Annonce

Annonce

Svar: Vi sliter ennå desverre med søvn


23. februar 2015

Kategori:
Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære alenemor

Tak for dit brev :)

Nu hvor din dreng er blevet 7 måneder, vil det være rigtig fint, hvis du kan amme ham 4 gange i døgnet og jeg anbefaler, at disse fire amninger ligger tidlig morgen, inden middagslur, aften og sen aften. Det betyder at amningen før formiddagsluren og amningen om eftermiddagen trappes ud - i stedet tilbydes her mellemmåltider.

Mit forslag til en dagsplan, lavet ud fra dine angivne tider, ser derfor således ud:

Tidlig morgen 05: Ammes og sover videre til kl. er ca 6.30, hvor han vågner og I står op.

Morgen 7-7.30: Havregrød (han bør ikke få risgrød dagligt på grund af indholdet af arsen og må gerne få en grovere grød nu). Vand af kop.

Formiddag 8.30: Frisk frugt i hånden at gumle på, frugtmos f.eks. sveskemos eller forskellige blandede frugter og bær. Vand af kop.

Puttes til formiddaslur ca kl 9 og puttes uden at få bryst først (frugt og vand erstatter amningen)

Frokost 11: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede brødskorper eller lignende i hånden, som han selv kan gumle på. Vand af kop

Ammes og puttes til middagslur

Eftermiddag 15: Flerkornsgrød med frugtmos som topping, frisk frugt i hånden at gumle på selv, vand af kop.

Skal ikke længere ammes eftermiddag - springer måske powernappen over

Aften 17.30: Grøntsagsmos med kød eller fisk, udgangspunktet er nu din mad, så I spiser det samme. Kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta. Mad der smager af noget. Vand af kop.

Ammes og puttes til natten ca 19.30

Sen aften 23: Ammes rigtig godt og sover herefter videre til næste morgen tidlig

Som du kan se, så anbefaler jeg, at du nu erstatter amningen om formiddagen med et mellemmåltid samt vand af kop - og dermed ...


Annonce

... lærer din dreng at sove uden at han behøver brystet.

Derudover skal han have flere måltider og grovere grødtyper - grød morgen og eftermiddag, grøntsagsmos frokost og aften, vand af kop til alle måltider og så fire amninger i alt. På den måde bliver han fyldt rigtig godt op hele dagen igennem, så han kan undvære mælk midt nat. At sove igennem i denne alder vil være at sove fra f.eks. 23.30 til 05 - altså 5-6 timer uden mælk.

Når du putter ham, er det rigtig fint, at du arbejder på at han skal sove uden at have brystet i munden, at du netop putter ham døsig, så han lige når at registrere, hvor ha ligger og at han ikke er i din favn og så han ikke behøver brystet i munden for at overgive sig til søvnen:) Det lyder som om at du er rigtig godt igang med at øve dette og at det kan lade sig gøre:)


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Når det er sagt, så sker der også udviklingsmæssigt rigtig meget med din søn lige nu. Han har en alder, hvor han godt kan drømme meget og derfor sove uroligt. Han kan græde, klynke, snakke, grine i søvne og det er ikke alle lyde du behøver reagere på. Prøv nogle gange at se, om han kan komme videre i søvnen på egen hånd, prøv om du med dine hænder og kærtegn kan lulle ham videre i søvnen, uden at du behøver tage ham op, vugge ham, eller give ham brystet. Han skal hjælpes videre med så lidt aktivitet som muligt:)

Som jeg læser dit brev, så ser det ud som om at han nogle gange sover 3 lure dagligt og dette kan også spille ind på jeres nætter. Prøv derfor om du kan undvære den 3 lur om eftermiddagen og i stedet spise aftensmad lidt før - det kan være med til at gøre, at han så sover bedre og et længere søvnstræk, når han puttes til natten.

Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide: Undgå uønsket kemi i dit barns mad

De gode råd er mange, og som forældre kan det være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. Derfor har Fødevarestyrelsen samlet de vigtigste anbefalinger til at undgå uønsket kemi, så du hurtigt kan få et overblik over hvilke fødevarer, du bør være opmærksom på.

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

1. maj 2024 | Sovevaner | 20 mdr.

Problemer med putning til nat

Kære helen, Vi har store problemer med putning til nat herhjemme og ønsker...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2024 | Sovevaner | 2 år, 1 mdr.

Nattespetakler

Kære Helen Vi har nogle udfordringer om natten pt. Og jeg ved ikke, hvad vi...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Kæledyr og børn

I rigtig mange børnefamilier har man en eller anden form for kæledyr, og det er ofte en hund, kat eller et andet kæledyr med pels.

Det kan være rigtig dejligt for børn at vokse op sammen med dyr, og det er lærerigt at skulle hjælpe til med at passe et dyr og sørge for,, at dyret har det godt. At skulle være med til at tage sig af et kæledyr lærer dit barn om ansvar. Det overordnede ansvar for kæledyret er dog dit. Du kan ikke regne med, at dit barn selv kan sørge for et kæledyr,...

Læs mere i Babylex

Fennikel, Fennikelte og børn

Fra 6 mdr´s alderen kan du give børn rigtig mange forskellige slags grøntsager. Vær dog opmærksom på bl.a. fennikel, som indeholder nitrat, og som derfor ikke bør udgøre mere end 1/10 af portionen. Alternativt bør det kun gives med 14 dages mellemrum.

Nitrat omdannes let til nitrit. Nitrit i stor mængde giver opkastninger og blåfavning af huden, fordi det reagerer med blodets hæmoglobin, så det ikke kan binde sig og transportere ilt rundt i kroppen.

Det anbefales...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen..

Jeg er så glad for du ikke er længere end et tryk på powerknappen væk... tak for din brevkasse!!

Jeg har virkelig brug for dine råd og viden.

Hilsen
Thilde, mor til Louie 7 måneder


Annonce