lur om formiddagen og sover en kortere lur sidst på eftermiddagen. Tidspunkterne du beskriver lyder fine og alderssvarende for hende og det lyder som om, at du skal forsøge at bibeholde denne rytme lige nu - det fungerer bedst sådan:)

Når hun starter i dagpleje om 1-2 måneder, så kan perioden have ændret sig og det kan igen være lettere at putte hende. Dagplejer vil også have andre rutiner og hele situationen vil være en anden, så nogle gange lykkes det for dagplejer at putte uden større problemer. Derfor skal du lige nu prøve ikke at tænke på, hvordan situationen vil se ud til den tid, men tage udgangspunkt i, hvad der hjælper jer bedst og hvad der vil virke bedst lige nu.

Rytmen skal du som sagt lige nu forsøge at holde fast i og det samme de fine rutiner du har omkring putning med putteklud, bestemte kærtegn osv. Du skriver, at du de sidste uger har droppet barnevognen og det er helt okay. Det lyder dog som om, at du gerne vil forsøge med barnevognen igen, og det synes jeg lyder som en god idé. Du fortæller at hun protesterer voldsomt mod at blive lagt ned. Det vil hun ikke. hun vil op og sidde - og det skal du lade hende gøre. Hæv ryglænet i barnevognen, så hun har lidt at falde ...


Annonce

... tilbage på, men lad hende sidde op, hvis det er det hun helst vil. Tril hende imens hun sidder - og lad hende sidde. Giv hende f.eks. en lille rosinbolle eller måske en lille pakke rosiner (husk max 3 små minipakker om ugen = max 50 gram), som hun kan sidde og pille i. Det at sidde og pille i rosiner eller lignende, øve sig i pincetgreb, fiske dem ud af pakken osv. kan virke næsten meditativt. Hun kan sidde og koncentrere sig om det imens du triller af sted og stille og roligt vil trætheden sandsynligvis overmande hende.

I begyndelsen skal du ikke lægge hende ned, men lade hende sidde. Prøv dog om du kan komme til at trække lidt i hende, så hun hviler mod ryglænet og på den måde lærer at acceptere at ligge lidt tilbage samtidig med at du triller hende. En vandflaske med tut eller en drypfri tudkop eller sutteflaske med vand kan nogle gange være en god idé. Så kan hun ligge og drikke lidt vand selv, hvilket også kan få hende til at slappe lidt af og få koblet lidt fra. Og lad hende så ligge skråt på denne måde de næste mange gange, så hun på den måde finder ud af at barnevognen er okay og lærer at sove i den.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Og de dage, hvor du så fornemmer, at det slet ikke går med barnevognen, så må du naturligvis gerne fortsætte med at putte hende indendøre, som du gør nu. Forhåbentlig vil det at du nogle gange putter i barnevognen og andre gange putter indendøre gøre, at hun så stadig synes det er dejligt at putte med dig i dobbeltsengen. Det er så fint, at du fornemmer hendes behov for at blive skærmet og at det netop hjælper hende til at overgive sig til søvnen, at I træder ind i soveværelset, som hun kender. Genkendeligheden giver hende fuldstændig ro og hun falder trygt i søvn i din favn - og det er super, at du derefter kan putte hende fra dig.

Jeg kan godt forstå, at du synes det ville være dejligt, hvis far kunne tage lidt over. Det vil også være helt okay, at far kommer lidt på banen - det far kan gøre nu, er at gøre noget af alt det, som leder op til putning. Lad far give hende aftenbadet, lad far være den der smører hende ind i creme, giver hende godnatgrød i køkkenet osv. Og så er det stadig dig der putter. Jo mere far gør alt det, som leder op til putning og bliver en del af dette, jo lettere vil far naturligt have ved at tage over og putte hende, hvis du en dag ikke er hjemme. Så længe du ammer vil det dog være helt naturligt, at det er dig som putter:)

Jeg håber, du kan bruge disse tanker lidt videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

1. maj 2024 | Sovevaner | 20 mdr.

Problemer med putning til nat

Kære helen, Vi har store problemer med putning til nat herhjemme og ønsker...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2024 | Sovevaner | 2 år, 1 mdr.

Nattespetakler

Kære Helen Vi har nogle udfordringer om natten pt. Og jeg ved ikke, hvad vi...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Vegetar og veganer

Lever du vegetarisk og spiser du varieret, så vil du sædvanligvis få tilstrækkeligt med protein og andre næringsstoffer - også selvom du f.eks. ammer. Jo flere fødevarer du udelukker fra kosten, jo større er risikoen for fejlernæring, og hvis du f.eks. ikke spiser æg, mælkeprodukter og andre produkter fra dyr, kan det få betydning for dit barn.

Børn, der ernæres vegetarisk eller vegansk med ingen eller sparsom brug af mælkeprodukter og æg, skal ammes eller have...

Læs mere i Babylex

Øl og amning

Før i tiden anbefalede man, at kvinder der lige havde født, og som gerne ville amme, drak en maltøl eller en mørk hvidtøl dagligt, fordi det kunne hjælpe med at sætte mælkeproduktionen op. Det var kun øl af denne type, som havde effekt, og effekten skulle skyldes maltindholdet. På barselsafdelingen kunne man derfor få en øl til frokost eller aftensmaden, hvis man havde brug for det.

Det anbefales dog ikke mere, at man forsøger at øge sin mælkeproduktion ved at drikke øl....

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

tusind tak for en eminent brevkasse, den har jeg fundet og finder meget trøst og viden i.

Mor til dreng 16 måneder


Annonce