Annonce

Annonce

Svar: Søvn - Korte lure om dagen


17. marts 2015

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære C.

Tak for dit brev og velkommen til :)

Jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig, for der er sandsynligvis flere ting, som spiller ind hos jer.

Når børn bliver omkring 4 måneder, så oplever man ofte, at deres søvn og rytme ændrer sig og det lyder som om, at det netop er dette du har oplevet for ca 3 uger siden og som så giver jer lidt ekstra udfordringer nu. Man oplever netop ofte, at barnet begynder at tage mange små lure i løbet af dagen og det handler om den alder og udvikling, som de går igennem. Jeres datter oplever mere og mere af verden nu, hun registrerer mere og mere bevidst om hun er hjemme eller ude, om hun er i favn hos dig eller en fremmede. Det at hun er langt mere bevidst om, hvad der foregår omkring hende gør, at hun kan have svært ved at give slip på oplevelserne og overgive sig til søvnen. Det betyder ofte også, at hun let lader sig forstyrre, når hun f.eks. skal spise - hun dier/sutter lidt, slipper, kikker på dig, spiser igen, slipper, smiler og pludrer, tager fat og spiser igen, far kommer ind i stuen og hun slipper og kikker efter ham… Og det betyder, at man let kan komme ind i en rytme, hvor hun både slatspiser og slatsover lidt hele dagen igennem.

Derudover så ændrer hendes søvn fysiologisk sammensætning. Den begynder at indeholde flere stadier, og minder mere og mere om den måde du selv sover på. Og mange børn har svært ved at komme fra et søvnstadie til et andet. Når hun har sovet 20-40 minutter og skal skifte søvnstadie, så kan hun have svært ved dette skift. Derfor vil mange børn i denne alder ikke sove særligt længe, men vil i stedet vågne op - simpelthen fordi de har svært ved at komme videre i søvnen. Og når hun ikke sover mere end ca 40 minutter af gangen, så vil hun naturligt ikke kunne holde sig vågen i mere end 1-1.5 time, før hun naturligt er træt og har brug for at sove igen - præcis som du oplever lige nu.

Det vil være en god idé at arbejde på at hun skal sove 3 lure dagligt - en formiddagslur, en middagslur og en lur sidst på dagen og det vil være rigtig godt, hvis du kunne arbejde på, at middagsluren bliver en lang lur. Det vil derfor være rigtig godt, hvis du kunne gå en lang tur med hende dagligt, fordi det at I går kan være med til at holde hende sovende, så hun på den måde får påvirket sit indre ur og får et naturligt behov for at sove længe midt på dagen. Du må også gerne lægge dig med hende midt på dagen og sove sammen med hende i dobbeltsengen, for på den måde at holde hende sovende til en længere middagslur.

Derudover vil det være rigtig godt, at mælk indgår som en fast del af hendes putteritual. Det er super, at I nu er begyndt med skemad, og du må gerne øge hendes indtag, så hun får skemad fast 2 gange dagligt f.eks. frokost og aften. Når dette fungerer må du gerne øge hende til 3 måltider dagligt - morgen, frokost og aften. Hun skal ikke spise store mængder, det er bedre at hun tilbydes ½ dl. 3 gange dagligt end 1.5 dl. en gang dagligt. Det vil netop hjælpe jer til på sigt at få skabt en rytme, hvor hun får skemad, når hun vågner og mælk inden hun skal sove.

En sådan rytme vil hjælpe jer så hun får længere lure og sover bedre ,når hun sover. Netop fordi mælken i maven før luren også gør, at hun naturligt ikke behøver at melde sig og dermed vågne, fordi hun er sulten/tørstig.

Derudover så ...


Annonce

... fortæller du at hun sover en lang nattesøvn - det er naturligvis dejligt og det må hun gerne - men jo længere nattesøvnen er, jo kortere vil dagssøvnen naturligt også være. Det gennemsnitlige søvnbehov er 15 timer i døgnet, så hvis hun sover 13 timers nattesøvn, så vil hun naturligt kun sove 2 timer i løbet af dagen og da dette skal fordeles på 3 lure, så bliver det naturligt til korte lure af gangen. Derfor spiller det naturligt også ind, hvor lang en nattesøvn hun tager…

Hvis hun trives på denne måde, så er det naturligvis fint, men hvis hun ikke trives, fordi nattesøvnen bliver for lang og dagssøvnen for kort, så er du nødt til at hjælpe hende til en bedre rytme. Og ud over at arbejde på at hun hjælpes til at sove en længere middagslur og have fokus på rytme og indtag af mad og mælk, så vil det være en rigtig god idé, at I begynder at stå tidligere op om morgenen. Når hun i løbet af de næste uger skal begynde med morgengrød, vil det være rigtig godt, at du giver grød senest kl 08 og arbejder på at hun så sover formiddagslur kl 9.30-10. Så I ikke først starter dagen der, hvor hun må forventes at skulle sove om formiddagen. På den måde vil hendes nattesøvn naturligt også blive kortere og dagsøvnen længere, ligesom du kan få arbejdet mere fast rytme ind.

