Annonce

Annonce

Svar: 3 mdr og søvn


6. oktober 2014

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Anne

Tak for dit brev :)

Du har ganske ret i, at der nu sker nogle ændringer, og det er det, du mærker:)

Jeres datter gennemgår lige nu en stor udvikling og er igang med et stort udviklingsspring, og netop i 3-4 måneders alderen oplever mange forældre, at deres barn ændrer søvnvaner. Jeres datter vil, som du så fint beskriver, begynde at powernappe mere. Hun sover pludselig kortere lure, søvnen er ikke længere helt så lang og sammenhængende, og hun vil også ofte have en rytme, hvor hun begynder at gå sent i seng.

Søvnen ændrer sig fysiologisk. Hos os voksne er søvnen inddelt i forskellige stadier, hvor vi sover let og sover dybt, men hos det lille barn, er søvnen ikke inddelt på samme måde - men netop nu, så begynder søvnen at indeholde flere stadier og begynder således lidt i sammensætning at minde lidt om den måde, som vi voksne sover på. Det betyder, at jeres datter har en alder lige nu, hvor hun kan have svært ved at komme fra et søvnstadie til et andet. Mange forældre vil opleve, at barnet måske vågner efter 45 minutter og har svært ved at komme videre i søvnen og at barnet har brug for at blive vugget, kærtegnet, få sut, få lidt mere mælk osv. for at sove videre.

Hendes alder gør også at hun begynder at opleve verden større og mere bevidst. Hun skelner mere og mere tydeligt rummet hun er i - hun har større rumfornemmelse. Når du sidder og ammer hende og far kommer ind i stuen, så slipper hun brystet og kikker efter far. Hun kan også slippe brystet og smile til dig, tage fat og die igen, slippe igen, pludre lidt og synes det er sjovere at snakke og kikke på dig og hvad der sker, end det er spændende at spise. Hun skelner også mellem om I er ude eller hjemme, ligesom ...


Annonce

... hun skelner mellem om det er mor, far eller en fremmed f.eks. en bedsteforældre, der holder hende...

Og det er netop det, at hendes søvn fysiologisk ændrer sig og det at hun mentalt ændrer sig og begynder at opleve mere, som gør, at du lige nu oplever en ændring. Nogle gange kan man komme ind i en rytme, hvor hun slatsover og slatspiser lidt hele dagen igennem…

Det vil være en god idé at arbejde på en rytme, hvor hun sover 3 lure dagligt - en formiddagslur, en middagslur og en lur sidst på dagen og det vil ofte være en rigtig god idé, at arbejde på at især middagsluren bliver en lang lur. Det kan du f.eks. gøre ved at gå en lang tur med hende dagligt, fordi hun på den måde får påvirket sit indre ur og får et naturligt behov for at sove lidt længere midt på dagen.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Det vil ofte også være sådan at dagens 3 lur ligger så sent, at hun som sagt går sent i seng om aftenen og lige nu kan det derfor være en rigtig god idé, at I lader aftenen være familietid :) Hun vil sandsynligvis have tendens til at ville die hyppigt i løbet af aftenen. Det kan nogle gange føles som om at hun små dier ved brystet hele tiden, men det er helt normalt. På den måde fylder hun sig lidt ekstra op til natten, så når hun går til ro for natten, så kan hun sove et lidt længere søvnstræk:)

Jeg vil anbefale dig meget at købe min bog "Helens bog om børn og søvn". I den kan du netop læse om 3-4 måneders alderen, og hvad der sker med søvnen i netop denne alder. Du kan også læse om 6 måneders alderen, 9 måneders alderen osv. hvor jeg erfaringsmæssigt ved, at der kommer lidt svære perioder for mange og hvad det handler om, og hvordan du så kan hjælpe din datter og jer selv videre:)

Rigtig meget held og lykke fortsat:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide: Undgå uønsket kemi i dit barns mad

De gode råd er mange, og som forældre kan det være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. Derfor har Fødevarestyrelsen samlet de vigtigste anbefalinger til at undgå uønsket kemi, så du hurtigt kan få et overblik over hvilke fødevarer, du bør være opmærksom på.

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

15. maj 2024 | Sovevaner | 2 år, 10 mdr.

Putning af 2 børn

Hej Helen Jeg skriver til dig for at få lidt input til ny putterutine...

Læs hele brevet og Helens svar


1. maj 2024 | Sovevaner | 20 mdr.

Problemer med putning til nat

Kære helen, Vi har store problemer med putning til nat herhjemme og ønsker...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2024 | Sovevaner | 2 år, 1 mdr.

Nattespetakler

Kære Helen Vi har nogle udfordringer om natten pt. Og jeg ved ikke, hvad vi...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Barnløshed

De fleste par har en naturlig forventning om blive forældre på et tidspunkt. Men for nogle sker det dog ikke bare af sig selv.

Hvis man som par forsøger at blive gravide gennem et år, uden at de lykkes, så betragtes det som ufrivilligt barnløshed. Statistikken siger, at ca 80 % vil bliv gravide i løbet af et år.

Årsagerne til at man ikke bliver gravid kan være rigtig mange og det tager tid at finde frem til den rigtige behandling for det enkelte par. Derudover er...

Læs mere i Babylex

Sut

Før i tiden var det almindeligt, at børn fik en sut med det samme, når de blev født. I dag mener man, at det er hensigtsmæssigt at man venter med at give barnet en sut, til amningen er etableret.
Hvis barnet får en sut for hurtigt, så kan det gå ud over barnets lyst til at die ved brystet. Dertil kommer at sutteteknikken er forskellig alt efter om barnet dier på brystet eller sutter på en sut.

Du kan møde mange forskellige holdninger til det at bruge sut og det er vigtigt...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Tak for hjælpen - det virker!!

Jeg vil takke dig for din støtte i vores søvnprojektet. Det virker så godt, at vi indimellem synes det er for godt/let til at være sandt. I går havde jeg veninder på besøg og alligevel var det så let som ingenting. Det er en lettelse og putningen er blevet en fornøjelse for alle parter.

Det var lange 5 uger for at få det til at fungere, men det hele værd!

Tusinde tak for din støtte.

Fra to nu langt mindre trætte forældre


Annonce