Annonce

Annonce

Svar: Putteritual - 2 år, 4 mdr.


7. august 2014

Kategori:
Alder:
2 år, 4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Andreas' mor

Tak for dit brev :) Jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig.

Det er for det første rigtig vigtigt, at I sikrer jer, at Andreas er parat til at sove, når I putter ham. Hvis I putter ham klokken 19.30 og han først er parat til at sove en time efter, så skal han måske puttes senere end nu…

For at sikre at puttetidspunktet er rigtigt, er det vigtigt at I følger en fast plan for dagen. Det betyder et fast stå op tidspunkt hver dag uanset om det er hverdag eller weekend, ferie osv. Ligesom hans middagslur skal ligge til samme tid hver dag. Jo mere fast rytme jo mere vil I kunne regne med at ramme det bedste puttetidspunkt og jo bedre vil han kunne overgive sig til søvnen. Ingen kan sove på kommando, man kan først sove, når man er parat.

Det gennemsnitlige søvnbehov for en dreng på ca 2.5 år vil være 12.5 time i døgnet. Det kan f.eks. være fordelt sådan, at han sover 1.5 tim til til middag f.eks. fra kl 12-13.30 og sover 11 timers nattesøvn f.eks. fra kl 20 til 07. Dette kan måske give jer lidt idé om hvad hans behov er og om puttetidspunktet er rigtigt for ham:)

Derudover vil rigtig mange børn netop omkring 2.5 års alderen vægre sig mod at sove. I den alder bliver mange børn bange for mørke, de vil have lys tændt, de vil være sikre på at de kan se hvor de er, døren ind til værelset skal stå åben, jeres dreng vil være sikre på at han kan høre jer, kalde på jer. Mange børn vil i denne alder også protestere over at være i tremmesengen og vil have glæde en åben seng.

Det at få en åben seng vil naturligt gøre at han måske vil stige ud af sin seng igen og igen, for at se jer, sikre sig at I er der osv. Men nogle gange vil netop det, at han kan komme ud af sin seng og søge jer netop gøre, at han er okay med at blive liggende i sin seng… Når det er sagt - hvis han lige nu ikke protesterer over sin seng, så må I gerne lade ham bibeholde sin tremmeseng lidt endnu, hvis han stadig ligger i den, og se tiden lidt an:)

Og ja - så er der jo det med strygtøj-metoden, som jeg kan se at I ikke er så glade for. Når jeg anbefaler denne metode så skyldes det flere ting. For det første vil I stadig være hos ham - han vil ikke føle sig alene og forladt, men vil mærke at I er der, men I viser ham samtidig at I har noget kedeligt at lave. Han har jo naturligt en alder, hvor han fornemmer, at når han er lagt i seng, så hygger mor og far i stuen og det vil han gerne være en del af. Han vil gerne være sammen med jer og være en del af det I gør og lige nu holder han på jer, I eller især far må ikke gå før han er faldet i søvn. Det at stille sig og stryge tøj ...


Annonce

... eller lægge tøj sammen signalere, at når han skal sove, så er der ikke noget han går glip af. Der sker ikke noget spændende og han kan trygt og roligt lægge sig til at sove.

Samtidig skal I være på værelset, så han kan se jer. Han behøver ikke rejse sig i sin seng, for at se om I er der og I skal tale med ham. I skal berolige ham "jeg er lige her skat, nat-nat" eller f.eks. "læg dig ned, skat". Det at han selv lægger sig ned, vil have en positiv effekt og sandsynligheden for at han bliver liggende er større, hvis han selv lægger sig. Hvis I går hen og lægger ham, putter ham med dynen osv. så vil han rejse sig igen og igen, kalde på jer, holde fast i jer. Det at være der, berolige og betrygge, men gøre det lidt på afstand - samtidig med at I laver noget praktisk - vil ofte have god effekt.

Derudover så giver denne metode jer mulighed for på sigt at gå frem og tilbage. I kan sige "jeg henter lige noget mere tøj, så kommer jeg igen", så går I ud og kommer tilbage med lidt ekstra tøj i favnen. På den måde mærker han igen at I laver noget praktisk og kedeligt, at når I går, så kommer I hurtigt tilbage og I bliver ikke væk - og samtidig er der ikke noget pres på ham. Der er meget stor forskel på at sige "nu skal du sove, nu går jeg, så du kan sove" og "jeg henter noget tøj". Det at fjerne presset "du skal sove nu" er meget vigtigt. Og han lærer hele tiden at han kan være helt rolig ved at ligge i sin seng.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Så … Andreas skal have sit putteritual, som han har nu - med bad og tandbørstning og godnatlæsning. Lyset skal ikke længere slukkes, men det vil være rigtig godt med en natlampe, som lyser svagt eller at lade lyset i gangen være tændt, og lade døren stå åben, så der kommer lys ind i værelset. Han skal evt. puttes en time senere end I gør lige nu, for at være sikre på at han er parat og træt nok til at sove, når han puttes og så vil det være rigtig godt at I efter at have læst et par bøger stiller jer og laver noget praktisk som f.eks. at stryge tøj eller lægge tøj sammen. Nogle gange kan det også hjælpe at sidde og arbejde lidt på computeren, men det er vigtigt at han stadig kan se jer og høre jer - og høre jer bruge tastaturet. At I sidder stille og læser i en bog vil ofte ikke være nogen god idé - det er ikke aktivt nok, og han vil ikke kunne forstå, hvorfor I bare sidder der.

I må gerne stadig skiftes til at putte ham, eller lade mor starte og lade far tage over, da det lyder som om at det fungerer godt og det er rigtig dejligt, at I på den måde begge siger godnat.

Håber I kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke:)

Fortsat god weekend!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

1. maj 2024 | Sovevaner | 20 mdr.

Problemer med putning til nat

Kære helen, Vi har store problemer med putning til nat herhjemme og ønsker...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2024 | Sovevaner | 2 år, 1 mdr.

Nattespetakler

Kære Helen Vi har nogle udfordringer om natten pt. Og jeg ved ikke, hvad vi...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Allergi børn

Børn fødes ikke med allergi, men alle børn kan få allergi, og det er vigtigt at forebygge allergi i hverdagen.

Allergi er ofte en arvelig sygdom, som tit knytter sig til astma, høfeber, børneeksem og fødevareallergi. Hvis forældre eller søskende har allergi eller har haft behandlingskrævende allergi, så vil risikoen for, at et nyt lille barn også får allergi være større. Men selvom I ikke har allergi i familien, vil der være 5-10% risiko for, at jeres barn udvikler allergi.

Læs mere i Babylex

Kæledyr og børn

I rigtig mange børnefamilier har man en eller anden form for kæledyr, og det er ofte en hund, kat eller et andet kæledyr med pels.

Det kan være rigtig dejligt for børn at vokse op sammen med dyr, og det er lærerigt at skulle hjælpe til med at passe et dyr og sørge for,, at dyret har det godt. At skulle være med til at tage sig af et kæledyr lærer dit barn om ansvar. Det overordnede ansvar for kæledyret er dog dit. Du kan ikke regne med, at dit barn selv kan sørge for et kæledyr,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Når man læser din brevkasse får man indtryk af at mødre har lettere ved at betro sig til dig via brevkassen, samt at du ligesom kan noget i forhold til at "ramme" plet i forhold til, hvad det er folk har behov for.

For mit vedkommende har dine svar kunne give mig noget andet og mere værdifuldt i forhold til min rolle som mor som mine egne sundhedsplejersker (jeg har haft en 4 - 5 stykker) ikke har kunne give mig.

Tak fra en taknemmelig mor


Annonce