Annonce

Annonce

Svar: Afbrudt søvn, dag og nat


18. maj 2015

Kategori:
Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Hej med dig

Tak for dit brev og rigtig godt, at du skriver tilbage og fortæller lidt mere om jeres familie og de udfordringer I har/har haft :) Jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig.

Der er flere ting, som spiller ind hos jer - for det første, så er det meget problematisk, at I har fået at vide, at jeres dreng skal have lov til at græde og at I derfor lige nu og i det sidste stykke tid, har brugt op mod 1.5 time med gråd og uro, når han skal sove. Han græder tydeligvis ulykkeligt - skriger - og ender med at "dejse om" af udmattelse. Det er rigtig synd, og selvom I går ind til ham, for at vise ham, at I er der, så er dette ikke beroligende og trøstende, tværtimod. I er nødt til at tage ham op i jeres favn, give ham nærhed, tæt fysisk kontakt og på den måde berolige ham - det SKAL I gøre. Det er IKKE forkert at tage ham op!

Som det har kørt hos jer på det sidste, så har I fået skabt en erfaring I ham om, at det at skulle sove ikke er forbundet med noget rart, trygt og dejligt, men derimod om gråd og ulykkelighed. Derfor har han nu rigtig svært ved at skulle sove. Han græder ofte i forbindelse med at han skal puttes, han sover nu i kortere tid af gangen, han vågner op med gråd undervejs i sin søvn og har naturligt fået øget sit behov for at være i favn og mærke, at I ikke er forsvundet. Det er rigtig godt, at I derfor har lyttet til ham og til de signaler han har sent om, at han har brug for at komme op til jer - I skal blive ved og fortsat give ham nærheden - det er slut med at skulle græde sig i søvn, men det vil tage tid at få skabt en ny erfaring, at få lært ham, at det er okay, trygt og dejligt at skulle sove…

I fortæller, at I også har fået at vide, at du ikke længere skal amme ham, fordi han får mad nok… Det er noget vrøvl! Han skal ammes - eller tilbydes flaske - og det vil være passende med 4 amninger/eller flasker dagligt. Jeg vil anbefale, at disse ligger tidlig morgen, før middagslur, aften og sen aften.

Og faktisk synes jeg, at du skal udnytte amningen lige nu, når han skal sove. Du skal lægge dig med ham i dobbeltsengen og amme ham i søvn i din seng. Lægge dig ved siden af ham og amme ham liggende - så han nu lærer at det er trygt at skulle sove. Du er der hele tiden, du går ikke fra ham, du forlader ham ikke. Han ammes, falder fuldstændig til ro og lærer igen at det at overgive sig til søvnen er forbundet med noget rart.

Og når han igen kan falde i søvn trygt og dejligt, så kan du begynde at arbejde på, at han lærer at sove uden at have brystet i munden. Stadig amme ham, stadig have ham ved siden af dig, lade ham falde i søvn med din nærhed, give ham mælken at falde til ro på og sove længere på, og så arbejde på at trække brystet til dig, før han sover helt. Så I stille og roligt når dertil, hvor han ammes, slipper brystet, smiler til dig, triller om på siden og sover. Og først, når han kan dette, kan I arbejde på at han så lærer at falde i søvn i sin seng uden dig. Han er nødt til at være helt tryg ...


Annonce

... først.

Om dagen kan du før middagsluren gør det samme - lægge dig med ham og få ro på. Du kan dog også overveje, om du her vil give ham en flaske fordi han jo allerede tilbydes vælling af flaske og fordi du planlægger at skulle starte arbejde, så han skal kunne passes af andre end dig om dagen. En flaske før middagsluren vil derfor være en god idé. Den kan du tilbyde ham på samme måde, ved at du lægger dig med ham og giver masser af nærhed imens. Du kan også tilbyde den i sengen eller i barnevognen, så han ikke oplever at skulle flyttes fra din favn, når han skal sove, men oplever at blive puttet og falde i søvn, der hvor du ønsker at han skal sove, men hvor du samtidig er ved siden af ham og giver ham masser af nærhed og kontakt.

