Annonce

Annonce

Svar: Søvn og flaske 6 uger


13. juni 2015

Kategori:
Alder:
1 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Nina

Tak for dit brev og hvor dejligt at høre, at det har været den helt rigtige beslutning for jer at gå over til flaske:) Det er en helt anden pige, I nu har fået jer. Hun er, som du skriver, langt mere roligt og glad, hun "græder næsten kun, når hun er sulten eller træt", og hun er begyndt at sove 2-4 timer af gangen. Det lyder så fint!

Jeres datter har sandsynligvis et søvnbehov, som hun lige nu skal have indhentet, og hun bliver samtidig rigtig dejligt mæt af mælken fra flasken. Derfor sover hun lige nu længere lure, nogle gange vågner hun op for blot at spise og sover så videre igen. Sådan må det gerne være lige nu. Så længe hun vågner, melder sig til måltiderne, er glad og har lyst til at pludre osv. når hun er vågen, så lyder det alt sammen rigtig fint. Det er kun fordi du har oplevet en grædende og meget urolig pige, at du naturligt bliver bekymret, når du oplever hende helt anderledes - men det du fortæller lyder som sagt fint.

Det er super flot, at du malker ud og giver hende din mælk. Det må du meget gerne gøre så længe det fungerer. På den måde sikrer du hende de ekstra gode ting, som modermælken indeholder:) Modermælkserstatning er dog også godt, og det er dette hun skal have, når du ikke ammer - og det kan du med god samvittighed give hende. Og ja - du har naturligvis ret i, at der er nogle ting, som du skal være opmærksom på i forhold til nærhed og fysisk kontakt. Her kommer lidt råd:

- Vær opmærksom på at hun så vidt muligt skal have mælk fra din favn. Så hun stadig ligger hos dig eller ligger ved siden af dig i din seng, og I på den måde har tæt fysisk kontakt og nærhed.

- Det vil være en god idé at tilbyde hende flasken skiftevis fra højre og venstre arm, for at forebygge lejringsbetinget skævhed af kraniet.

- Flasken bør gives af mor eller far - og så vidt muligt ikke af bedsteforældre eller andre. Fuldstændig ligesom jeres datter ikke bør passes før du normalt ville passe hende, hvis du ammede. Er det nødvendigt, så kan du naturligvis udnytte muligheden, men forsøg at holde fast i at mor og far er bedst, også selvom andre ...


Annonce

... lettere kan tage over, fordi hun får flaske.

- At spise af en flaske tager ofte ikke så lang tid, som at spise af et bryst. Derfor er det rigtig godt, at du er opmærksom på at hun ikke kommer til at mangle intimitet. Hvis hun er vågen efter at have fået flaske, så brug tiden på at sidde med hende, så hun er hos dig lidt længere tid. Brug tiden på at få bøvset, pludret og leget lidt og put hende så, når hun viser sig parat.

- Intimitet og nærhed skabes ikke kun ved brystet, men i alle de små stunder i løbet af dagen - når hun skal i bad, når du skifter hende og hun ligger på puslebordet, når du sidder og pludrer med hende, har øjenkontakt og lader hende studere dit ansigt, når du går rundt med hende i dine arme og vugger hende, fordi hun er træt eller ked af det, eller blot fordi I nyder det…

Jeg ved ikke, hvordan du har det, men når man rigtig gerne har ville amme, og når amningen så ikke lykkes, så vil mange mødre føle, at de ikke er "gode nok". Det er ikke nogen rar følelse, og det er vigtigt, at du husker på at moderfølelsen ikke sidder i brysterne, men i hjertet:)


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

For mig handler det at være en god mor om rigtig mange ting - blandt andet at man er i stand til at se sit barn, kan tage vare om det, vurdere barnets behov - at kunne vurdere om barnet er sulten, skal have skiftet en ble, skal vugges lidt, hjælpes med at finde roen, tale med det når det har brug for det, hjælpe det med at sove, når det er behovet osv... Det handler også om at kunne rumme sit barns følelser, at kunne rumme, når barnet er ked af det, ligesåvel som at kunne rumme, når barnet smiler, pludrer, ler…

Du har virkelig forsøgt at få amningen til at fungerer og hos jer er flasken bare det, som gør det dejligt at være på barsel og nyde hinanden:)

I løbet af den næste måneds tid, vil hun sandsynligvis begynde at vågne lidt mere op og kunne være vågen i lidt længere tid af gangen. Men lige nu er det helt okay, at hun sover mellem 2-4 timer i af gangen, kommer op, får mælk, leges med, pludrer osv. og sover igen:)

Håber du kan bruge dette videre, og at det giver lidt ro med på vejen:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

1. maj 2024 | Sovevaner | 20 mdr.

Problemer med putning til nat

Kære helen, Vi har store problemer med putning til nat herhjemme og ønsker...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2024 | Sovevaner | 2 år, 1 mdr.

Nattespetakler

Kære Helen Vi har nogle udfordringer om natten pt. Og jeg ved ikke, hvad vi...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Omega-3 til gravide

Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk.

Omega-3 er meget vigtigt for udviklingen af fosterets og spædbarnets nervesystem og hjerne, synssansen og de kognitive færdigheder (indlæringsevne og hukommelse).

Derudover viser undersøgelser at Omega-3 har betydning for om graviditeten opnår normal længde og om barnet har en normal fødselsvægt.

Hvis du spiser 200-300 g. fisk om ugen, så er fedtsyrerne altid tilgængelige for dit...

Læs mere i Babylex

Uld til børn

En gammel tommelfingerregel lyder, at alle de måneder, som ender på "r", kan uld være en fordel - det vil sige september, oktober, november, december, januar og februar.

Uld har mange fordele:

- Det har blandt andet en rigtig god isoleringsevne, så det hjælper dit barn med at holde sig varm. Uld består af ca. 20 procent fibre og 80 procent luft, og det gør, at ulden isolerer rigtig godt.

- Det kan absorbere 30-40 procent af sin egen vægt i væske. Det...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusinde tak for dine fantastiske sider - det er dejligt at kunne skrive til dig, når man bor i Italien hvor der ikke findes sundhedsplejerske ;o)

Kærlig hilsner
Tanya fra Italien


Annonce