Annonce

Annonce

Brev:

Afbrudt søvn, dag og nat


18. maj 2015

Kategori:
Alder:
7 mdr.

Afbrudt søvn, dag og nat

Hej Helen,

Vi fik sendt et spørgsmål forleden i en værre hast, så vi fik desværre ikke beskrevet vores problematik helt præcist. Vi prøver derfor lige igen.

Vi har en dreng på 7,5 mdr. Han havde en fin vægt og længde helt fra start af og tog på som han skulle. Det gør han stadig. Han vejer nu ca 10 kg og er godt 74 cm lang. Han er en rigtig glad dreng der trives godt med andre mennesker, er så småt begyndt at kravle og er meget interesseret i omgivelserne og verden generelt.

Vores store problem er hans søvn. Han har i sit lille korte liv sovet igennem to gange, altså omkring 5 timer. Det var da han var hhv. 3 og 4 mdr. gammel. Han har altid været meget god til at sove om dagen og har taget to lange lure på mellem 1,5-3 timer samt en lille lur på 30-45 min, men de seneste uger har lurerne været væsentlig kortere, ml. 30 min.-1,5 time.

Om natten er det et sandt mareridt; han starter med at tage et nap på 2-3 timer, men derefter sover han i intervaller af 1-1,5 time af gangen indtil han ml. 4 og 5.30 er frisk og klar til at indtage dagen. Vi er altså meget vågne i løbet af natten. Jeg har talt med min sundhedsplejerske der siger, at vi skal lade ham ligge i sengen også selvom han skriger og er ked af det. Vi går selvfølgelig ind til ham, så han ikke tror at vi har forladt ham. Efter 1,5 times skrigeri og renden frem og tilbage, dejser han som regel om, men vågner igen og så kan vi starte forfra. Vi har fået tjekket hans øre og der er intet at se. Vi er nu begyndt at tage ham op når han bliver for ked og lade ham falde til ro og i søvn i vores arme, men jeg tror desværre at det er blevet en vane for ham at vågne op gentagne gange for så at blive taget op.

Vi bor i Grønland, så hvis vejret tillader det er jeg gerne ude een gang om dagen for at gå en lang tur med ham.

Vores dag ser som regel således ud:

Ml. 4-5.30 vågner han og bliver ammet. Falder sjældent i søvn igen. Far står op med ham. Han bliver skiftet, får havregrød og vand af kop inden han bliver lagt til lur.

Ml. 7-8 vågner han igen og dagen "begynder" rigtigt. Han får igen havregrød, vand af kop, lidt frugtmos. Vi leger og har forskellige aktiviteter.

Ml. 8.30-9.30 bliver han puttet til lur igen hvor han nu sover ml 30 min og 1.5 time.

Ml. 10-11 spise vi frokost, rugbrød med pålæg, ...


Annonce

... kartofler, grøntsager, frugt, ost og hvad vi ellers har i køleskabet. Han får også vand af kop. Vi leger og har aktiviteter indtil han skal sove igen.

Ml. 12-13 bliver han puttet og sover ml 30 min -1.5 time. Det er som regel her jeg prøver at gå med ham. Når han vågner får han brød med smør, frugt, lidt ost og vand af kop.

Sen eftermiddag kan vi nogle gange få ham til at sove, men for det meste er han for svær til det. Generelt er han meget træt om eftermiddagen og tiden her indtil han skal i seng er meget lang og sej.

Ml. 17.30-18 får vi aftensmad. Han er som regel så træt på det her tidspunkt, at vi må skynde os at få ham i seng. De fleste dage sover han omkring kl 19. Han har været god til at blive lagt i sin seng efter vælling, amning og godnatsang, men inden for de sidste uger er det blevet meget svært for os. Han skriger og græder hver gang han bliver lagt ned, så derfor falder han ofte i søvn i mine arme.

