Annonce

Annonce

Svar: Kan ikke sove - 7 mdr.


21. oktober 2014

Kategori:
Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Caroline

Tak for dit brev og velkommen til:) Dejligt at høre, at du har fulgt med på sidelinjen og nu selv har fået lyst til at skrive til mig:)

Jeg kan se ud af din dagsplan, at jeres datter både får bryst og flaske, hvilket er rigtig fint. Det ser dog ud som om at hun kun får bryst/flaske om aftenen og derudover om natten, hvis du ikke kan få hende til at sove på anden måde - og det er du nødt til at ændre.

Din datter skal have mælk, det vil sige bryst eller flaske i løbet af dagen. Hun bør med den alder hun har nu få bryst eller flaske 4 gange i døgnet og jeg vil anbefale at du tilbyder hende tidlig morgen, inden middagslur, aften og sen aften.

Deruover skal hun have mellemmåltider, så hun får tilbudt flere måltider end hun gør lige nu. Hun skal ikke spise meget, men skal tilbydes lidt og tit. Det er en forudsætning for at kunne undvære bryst om natten, at hun tilbydes både mad og mælk nok hele dagen igennem.

Mit forslag til en dagsplan lavet ud fra dine angivne tider ser således ud:

Tidlig morgen 05: Ammes og sover videre

Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 8.30: Frisk frugt i hånden, frugtmos (evt. jerntilskud), vand af kop.

Puttes til formiddagslur

Frokost 11: Ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden og du følger efter med grøntsagsmos med kød eller fisk. Det kan være hjemmelavet eller det kan være mos fra glas eller frost. Vand af kop.

Ammes eller flaske og puttes til middagslur ca kl 13 som nu

Eftermiddag 15: Frisk frugt i hånden at gumle på selv, og du tilbyder en flerkornsgrød med lidt frugtmos som topping, vand af kop.

Aften 17.30: Grøntsagsmos med kød eller fisk, udgangspunktet bliver mere og mere jeres mad. Tilbydes kogte grøntsagsbuketter, en kartoffelbåd fra ovnen eller lignende i hånden at gumle på selv, vand af kop.

Ammes eller flaske og puttes til natten ca 19.30

Sen aften 23-24: Ammes eller flaske

Ud over at jeres datter nu skal tilbydes mere mad og mælk hele dagen igennem, så er det også vigtigt, at hun lærer at falde i søvn uden at have bryst eller flaske i munden.

Da hun reagerer meget på det skift der er fra favn og ned i seng, er det vigtigt, at hun lige når at følge med i, at hun rent faktisk flyttes - det betyder ikke at hun skal lægges vågen i seng, men at skal prøve at putte hende der, hvor hun næsten sover, men ikke sover helt. Det vil sige direkte fra brystet og ned i seng og lige der, hvor hun tydeligt har svært ved at fokusere, øjnene har svært ved at holde sig åbne, hun gaber, har mælk i mundvigene og er helt slap i kroppen. ...


Annonce

... Hun sover næsten, men ikke helt - og når du flytter hende, så er hun så træt, at du med dine hænder på hendes krop og ved at være der og vugge hende, er i stand til at få hende lullet i søvn. Altså ikke vågen fra din favn, men næsten døsig.

Det kan også være nødvendigt, at du i en periode lægger dig med hende og ammer hende i din seng. Og lader hende falde i søvn der, så I helt undgår det skift, som hun lige nu reagerer så voldsomt på. Læg dig med hende og am hende og prøv så at få lirket brystet ud af munden på hende, før hun sover helt, så hun igen oplever at kunne sove uden at have brystet i munden. Du skal naturligvis sikre dig, at hun ikke kan trille ud af din seng og komme til skade. Du kan bruge

En anden mulighed, netop fordi I jo også giver flaske er, at I putter hende i seng, altså der hvor I ønsker hun skal sove og giver hende flaske i sengen. Stå ved hende, hold hænderne på hende, hold flasken og lad hende mærke, at I er der og lige inden hun så sover helt, så fjernes flasken. I skal gerne nå dertil, hvor hun slipper flasken, smiler, triller om på siden og sover. Vælger I denne løsning, så vil det være godt at elevere hendes hovedgærde lidt. Det kan I gøre ved at komme en lille pude, et sammenrullet håndklæde eller lignende ind under madrassen i hovedenden, så hele madrassen løftes lidt op der.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Det kan være en rigtig god idé at koble hendes seng til jeres seng. Fjerne tremmerne fra den ene side og sætte sengene sammen. Igen naturligvis sikre, at det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Ved på den måde at forlænge jeres seng i bredden, så giver I hende mulighed for at være tæt på jer, så hun kan mærke jer, høre jer samtidig med at hun lærer at sove i sin egen seng. Hun har brug for at mærke jer helt tæt på og har brug for kontakten:)

I kan også prøve at putte hende i en voksipose, sovepose eller lignende - måske sover hun i dette om dagen i sin barnevogn. Den vil få hende til at føle sig omsluttet, lidt som når hun ligger i jeres arme og det vil gøre hende mere tryg ved at blive puttet i sin seng - skiftet mellem favn og seng minimeres fordi hun er svøbt af soveposen. I kan f.eks. om aftenen gøre det, at mor f.eks. ammer hende, herefter bliver hun skiftet og gjort klar til natten, så puttes hun i soveposen og imens hun ligger i den tilbydes hun så en flaske og falder i søvn. Og hun kan enten få flaske i favnen og flyttes eller få flasken i sengen og falde i søvn der. I skal her naturligvis sikre jer, at hun ikke får det for varmt!

Jeg håber I kan bruge dette lidt videre og glæder mig til at følge jeres lille familie:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

1. maj 2024 | Sovevaner | 20 mdr.

Problemer med putning til nat

Kære helen, Vi har store problemer med putning til nat herhjemme og ønsker...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2024 | Sovevaner | 2 år, 1 mdr.

Nattespetakler

Kære Helen Vi har nogle udfordringer om natten pt. Og jeg ved ikke, hvad vi...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Spinat

Når børn er 6 mdr gamle må de gerne begynde at få lidt spinat.

Du skal dog være opmærksom på, at spinat indeholder Nitrat, og det bør derfor ikke fylde mere end 1/10 af portionen eller alternativt kun gives med 14 dages mellemrum.

Læs mere i min bog Helens bog om børn og mad

Læs mere i Babylex

Fødder

På grund af den trange plads i livmoderen, bliver mange børn født med indaddrejede fødder. Det kan være den ene fod eller begge. Små børn fødes også let hjulbenede. Det har ofte ingen betydning, og det retter sig efterhånden, som barnet bliver ældre. Nogle børn bliver født med klumpfod, også kaldet varusfod eller talipes equinovarus. Dette kræver speciel behandling.

Den sunde babyfod er bred og med en smal hæl. Barnet kan let sprede sine tæer. Alle børn er platfodet indtil...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusinde tak for dit svar på mit sidste brev vedrørende min dreng. Det varmede at blive mødt med forståelse og indsigt – i forhold til lige netop den problematik vi var i på daværende tidspunkt.

Venlig hilsen
Mor til dreng på 3 år


Annonce