Annonce

Annonce

Svar: Søvn og godnatrutine 4 mdr.


20. juni 2015

Kategori:
Alder:
4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Hej med jer

Tak for dit brev - det lyder som om at det går godt med lillesøster og at I trives som en lille familie på fire, dejligt:)

Jeg forstår godt, at du er urolig for, hvis lillesøster ikke sover godt. Du har erfaring med storesøster om, at det med søvnen kan være svært og du har naturligt også selv behov for søvn. Jeg vil naturligvis meget gerne dele lidt tanker med dig:)

Lillesøster har en alder nu, hvor hun godt kan have tendens til at powernappe lidt hele dagen igennem i stedet for at sove længere lure. Det handler om, at hun i den her alder, er mere opmærksom på verden. Hun følger meget med i, hvad der sker omkring hende, hun bruger sig selv mere fysisk og mentalt, drejer hovedet bevidst efter ting, skelner tydelig mellem om hun er hjemme eller ude, om hun er i favn hos dig, far eller en fremmed osv.

Det gør alt sammen, at hun har svært ved at overgive sig til søvnen, svært ved at slippe alle oplevelserne og når hun sover, så vil hun ofte også sove meget uroligt. Hun drømmer ekstra meget og kan derfor godt ligge og småklynke, smågræde, småpludre og nogle gange også ligge og grine imens hun sover.

Det vil være rigtig godt, hvis du nu kan arbejde på tre lure dagligt - en formiddagslur, en middagslur og en lur sidst på dagen. Du skal medtænke, at vågen tid skal være aktiv tid, og at hun i sine vågne perioder skal aktiveres både motorisk og mentalt, så hun også er mere parat til at skulle sove, når hun puttes igen. Så du skal nu prøve at se hendes døgn lidt mere opdelt i aktive og vågne perioder og tidspunkter, hvor hun så skal sove.

Det vil være rigtig godt, hvis du kan forsøge at skabe en rytme, hvor hun tilbydes flasken før hun skal sove. Så flasken indgår som en fast del af hendes putteritual. Hvis hun får flaske lige før hun puttes, så vil der være større sandsynlighed for at hun sover lidt længere - hvis hun får flaske en time før hun puttes, så vil hun naturligt ikke kunne sove så længe, før hun vågner op og har brug for mælk igen.

Det vil også være rigtig godt, hvis du triller hende en tur midt på dagen, når hun skal sove middagslur. Du fortæller at du ofte kan få hende til at sove 2.5 time, netop ved at du triller hende. Det er rigtig fint, det må du gerne gøre. På den måde vænner du hende til en rutine, hvor hendes længste lur er middagsluren og det vil hjælpe både hende og jer andre på sigt.

Det er rigtig fint at I svøber hende - MEN du bør svøbe hende før du putter hende fra din favn og ned i sengen. Du fortæller at "hun falder i søvn i vores arme mens vi vugger hende og vi holder hende tit en halv time, fordi hun altid vågner efter en halv time og så efterfølgende lægger vi hende ned og svøber hende". Det er helt naturligt at hun reagerer på det skift der er fra jeres favn og ned i sengen. Netop det at blive svøbt hjælper hende til fortsat at føle sig omsluttet, men det vil være af et klæde og ikke af jeres arme.

Jeg vil anbefale at du starter med at skifte hende og i forbindelse med at hun får en ren ble og gøres klar til putning, så svøber du hende. Først herefter tilbydes hun flasken og så puttes hun. Du må gerne sidde med hende i din favn, når du giver hende flasken. Se på hendes øjne, lyt til hendes vejrtrækning, læg mærke til hendes sutten. Prøv at fjerne flasken, når hun virker mæt og tilfreds, men ikke sover helt. Tilbyd evt en sut her. Hun er lige ved at falde i søvn, men sover ikke endnu. Flyt hende langsomt fra din favn - hun er stadig svøbt - ned i sengen, hvor hun skal sove. Stå ved hende, så hun kan mærke dine hænder på sin krop, vug hende lidt der hvor hun ligger, så ...


Annonce

... du på den måde luller hende i søvn i sengen. Ligger hun i barnevognen kan du trille vognen lidt. På den måde lærer du hende at falde i søvn i sengen, hvor du ønsker hun skal sove.

Det er som sagt naturligt med nattelyde - hun vil kunne småklynke, græde osv. om natten på grund af den store udvikling, som hun går igennem lige nu. Det er ikke alle lyde, som du skal reagere på. Prøv nogle gange at se om hun selv kan finde vej videre i søvnen. Andre gange skal du lige berolige hende med dine hænder, så hun kan mærke, at du er der. Kærtegne hende lidt. Hjælpe hende med at blive lagt rigtigt. Løsne svøbet, lette lidt på dynen osv. så hun har det så behageligt som muligt hele tiden.

Det anbefales at I sover i samme rum indtil hun er 6 måneder gammel af hensyn til vuggedød. Hun kan dog sagtens lære at sove i egen seng i soveværelset og så kan hun flyttes til eget værelse, når hun er 6 måneder. Her vil hun så naturligt kende sin seng og være tryg ved at sove i den.