For det meste tager han nogle timer efter han bliver puttet, dog med opvågninger efter 45-60 min for at få sutten. De fleste gange er det nok, men nogle gange må vi tage ham op for at give ham ro. Omkring 22-23 vågner han og er meget ked af det. Jeg er blevet rådet til ikke at amme ham, fordi han får mad nok i løbet af dagen, men i løbet af de sidste uger har jeg gjort det for at få noget ro.

Vi har læst dit forrige svar og er også interesseret i den dagsplan du har foreslået, men vi kan simpelthen ikke få det til at passe ind i hans døgnrytme, når hans dag starter så tidligt. Jeg starter på arbejde inden længe og vi skal have noget familie til at passe ham inden han starter i vuggestue til august. Jeg behøver nok heller ikke at sige, at vi er MEGET trætte herhjemme, og for mit vedkommende kan det virke helt uoverskueligt at skulle starte arbejde med så få timers søvn.

Vi kunne rigtig godt tænke os at få nogle råd til hvordan vi kan hjælpe ham videre i sin søvn, både dag og nat. Vi har læst din bog om "Børn og søvn", men kunne godt bruge nogle fif til hvordan vi gør det. Ydermere kunne vi godt tænke os, hvis muligt at få afskaffet den tidlige morgenlur, hvis du altså tror det kan lade sig gøre? Jeg synes ikke han sover meget ift sin alder, men jeg ved samtidig også at børn er forskellige og har forskelligt søvnbehov.

Jeg håber meget på din hjælp:)

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

At sove igennem

Hej Helen Min søn er nu blevet 6 måneder og jeg tænker, at det derfor er...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2024 | Kost og ernæring | 9 mdr.

Aftensmad og natteroderi

Kære Helen. Tak for dine tidligere råd og vejledning. Jeg kunne godt bruge...

Læs hele brevet og Helens svar


9. april 2024 | Kost og ernæring | 5 mdr.

5.5 måned og mangler appetit

Hej Helen. Jeg skriver til dig, fordi jeg er bekymret for min søns appetit....

Læs hele brevet og Helens svar


2. april 2024 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Lære at drikke vand

Hej Helen. Jeg har en søn på 5½ måned, som er begyndt med skemad. Han får...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Parforhold

Når I bliver forældre vil sammeholdet og de varme følelser mellem jer sandsynligvis blive styrket. I vil se hinanden på en anden måde, og det kan være meget berigende at se sin partner i den nye rolle som mor eller far. For mange føles det som en ny kærlighed, netop at se sin elskede sammen med det lille barn, det lille menneske man har skabt sammen.

Men det nye familieliv, hvor man pludselig ikke mere er et par, men er forældre kan også være svært og kan være skuffende. Måske er...

Læs mere i Babylex

Lus hos børn

Rigtig mange familier oplever, at deres børn kommer hjem med lus, og det bedste du kan gøre er at kæmme dit barn. Kæmning gør du bedst således:

1. Først vasker du barnets hår almindeligt. Helt våde lus sidder stille, men hvis lusene er tørre eller kun let fugtige, så bevæger de sig rundt. Våde lus er derfor lettere at få fat i. Sæt barnet på en stol foran dig, så du sikrer dig en god arbejdsstilling. Det tager tid at kæmme hår.

2. Så kommer du en god portion balsam...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

det er vist på tide at jeg skriver og siger tusind, tusind tak for alle dine råd og vejledninger! Det er jo super dejligt at have en som dig at henvende sig til med alle de spørgsmål der kommer op i forbindelse med at være forældre. Det har været en fantastisk stor hjælp at læse dine svar, ikke kun til mig, men også til andre forældre.

Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skulle have gjort uden din brevkasse – bare muligheden for at kunne stille de 'dumme' spørgsmål, er utrolig beroligende, for ikke at nævne at se at der er andre der ude som pusler med de samme problemer som jeg gør.

Så tusind tak for din hjælp!

Bedste hilsner
Mor til pige på 5 måneder


Annonce