Annonce

Annonce

Brev:

Vil ikke sove i barnevogn, 9 måneder


16. juli 2015

Kategori:
Alder:
9 mdr.

Vil ikke sove i barnevogn, 9 måneder

Kære Helen

Dine inputs og erfaringer har tidligere været en kæmpe hjælp – ak ja, nu skriver jeg igen!

Min skønne datter er 9½ mdr. Generelt har hun været glad for at sove ude i barnevogn, men vi har tidl. i perioder haft udfordringer omkring at hun ikke ville sove i den, og nu er vi der igen. Vi kom ellers godt i gang igen for uger tilbage, ved at jeg kunne putte hende ned i barnevogn indenfor i bryggerset, omkring sovetidspunktet, for derefter at spadsere en tur.

Det har aldrig lykkedes mig at gå med hende siddende op og ”mætte hende” med indtryk, for så at lægge hende. Og det kan jeg stadig ikke. Når jeg prøver, så forsøger hun med det samme at sætte sig op, hun kan ikke selv, men jeg skal love for hun forsøger. Hun begynder at græde, vil ikke have sut eller nusseklud, men bare OP og sidde. Jeg har forsøgt mange gange hvor vi er gået videre og jeg lægger hende igen når hun er godt og grundig træt, men hun nægter simpelthen og jeg kan på ingen måde få ro på hende. Hun har endda præsteret at falde i søvn siddende op og småklykende af træthed, men vågner op og tager gerne ”kampen” med mig, når jeg forsøger at putte hende. Hun falder ikke hen når hun bliver træt, hun begynder derimod at rode med dynen, sine nusseklude, tryklåse på barnevognen og i det hele taget sætte sit aktivitetsniveau op. Hun vil slet ikke ligge ned i den.

Jeg forsøger at glæde mig over min datters udvikling, selvstændighed og iver efter at opleve, men det varer som regel 4½min, indtil jeg går i spagat over hun ikke vil sove. Ak den babysøvn! Der er ingen tvivl om hun ER træt, jeg oplever bare hun vil opleve mere og mere og mere, og ikke selv er i stand til at skærme af for indtryk, men at jeg skal gøre det for hende. Sådan synes jeg altid det har været. Når jeg så giver op og går hjem med hende og vi går i soveværelset, så dejser hun helt om. Dvs. hun giver ikke så let op, men hænger næsten stadig op og sover på min arm og hver gang hovedet falder mod mit bryst fordi hun falder hen, så forsøger alle muskler i hendes skønne, lille krop at holde hende vågen. Men i soveværelset er hun rolig og jeg må rigtig gerne nusse og kærtegne en hel masse, så putter hun sig rigtig fint når jeg lægger hende, lige inden hun sover helt. Der er hun også godt træt.

Det har stået på i 1½ mdr. og de sidste par uger har jeg helt droppet barnevogn og puttet direkte i soveværelset, for jeg bliver selv så frustreret at det ikke hjælper nogen af os. I soveværelset har det fungeret ok ved at hun putter hos mig først og jeg lægger hende inden hun falder i søvn. Men for en 3-4 dage siden, er hun begyndt at græde når jeg nærmer mig sengen med hende og også begyndt at græde når jeg begynder at putte hende ind til mig.

Om aftenen er det det samme billede, hun har så svært ved at give slip på dagen og jeg bruger snildt 30-45min på at putte hende inkl. amning. Søvntoget holder på hendes perron – det er endestationen! Hun har kanon røde øjne, de er næsten lukket i 30min, og det lille hoved næsten dingler fra hendes hals når hun er på min arm, men hun kan ikke give sig helt hen. Hun har aldrig faldet i søvn alene og det strejfer ...


Annonce

... mig slet ikke at prøve, hun bliver ked af det når jeg ikke er i nærheden.

Hun har ikke lært at kravle endnu, men møver sig rundt i huset. Hun ser slet ikke fidusen i at løfte numsen og bliver arrig hvis jeg prøver at hjælpe hende. Til gengæld vil hun rigtig gerne gå og tager ivrigt fat i mine fingre for at jeg skal hjælpe hende op og stå og rundt i huset. Hun leger sjældent alene og ellers kort tid, hun protesterer når jeg ikke er der og skal helst være i mit skød og allerhelst helt oppe i favnen det meste af tiden.

Min datter blev målt og vejret ved 8 mdr. alderen til 7,9kg og 72cm. Hun er ikke robust, men sundhedsplejersken sagde, hun fulgte sin kurve og vi skulle være obs på ekstra fedtstof i maden. Hun spiser heller ikke enorme mængder mad men tilbydes mellemåltider. Hun drikker kun vand af kop, og tilbydes også dette mange gange i løbet af dagen udenfor måltiderne. Hun er en glad og livlig pige.

