Annonce

Annonce

Svar: Gir mange sutter hver nat


7. marts 2015

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære trætte mor

Tak for dit brev og dine søde ord om min brevkasse:)

Det er rigtig godt, at du er blevet opmærksom på, at I er ved at få skabt en dårlig vane, og at det er vigtigt, at du ikke per automatik giver din dreng sut i munden, hver gang han vågner om natten.

Det er helt naturligt at han taber sutten, når han sover. Når han sover rigtig godt og dybt, så slapper han af i alle muskler - også i sin kæbemuskel - og så falder sutten ud. Det er helt okay og helt normalt. Det du skal være opmærksom på er, at du forsøger at hjælpe ham med stillingsskift, dine hænder, kærtegn, beroligende ord osv. - og altså uden at give ham sutten hver gang.

Det er helt naturligt, at han sover urolig. Han har en mental uro, som handler om, at han drømmer og igennem drømme bearbejde dagens oplevelser. Derfor kan han godt ligge og klynke i søvne, smågræde, smaske, ligge og virre med hovedet osv. og derfor have mange lyde om natten - uden at det betyder, at han skal have sut eller flaske i munden.

Han har også en fysisk uro. Han øver sig i at trille omkring fra mave til ryg og ryg til mave om dagen, øver sig i at løfte sine ben, få fat i sine tæer, øver sig i at bruge sine hænder mere bevidst, gribe og føre hænderne til munden osv. Han bruger ...


Annonce

... sig selv rigtig meget motorisk - både når han er vågen og når han sover. Og han er stadig så lille, at han ikke mestrer selv at flytte på sig, når han får sig lagt i en stilling, som han ikke synes er rar at ligge i - og her har han brug for din hjælp. Han har brug for at du hjælper ham med at komme om på den anden side, at du hjælper ham dynen på, som han har sparket af, at du lige lægger en hånd på hans mave, så han kan mærke, at du er der, at du ikke er alene. At du beroliger ham med ord "ssh-ssh" osv. som du også bruger, når og hvis han er ked af det i løbet af dagen, så han hele tiden føler sig helt tryg - og du skal gøre disse ting, hjælpe ham, berolige ham og betrygge ham - men huske på, at han så vidt muligt skal hjælpes uden at få sutten i munden hver gang - netop så han lærer at han godt kan komme videre i søvnen, uden at have sut i munden.

Lærer han det ikke nu, så har du givet dig selv fast arbejde om natten de næste mange måneder frem - de fleste børn vil selv kunne finde deres sut om natten fra 10 måneders alderen og frem…


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Så super, at du allerede er opmærksom på det nu og netop får skabt nogle gode vaner og rutiner, som I alle tre kan fungere godt med - både nu og fremover:)

Rigtig meget held og lykke med det projekt!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

1. maj 2024 | Sovevaner | 20 mdr.

Problemer med putning til nat

Kære helen, Vi har store problemer med putning til nat herhjemme og ønsker...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2024 | Sovevaner | 2 år, 1 mdr.

Nattespetakler

Kære Helen Vi har nogle udfordringer om natten pt. Og jeg ved ikke, hvad vi...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Feberkrampe

Det lille barn evne til at kunne regulere sin temperatur er umoden. Det betyder, at nogle børn får krampe i forbindelse med, at de får feber. Temperaturen kan stige pludseligt, og når temperaturen stiger for hurtigt, kan temperaturreguleringscenteret i hjernen ikke følge med, og kramperne opstår.

Feberkramper opstår hos 2-5% af børn mellem 6 måneder og 5 år, og det er den hyppigste årsag til kramper hos børn. Feberkrampe er delvist arveligt, så end forældre eller søskende har...

Læs mere i Babylex

Barselsorlov

I har begge ret til at holde barselsorlov, når I skal have et barn. Der er mange muligheder for at dele, forlænge eller udskyde orlovsperioder. De økonomiske vilkår for orloven afhænger af jeres jobsituation.

Hovedreglen er, at kvinder har ret til fire ugers barselorlov før fødslen og 14 uger efter fødslen. Mænd har ret til to ugers orlov i løbet af de første 14 uger. Herefter har I 32 ugers forældreorlov hver, som I frit kan fordele mellem jer. Det er dog kun i 32 uger af jeres...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Jeg ved, at du ikke kan træffe beslutninger på vores vegne, men alligevel vil jeg meget gerne høre dine tanker ud fra din erfaring og viden om børn ...

Dine tanker har tidligere hjulpet os med en afklaring og en beslutning, som set i bakspejlet var den helt rigtige - for os alle tre.

Håber, du igen kan hjælpe os videre mod en beslutning.

Mange varme hilsner,
Hønemor


Annonce