Annonce

Annonce

Svar: Søvn udfordrer


4. marts 2015

Kategori:
Alder:
18 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære trætte mor

Tak for dit brev :)

Der er ingen tvivl om, at sygdom spiller ind hos jer. Ørepoblemer, drænanlæggelse osv. det vil naturligt give afbrudt søvn og det kan også forklare, hvorfor han har haft behov for flasken. Når han har fået sin flaske om natten, har det lettet trykket i ørene og så har han kunne sove videre.

Nu skal han så lære at sove uden at behøve denne flaske og det vil være rigtig fint, at I derfor trapper yderligere ned i mængden af mælk om natten. I kan også forsøge med lidt vand i stedet for mælk, for at se om han så af sig selv vil begynde at afvise flasken. Og så kan I også forsøge at tilbyde ham vand eller mælk af en kop i stedet for af flaske, så han stadig får lidt at drikke, men kommer væk fra at skulle have sin flaske om natten.

I skal også sikre jer, at han ikke er sulten, når han går i seng. Det vil være rigtig godt, hvis I kan tilbyde ham en godnatgrød. Det kan være en havregrød eller fuldkornsgrød som en fast del af hans putteritual. Grøden er med til at gøre, at han ikke behøver vågne og søge flasken om natten og den kan også spille ind på hans opvågning kl 05 - for måske vågner han tidligt, fordi han er sulten.

En aftenrutine kan se således ud:

Aften 18: Aftensmad som I alle spiser, almindelige børnevenlige retter med kød, fisk, kartofler, ris, pasta, sovs osv. Vand af kop.

Kommer evt. i bad, gøres klar til natten.

Godnatgrød i køkkenet, evt. serveret sammen med en kop lun mælk, ca kl 19, får herefter børstet tænder og puttes så til natten herefter ca 19.30. Lige nu får han flaske, når han puttes, men stille og roligt skal I også trappe ud af den og godnatgrød og mælk af kop vil være i stedet.

Samtidig med at I trapper ud af flasken, så skal han have et nyt putteritual. Det vil være rigtig godt med en putteklud, bamse, slaskedukke eller lignende og også meget gerne en godnathistorie. Det er meningen at dette ritual stille og roligt skal tage over i takt med at flasken stoppes.

Det vil sige at I lige nu f.eks. kan sidde og læse for ham imens han får sin flaske, han ligger og putter med sin bamse osv. og stille og roligt går I så over til at fjerne flasken, tilbyde lidt vand af en kop og hele tiden er resten af ritualet det samme. Han har stadig sin bamse, I læser stadig historie, alt er som det plejer at være, eneste forskel er at han går fra flaske til kop, far mælk ...


Annonce

... til vand til måske ikke at behøve noget, fordi han får det ved middagsbordet i form af godnatgrød. Når I fjerner hans "flaskeritual" sætter I altså et nyt ritual i stedet, som er ligeså trygt og dejligt for ham og bedre for ham på sigt:)

Med hensyn til søvn, middagslur og søvnbehov, så vil han have behov for 13-13.5 times søvn i døgnet og det lyder som om at det passer rigtig fint hos jer. De fleste børn vil trives med en rytme, hvor de sover 11 timer om natten og 2-2.5 time til middag og jeres dreng sover en kortere nattesøvn og sover derfor ofte mere om dagen, men samlet set er hans søvnbehov fint dækket.

Da han vågner tidligt, vil han naturligt have behov for at sove en længere middagslur, modsat, så vil den længere middagslur naturligt også afkorte nattesøvnen og det er derfor vigtigt at finde balancen mellem dagssøvn og nattesøvn, så alle trives.

Jeg synes godt man kan forsvare at sige, at han ikke behøver sove mere end 3 timer til middag, så hvis han begynder at vise tendens til at ville sove ekstra meget om dagen og afkorte sin nattesøvn yderligere, så vil det være helt okay at vække ham fra middagsluren. Jeg er som udgangspunkt af den opfattelse, at han jo sover fordi han er træt og har brug for at sove og derfor skal han have lov til at sove - men samtidig er det vigtigt at han ikke begynder at ændre på nat og dag og begynder at sove alt for meget om dagen og endnu mindre om natten. Døgnet skal hænge sammen for jer alle sammen.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Det vil være rigtig godt, hvis du kan forsøge med godnatgrød osv. og se om han kan sove lidt længere om morgenen, prøve at holde ham sovende lidt mere - i håb om at han så af sig selv begynder at afkorte sin nattesøvn og måske kun sover 2.5 time til middag. Hvis rytmen kan ændres ved at du forsøger at forlænge hans morgener, så er det rigtig godt og det vil være bedste løsning. Men hvis han begynde at sove mere end 3 timer, så synes jeg faktisk godt, at I må vække ham… Naturligvis stille og roligt, med omsorg, nærhed, kærtegn osv. så det er rart at komme op og lege…

Og han bør ikke sove efter kl 16 med den alder han har… Søvn der ligger efter kl 16 kan "æde" af nattesøvnen, så han bliver svær at putte om aftenen, begynder at vågne midt om natten eller stadig vågner meget tidligt om morgenen…

Håber du kan bruge dette lidt videre:)

Fortsat held og lykke med ham og rigtig god weekend!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

1. maj 2024 | Sovevaner | 20 mdr.

Problemer med putning til nat

Kære helen, Vi har store problemer med putning til nat herhjemme og ønsker...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2024 | Sovevaner | 2 år, 1 mdr.

Nattespetakler

Kære Helen Vi har nogle udfordringer om natten pt. Og jeg ved ikke, hvad vi...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Legetøj til baby og børn

Barnet har bedst af det nære samspil, der er mellem barnet og forældrene. Men i takt med at barnet bliver større og begynder at forholde sig lidt mere til verden omkring sig, vil det være godt, at der er legetøj, som barnet kan kigge på og undersøge.

Når barnet begynder at gribe, skal legetøjet passe til barnets lille hånd, og det er vigtigt, at legetøjet også egner sig til at komme i munden. Tingene skal være solide og uden skarpe kanter og spidser. Brug så vidt muligt legetøj,...

Læs mere i Babylex

Vuggedød - uventet spædbarnsdød

Den egentlige årsag til vuggedød eller pludselig spædbarnsdød kendes ikke. Men man ved, at der er visse faktorer, som har betydning. i 1980erne døde over 100 spædbørn hvert år uventet under søvn og siden 1990erne er antallet faldet drastisk. I dag er det under 10 børn om året i Danmark, der rammes af vuggedød.

Faldet i vuggedød skyldes i høj grad følgende anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen:

1. Læg altid barnet til at sove på ryggen. Hvis barnet sover på maven, er...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

1000 tak for dine altid gode råd, det har virkelig hjulpet os til at få styr på hverdagen.

Tak fra mor til dreng på 5 måneder.


Annonce