Vores dag ser ca. sådan ud, med leg imellem:
7.00: Vågner (ellers vækkes blidt), nusser og putter i sengen med begge forældre
7.30: Øllebrød eller havregrød (på mme)
9.00: ½ bolle med smør+ost, frugtmos, frisk frugt, d-dråber
10.00-10.15: Puttes til formiddagslur (sover ml. 1t 15 min-1t 45min)
12.30: Rugbrødshapsere, kød/fisk (afviser mos og har gjort dette længe, afviser grøntsager i stykker)
14.00: ½ banan, evt. havreklatkage, ostehaps o.lign.
Ml. 14.30-15.30: Ammes og puttes til eftermiddagslur (sover 45-60min)
16.00: ½ bolle med smør+ost, frugtmos, frisk frugt
18.00-18.15: Aftensmad – (næsten) det samme som os
19.00: Bad ca. hver 2.-3. dag
19.30: Godnatgrød (på mme)
19.45: Putter på sofaen med mor og bøger, hvor hun samtidig mosler rundt og brænder det sidste krudt af
20.30-21.00: Ammes og puttes til natten
Ml. 2.00-4.00: Vågner selv og ammes

I en periode forsøgte jeg med kort lur formiddag og lang om eftermiddag, men det fungerede slet ikke for hende.
Hun vågner ofte mange gange i løbet af aftenen, hvor man lige skal ind og holde i hånd og hjælpe hende til at sove videre igen. Bedst som man tror hun sover tungt igen efter 3-5min så vågner hun grædende når man lister ud. Den sidste uges tid er hun vågnet om natten hen af 1 tiden og har ville op til os (hendes seng står op af min side med den ene tremmeside nede). Det kommer hun gerne. Hun klynker kort når jeg giver hendes sutten – jeg tror hun bliver ked af det ikke er bryst - og så putter hun sig godt ind til mig og sover videre.

Kære Helen, jeg begraver mig altid i dine herlige bøger hver gang der melder sig en udfordring (jeg har jo dem alle), og er også med på at seperationsfasen spiller ind, men hvorfor filen skal det være så svært at hjælpe min lille datter med at sove???

Hvad stiller jeg op, det begrænser os sådan at hun ikke vil sove i barnevogn. Jeg plejer ellers at være ret overskudagtig fordi det ofte ”bare er en periode” men nu har det stået på så længe og det er kun mig herhjemme der putter vores datter - jeg er total drænet for energi! Hun skal starte i dagpleje når hun er 11 mdr og jeg har en mdr. til at køre hende ind.

Jeg ser meget frem til at høre fra dig.

Hilsen Baby A´s mor

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2024 | Kost og ernæring | 9 mdr.

Aftensmad og natteroderi

Kære Helen. Tak for dine tidligere råd og vejledning. Jeg kunne godt bruge...

Læs hele brevet og Helens svar


27. marts 2024 | Udvikling | 11 mdr.

Rykker hår ud af hovedet

Hej Helen Min dreng bliver et år i april og han virker umiddelbar til at...

Læs hele brevet og Helens svar


12. marts 2024 | Sovevaner | 8 mdr.

Lære at sove uden bryst

Kære Helen Jeg skriver til dig med en bekymring i forbindelse med at jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Babysvømning

Der er mulighed for at gå til babysvømning i de fleste svømmehaller. Der findes også private hjem, med et opvarmet bassin, hvor man har små hold for babyer og deres forældre.

Babysvømning er godt for barnets balance, hvilket har betydning når barnet senere skal lære at sidde, kravle eller gå. Det at være i lunt vand, kender barnet også fra sin tid i livmoderen og når barnet er i vandet stimuleres alle sanser - ikke bare balancen, men også høresansen, lugtesansen (og nogle gange...

Læs mere i Babylex

Rodfrugter

Især i de kolde efterårs- og vintermåneder er rodfrugter rigtig gode. Rodfrugter er sunde, nærende og giver god smag til mange vinterretter og så har de farver og en naturlig sødme, som mange børn sætter stor pris på.

Pastinakker og jordskokker er lyse, gulerødder orange, og rødbeder har en farve, der kan variere fra det violette over i det vinrøde, alt efter hvordan de tilberedes.

Det danske klima er godt at dyrke rodfrugter i og det er som udgangspunkt en god idé...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Tusind tak for dine lange svar, du er så dejlig fornuftig :) Jeg er glad for at læse, at du i det store og hele kan understøtte det, vi i forvejen har gjort.

Tak skal du have for dine svar

Venlig hilsen, mor til Sofia 8 måneder


Annonce