Annonce

Annonce

Svar: Søvn eller mangel på samme


1. oktober 2014

Kategori:
Alder:
14 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære mor i søvnunderskud

Tak for dit brev :)

Der er sandsynligvis flere ting, som spiller ind hos jer og der er især to ting, som jeg umiddelbart kommer til at tænke på, når jeg læser dit brev - jeres datters alder og det udviklingsspring, som hun går igennem og derudover hendes afhængighed af flasken.

Netop i 13-14 måneders alderen vil børn ofte have svært ved at overgive sig til søvnen. De græder, klynker, virker ekstra tryghedssøgende, ofte foretrækker de den ene forældre frem for den anden, de klynger sig fast, har brug for tæt fysisk kontakt. Det er helt naturligt og hører alderen til.

Man kan sige at perioden her minder lidt om den periode jeres datter gik igennem da hunvar 8-10 måneder gammel. En slags ny separationsfase. Hvor hun dengang var igang med at øve sig i at kravle, så er hun nu sandsynligvis igang med at øve sig i at gå. Hun rejser sig ved tingene, prøver at slippe og tage de første skridt og hun oplever derfor naturligt verden anderledes nu. Får flere indtryk, oplever rigtig meget og har naturligt svært ved at slippe dagens oplevelser, ligesom hun har svært ved at finde fysisk ro. Det er derfor hun klynker, rumsterer rundt, sætter sig op osv.

Den fase hun går igennem lige nu varer ofte et par måneder og derefter kommer der så atter lidt ro på igen. Omkring 16 måneders alderen begynder hun at få lidt bevidsthed om at I er der, at I ikke er forsvundet, selvom I ikke kan ses. Lige nu ved hun ikke, hvor I er, når hun ikke kan se jer. Derfor er det faktisk rigtig fint, at I sover i samme rum, det kan være med til at give hende den ekstra tryghed, netop så hun sover bedre, så det skal I ikke være kede af :)

Hun er også begyndt i dagpleje og oplever derfor nu at være adskilt fra jer om dagen og selvom hun måske virker til at være kørt godt ind og trives i dagtimerne, så er det naturligt svært for hende at være hjemme fra. Derfor vil hun søge jer ekstra, søge jeres fysiske kontakt og nærhed ekstra, når I er sammen. Man kan sige at hun skal have sit "mor-far-depot fyldt op", så hun har noget at tære af, når I ikke er sammen.

Og ud over alder og udvikling, så lyder det også som om at jeres datter måske har et søvnassociationsproblem, som kort fortalt handler om, at hun er blevet uhensigtsmæssig afhængig af at få flaske. Det lyder som om at hun forbinder det at få flaske med at sove og først når I tilbyder hende flaske, så falder hun endeligt til ro og sover mere sammenhængende.

Det er rigtig vigtigt, at I ...


Annonce

... sikrer jer, at hun drikke væske nok hele dagen igennem og også spiser nok mad. Hvis hun ikke drikker nok i dagtimerne, så vil hun naturligt søge at få sit væskebehov ekstra dækket om natten.

Det er også en god idé at tilbyde hende godnatgrød, som en fast del af putteritualet sammen med lidt vand af en kop, for på den måde at fylde hende ekstra op før natten, så hun ikke vågner, fordi hun er sulten. Også selvom I oplever, at hun ofte ikke er så sulten. Måske skal den serveres lidt senere, da hun jo ofte først sover senere. Det vil sige at jeres aftenrytme f.eks. kunne være:

Aftensmad omkring kl 17.30, herefter kommer hun i bad, gøres klar til natten. tilbydes godnatgrød i køkkenet omkring kl 19, sammen med en kop mælk. Får herefter børstet tænder og puttes så til natten ca 19.30..

Og så skal mme ikke fortyndes, men derimod skal mængden skrues ned. Hun skal ikke lære at drikke vand i stedet for mælk, hun skal lære at undvære væske natten igennem og altså lære at dække sit behov i de vågne timer. Derfor er I nødt til lige nu at give hende mindre og mindre i flasken, så hun vænnes til ikke at behøve så meget væske i løbet af natten. I stedet for 200 ml, får hun 180 ml, så 160, 140, 120 osv. indtil hun kan drikke af en kop og tilsidst helt undvære.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Hun skal også kunne falde i søvn uden at have flaske i munden, og det vil være rigtig godt, at I nu introducerer en puttebamse, putteklud eller lignende, som kan tage mere og mere over og give ro og trøst, samtidig med at flasken trappes ud. I vil også kunne begynde at indføre en godnathistorie, sidde og tale lidt om dagen osv. vise hende billeder i bogen, samtidig med at hun har sin bamse og sin klud og flasken bliver til en kop og tilsidst forsvinder koppen helt - eller gives i stedet sammen med godnatgrøden og dermed lige før hun puttes. Har hun brug for væske ved sin seng kan hun på sigt tilbydes rent vand af koppen, det er bedre for hendes tænder.

I skal altså skabe et nyt ritual med bamse, putteklud, godnathistorie osv. og samtidig med at dette tager mere og mere over, så trappes flasken mere og mere ud. Både, når hun puttes om aftenen og også i løbet af natten.

Hvor meget hun skal drikke for at hendes nyrer bliver påvirket i negativ retning tør jeg ikke svare på, dette må I drøfte med lægen. Men hun skal naturligvis have sit behov for væske dækket - dog i dagtimerne og om aftenen, men ikke om natten med den alder hun har:)

Håber I kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

1. maj 2024 | Sovevaner | 20 mdr.

Problemer med putning til nat

Kære helen, Vi har store problemer med putning til nat herhjemme og ønsker...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2024 | Sovevaner | 2 år, 1 mdr.

Nattespetakler

Kære Helen Vi har nogle udfordringer om natten pt. Og jeg ved ikke, hvad vi...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Angst hos børn

Børn vil i løbet af deres liv have perioder, hvor de er bange for forskellige ting. Man kan skelne lidt imellem frygt og angst. Barnet kan f.eks. blive bange for en stor hund der står og gør - her er der tale om frygt, og det kan være hensigtsmæssigt, fordi det er med til at holde barnet fra en situation, som måske kan være farlig.

Angst ligger lidt dybere og det kan f.eks. være når barnet ikke kan falde i søvn på grund af f.eks. tordenvejr. Når barnet oplever angst, så oplever...

Læs mere i Babylex

NIPT, Non-Invasiv Prænatal Test

NIPT, Non-Invasiv Prænatal Test er en blodprøve, som kan være et alternativ til kvinder, der har fået tilbudt, men ikke ønsker at få foretaget moderkageprøve eller fostervandprøve.

NIPT kan tidligst tages, fra du er mindst 10 uger henne, og det skal være bekræftet af en ultralydsundersøgelse. NIPT er en blodprøvetest for kromosomafvigelse hos fosteret. I den gravides blod findes DNA fra fosteret i en blanding med den gravides DNA. Med en avanceret analyse af en blodprøve fra den...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Først og fremmest tak for at du er til.

Det føles som en dejlig livline at have dig og din hjemmeside, når man er usikker på ting og sager. Man vil jo så gerne gøre alt godt for sit barn:-)

Mor til dreng på 5 måneder


Annonce