Med hensyn til søvnbehov, så vil de fleste børn i denne alder trives med ca 14.5 times søvn i døgnet. Det er et gennemsnit, og nogle børn sover lidt mere, andre lidt mindre. Det vil ofte passe godt med en rytme, hvor han f.eks. sover 11 timer om natten og 3 timer om dagen… Jeres dreng sover om natten fra ca. 19-05 - altså ca 10 timer, hvis man ikke medtænker han gråd og vågenperioder, men går ud fra at han kan sove, hvis han igen bliver tryg ved at sove… Og om dagen sover han om morgenen måske 1 time, om formiddagen ofte også ofte en time, og til middagsluren sover han ofte 1.5-2 timer.. Altså samlet ca 4 timer og på den måde når han faktisk op på sit behov…


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Jeres udfordring er, at han vågner tidligt og sover tidligt dagen igennem, så hans eftermiddag bliver ekstra lang og han går tidligt i seng - og det kunne derfor hjælpe jer, hvis I kunne rykke hele dagens rytme lidt.

I første omgang skal I forsøge at afkorte hans opvågning tidlig morgen, så denne bliver kortere og kortere. Han skal ikke have grød på dette tidspunkt, da der så er stor risiko for, at han vil vågne fordi han er sulten. Han skal have mælk, kan blive ammet og så skal du forsøge at få ham til at sove videre. Hvis dette ikke lykkes, og I lige nu er nødt til at stå op med ham, så må I gøre det, men prøv at få ham puttet hurtigst muligt, så det kun bliver en kort opvågning og ikke et decideret stå op tidspunkt.

I stedet vil det så være rigtig godt, hvis I kan stå op, så han hver dag tilbydes morgengrød kl ca, 7.30, fordi dette vil være med til at skabe planen og rytmen for resten af dagen - og dermed hjælpe jer til at sikre den dagsplan, som jeg har sendt jer. Det vil være rigtig fint, hvis han sover 45-60 minutter om formiddagen og sover 2 timer til middag og puttes han først kl 9.30-10 til sin formiddagslur, vil han måske kunne vente med at blive puttet til sin middagslur til kl 13.30-14 - og så vil eftermiddagen ikke blive så lang og puttetidspunktet måske omkring kl 19.30… og som sagt med bryst/flaske før middagslur og før han puttes til natten, samt sen aften og tidlig morgen. Det er kun formiddag og eftermiddag at mælken skal væk og hvor han i stedet kan blive tilbudt mellemmåltider.

Jeg håber, I kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

29. april 2024 | Sovevaner | 2 år, 1 mdr.

Nattespetakler

Kære Helen Vi har nogle udfordringer om natten pt. Og jeg ved ikke, hvad vi...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

At sove igennem

Hej Helen Min søn er nu blevet 6 måneder og jeg tænker, at det derfor er...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Pethidin ved fødsel

Pethidin er et morfinlignende stof, som især blev brugt ved fødsler førhen i tiden. I dag vil man ofte vælge at tilbyde den fødende en epiduralblokade i stede, hvis hun har voldsomme smerter. I særlige tilfælde kan man dog stadig vælge at give pethidin til fødende. Det gives som injektion, og virkningen indtræder efter ca ½ time.

Der er en del bivirkninger forbundet med at give pethidiin, blandt andet kan det nedsætte ve-aktiviteten, give den gravide kvalme og gøre hende svimmel...

Læs mere i Babylex

Sexliv

Der er meget forskelligt hvornår både kvinden og manden har lyst til at genoptage sexlivet efter en fødsel. For nogle par går der mange måneder før de begge er parate.

Mange tror at det kun er kvinden der skal være parat, fordi det jo er hende der har født, men mænd der har oplevet deres kone føde og har set barnet komme ud af vagina, kan også have svært ved at genoptage sexlivet.

Efter fødslen er kvindes hormonbalance anderledes, end før hun blev gravid, og en...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Tusind tak for dit svar sidste gang med søvn-fase-skift-problemer. Tænk engang - det virker! Og nu har vi bøvlet i en hel måned med en træt lille pige, så det er bare så skønt at kunne lulle hende i søvn på en god måde. Plus - at du skrev det med perronen og sovetoget.

Tak,
fra forældrene til pige på 6 måneder


Annonce