Annonce

Annonce

Svar: Lære at sove i seng og i god tid


23. februar 2015

Kategori:
Alder:
15 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Alices trætte forældre

Tak for jeres brev :)

Der er rigtig mange ting, som spiller ind hos jer og som I kan arbejde med, men noget af det vigtigste er, at jeres datter har en fast dagsrytme - og det lyder som om at rytmen varierer meget hos jer. Hele dagens rytme, hvornår hun er vågen og aktiv, hvornår hun sover, mad hun spiser osv. Det har alt samme betydning for, hvordan natten forløber.

I fortæller, at hun om dagen kan sove mellem 2-5 timer og denne variation spiller naturligt ind på, hvornår hun er putteklar om aftenen, ligesom det spiller ind på hendes søvn om natten.

I skal regne med, at hun har brug for ca 13.5 times søvn i døgnet. Hun lyder til fortsat at have behov for to lure dagligt - en formiddagslur og en middagslur og det vil være rigtig fint hvis hun f.eks. sover 1 time om formiddagen og 2 timer til middag, det burde sikre hendes dagssøvn. Om natten skal hun så sove ca 10-10.5 time og da I ofte starter dagen kl 6.15 betyder det at hun gerne må sove omkring kl 20, som I også forsøger. Det er vigtigt, at I holder fast i rytmen uanset om det er hverdag eller weekend. Selvom I gerne vil sove længere lørdag og søndag, er I lige nu nødt til at stå op, så hun får morgengrød senest kl 07.

Vi har alle sammen et indre ur, en cirkadisk rytme. Det er vores cyklus, det er den der bestemmer hvornår vi er trætte, hvornår vi er vågne, føler os sultne osv. Den cirkadiske rytme styres af mange ting og den følger ofte et bestemt mønster - niveauet af hormoner er forskelligt efter tidspunktet på døgnet, vores kropstemperatur varierer, hvornår vi går på toilettet følger et bestemt mønster. Det samme gør vores appetit, blodtryk osv. Det er altså ikke tilfældigt hvornår vi føler os trætte, udhvilede, sultne osv. Og jeres datter skal have hjælp med at få en stabil rytme, et stabilt indre ur og det kan I kun hjælpe hende med, ved at holde fast i rytmen dag efter dag efter dag…

Det må komme i første række, at hun får hjælpe til at falde i søvn og får sovet, når det er tid til at sove - og derfor er det ikke lige nu, at I skal kæmpe med at lære hende at sove i egen seng. Hun bliver ulykkelig, græder, holder sig vågen om ...


Annonce

... aftenen, I bliver frustreret og det hele går galt - I skal lige nu arbejde på at hun sover trygt og så vidt muligt sover, ligesom hun skal puttes, når hun er træt og viser sig parat.

Hun har rigtig meget brug for at have jer tæt på, når hun skal sove og skiftet mellem at være i jeres favn og komme ned i egen seng, er for stort for hende, det protesterer hun imod. Jeg tænker, at I er nødt til at ændre tingene i små etaper. Det vil være en god idé, at I lige nu arbejder på at hun lærer at sove uden at være i jeres favn. Uden at I skal sidde med hende, holde om hende, vugge hende osv. I stedet kan I lægge jer ved side af hende, så hun starter med at ligge ned og lærer at ligge ved siden af jer. I putter hende med bamsen, og så må I meget gerne læse godnathistorie og synge en godnatsang.

Når hun har lært at falde i søvn ved side af jer, så sætter I jer op, kører samme ritual, putter med bamse, læser, synger, I er der, men sidder hos hende og afstanden mellem jer er øget lidt.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Derefter kan hun så lære at sove i sin seng, hvor I så stadig sidder ved siden af hende. Hun puttes på samme måde, har sin bamse, I sidder der, læser osv. alt er som det plejer at være, men afstanden mellem jer er øget lidt, og nu lærer hun at sove i sin seng. Altså små bitte skridt, som på sigt giver jer det, I gerne vil lære hende, men hvor hun hele tiden føler sig tryg.

I takt med at hun falder trygt i søvn om aftenen og hendes nattesøvn derfor forlænges, så burde dagssøvnen passe sig ind, så hun begynder at sove f.eks. 3 timer samlet i løbet af dagen - MEN, nogle gange kan det være nødvendigt at vække hende fra dagssøvnen, for at hjælpe hende til en rytme. I første omgang er det dog vigtigt at arbejde på at forlænge natten og se om ikke dagssøvnen tilpasser sig af sig selv.

Op-ned-metoden vil sandsynligvis frustrere hende, jeg synes ikke den er oplagt at bruge med den alder hun har og den situation hun beskriver… Lige nu bliver hun ked af det, bare I nærmer jer sengen og derfor er det vigtigt, at I starter med at få hende gjort helt tryg ved det at sove, før I gør noget andet.

Jeg håber I kan bruge mine tanker videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

1. maj 2024 | Sovevaner | 20 mdr.

Problemer med putning til nat

Kære helen, Vi har store problemer med putning til nat herhjemme og ønsker...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2024 | Sovevaner | 2 år, 1 mdr.

Nattespetakler

Kære Helen Vi har nogle udfordringer om natten pt. Og jeg ved ikke, hvad vi...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Omsorgsdage

Omsorgsdage er dage, hvor du med fuld løn kan holde fri sammen med dit barn.

Er du offentligt ansat, og er du blevet forælder efter den 1. oktober 2005, har du ret til 2 årlige omsorgsdage per barn. Retten gælder fra og med fødselsåret og til og med det år, hvor barnet fylder 7 år.

Hvis du er ansat i en privat virksomhed, vil det fremgå af din overenskomst, kontrakt eller lignende, om du har ret til omsorgsdage.

Læs mere i Babylex

Stå selv

Mange børn kan slet ikke vente på at komme op i lodret stilling og vil allerede i 5-6 mdr´s alderen gerne trække sig op ved mors eller fars hænder. Når det lykkes er det dejligt med en hoppetur på mors og fars ben.

Vær dog opmærksom på at barnet skal være noget ældre før det er stærkt nok til selv at kunne holde sig oprejst. Først omkring 10 mdr´s alderen rejser de fleste børn sig ved møbler og andre faste steder.

At barnet vil stå, betyder ikke at barnet er parat...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for en god brevkasse. Den har i mange sammenhænge givet mig brugbare svar på de spørgsmål, der dukker op for en førstegangsmor.

De bedste hilsener
Den forvirrede førstegangsmor


Annonce