Du kan godt prøve at introducere en putteklud, den må gerne dufte lidt af dig og kan indgå som en fast del af putteritualet sammen med flasken og en evt. sut. Hun kan godt have glæde af en klud, den kan give genkendelighed og tryghed. Men ellers vil en puttebamse, slaskedukke osv. ofte først være noget børn tager bevidst til sig, når de er mellem 12-18 måneder gamle, så at introducere det nu vil være for tidligt.

Det er helt normalt, at børn i jeres datters alder ikke sover før klokken måske er 22 om aftenen, præcist som du fortæller. Hvad tid de går i seng, afhænger af, hvor sent de sover i løbet af dagen og hvor sent deres 3. lur ligger.

De tider du beskriver lyder rigtig fint og lige nu skal du følge den dagsplan I har. Hun vil naturligt, i takt med at hun bliver ældre, begynde at kunne være vågen lidt længere tid imellem sine lure og hun vil sandsynligvis også begynde at ændre lidt på sit puttetidspunkt, så hun kan puttes tidligere i seng om aftenen og vil stå tidligere op om morgenen. På den måde arbejder tiden også lidt for jer.

Hun vil i løbet af den næste 1-2 måneder også skulle begynde med lidt skemad og her vil det være rigtig godt, hvis du stille og roligt kan arbejde jer ind på en rytme, hvor hun tilbydes skemad, når hun vågner af en lur sammen med vand af kop og så tilbydes flasken, før hun skal sove næste lur.

En plan for et barn på f.eks. 5 måneder - og en plan, som I således kan arbejde jer frem imod - kan derfor se således ud:

Tidlig morgen 06: Flaske og sover videre - vågner måske omkring kl 8, hvor dagen så starter.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Formiddag 9.30: Tilbydes flaske og puttes til formiddagslur

Frokost 11.30: Tilbydes lidt smagsprøver på en grød, vand af kop.

Flaske og puttes til middagslur ca kl 13 - det afhænger dog af, hvor lang formiddagsluren er. Denne lur må du gerne arbejde på er dagens længste lur og derfor trille tur med barnevognen her.

Eftermiddag 16: Flaske

Sover dagens 3. lur

Aften 18: Tilbydes lidt smagsprøver på lidt mos, vand af kop.

Flaske og puttes til natten ca kl 20. Igen afhænger tidspunktet af, hvor sent hendes lure ligger om dagen og hvad tid hun står op fra dagens 3. lur. Hvis hun først sover 3. lur mellem kl 18-19, så vil hun måske først være putte klar omkring kl 22…

Sen aften 24: Flaske

Midt nat 03: Flaske

Lige nu må du følge hendes signaler og som sagt er det helt normalt at hun sover sent dagen igennem. Det vil højst sandsynligt ændre sig i løbet af den næste månedstid...Tiden må derfor arbejde lidt for jer, men jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre, fortsat held og lykke med hende:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

1. maj 2024 | Sovevaner | 20 mdr.

Problemer med putning til nat

Kære helen, Vi har store problemer med putning til nat herhjemme og ønsker...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2024 | Sovevaner | 2 år, 1 mdr.

Nattespetakler

Kære Helen Vi har nogle udfordringer om natten pt. Og jeg ved ikke, hvad vi...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Salg af modermælk

Især for tidligt fødte børn har stor glæde af at få modermælk og derfor køber flere børneafdelinger modermælk til disse børn.

Hvis du producerer meget mælk vil det derfor være en rigtig god idé at sælge noget at din mælk.

Da mælken især i de første 2 mdr er meget næringsholdig, er det især denne mælk, som man er interesseret i. Det er også vigtigt at mor ikke er ryger og ikke tager medicin.

Du kan henvende dig til Kvindemælkscentralen på Hvidovre...

Læs mere i Babylex

Zoneterapi

Zoneterapi er en alternativ form for behandling, som bruges i flere situationer.

Nogle oplever, at det virker smertelindrende under fødslen, og andre synes, det hjælper, når deres barn græder meget på grund af mavekneb eller lignende.

Zoneterapeuter findes mange steder. Hvis man ønsker at få zoneterapi under sin fødsel, kan man spørge på fødestedet, om en jordemoder kan tilbyde dette. Hvis man ønsker at bruge zoneterapi til sit barn, så skal man selv finde en...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Jeg vil bare sige tusind tak for hjælpen! Det var et wake-up-call at få dit klare svar ... Dejligt at få at vide så entydigt at tingene ikke er i orden.

Alt går meget bedre nu, vi kan nemt aktivere ham, putning går stort set problemfrit nu og aflevering i vuggestue er også meget bedre. Det har været så godt at komme ud af den dårlige vane - jeg har bare ikke tidligere tænkt på at det var vaner der skulle ændres.

Tusind tak for hjælpen - det har betydet utrolig meget for os.

Med venlig hilsen
Rikke, mor til dreng på 21 måneder


Annonce