En dagsplan som den kan se ud lige nu:

Tidlig morgen 06: Flaske og sover videre - og I må gerne forsøge at stå op senest kl 8.. her vil senere komme en morgengrød ind.

Formiddag 9.30: Flaske og puttes til formiddagslur, sover her måske en kort lur

Frokost 11-11.30: Tilbydes lidt grød med frugtmos som topping, vand af kop.

Flaske og puttes til middagslur ca. kl 12.30 - tidspunktet afhænger naturligt af, hvor lang formiddagslur hun har taget. Her vil det være rigtig godt, hvis du kunne arbejde på, at hun sover en længere lur.

Eftermiddag 15-16: Flaske


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Sover dagens 3. lur

Aften 17-17.30: Tilbydes lidt grøntsagsmos, agurk eller ristede rugbrødsbjælker i hånden, vand af kop.

Flaske og puttes til natten ca kl 19

Sen aften 23: Flaske

Midt nat - evt. flaske, men det lyder som om at hun allerede kan klare sig uden denne og det er super fint:)

Hvis du synes det er svært at holde hende vågen mellem formiddagslur og middagslur, så kan du prøve at lægge et bad ind. Så hun spiser frokost kl 11 og herefter kommer hun så i bad. Badet kan stimulere hende rigtig godt både motorisk og mentalt og samtidig øger det hendes vågenperiode, så når hun så efter en lille times tid tilbydes mælk og puttes til middagsluren, så vil hun måske sove en lidt længere lur og på den måde kan dagen bedre hænge sammen.

Du skriver, at I har forsøgt at gå ture med hende, uden at hun har sovet længere af den grund - det er dog stadig et forsøg værd. Derudover så fortæller du at når I putter hende så synger I en sang, holder i hånden osv. Og det lyder derfor ikke som om at mælk indgår som en del af hendes putning - hvilket jeg tænker vil være med til at gøre en forskel. Det betyder ikke, at hun skal falde i søvn med flasken i munden og måske er det en af grundende til at du er stoppet med at amme, at du gerne ville vænne hende fra dette, men stadig skal mælk indgå som fast del af putningen...

Jeg håber, du kan bruge disse tanker lidt videre, - og jeg glæder mig til at følge jeres lille familie :)

Rigtig meget held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide: Undgå uønsket kemi i dit barns mad

De gode råd er mange, og som forældre kan det være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. Derfor har Fødevarestyrelsen samlet de vigtigste anbefalinger til at undgå uønsket kemi, så du hurtigt kan få et overblik over hvilke fødevarer, du bør være opmærksom på.

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

1. maj 2024 | Sovevaner | 20 mdr.

Problemer med putning til nat

Kære helen, Vi har store problemer med putning til nat herhjemme og ønsker...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2024 | Sovevaner | 2 år, 1 mdr.

Nattespetakler

Kære Helen Vi har nogle udfordringer om natten pt. Og jeg ved ikke, hvad vi...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Ruske

Lige meget hvor meget og hvor længe et barn græder, så må man aldrig begynde at slå eller ruske det. Et spædbarn som ruskes, kan få blødninger i hjernen og det kan medføre hjerneskade eller død.

Søg altid hjælp hos familie, venner, læge eller andre, hvis du oplever at dit barns gråd går dig så meget på, at du kan komme til at slå eller ruske dit barn. Det er vigtigt at søge hjælp! Og det er vigtigt at du taler med en du har tillid til og fortæller åbent og ærligt om, hvordan du...

Læs mere i Babylex

Håndudmalkning

Hvis man har brug for at malke mælk ud til sit barn, så kan man gøre det med håndudmalkning. Når man bruger sine hænder, skal man være ekstra opmærksom på hygiejnen - men ellers er håndudmalkning normalt den mest skånsomme form for udmalkning af brystet.

- Begynd med at vaske dine hænder og klem en lille smule mælk ud af brystet, som kasseres.

- Malk ud i en ren skål, som mælken let kan sprøjtes ned i

- Læn dig forover, massér brystet blidt ned mod...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak for dine tidligere svar som er virkelig brugbare.

Jeg er glad for din tilgang til barnet. Synes det kan virke meget frustrerende at der stilles store krav til de små og at der er en holdning til at man bare skal tage "kampen" med dem og dermed have sig et ulykkeligt barn. Så hvor er jeg glad for at have dig!

Med venlig hilsen
Pernille, mor til dreng på 6 måneder


Annonce