Annonce

Annonce

Svar: Struktur i søvn


7. august 2014

Kategori:
Alder:
10 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære trætte mor

Tak for dit brev :)

Som udgangspunkt skal din datter have lov til at sove - når børn sover, så har de brug for at sove og de vil naturligt vågne, når de ikke har behov for at sove mere. Der er dog aldrig regler uden undtagelse og når man som jer, har en lille pige der varierer sin søvn i en sådan grad, at det bliver svært for jer at vurdere, hvornår hun egentlig er træt og parat til at sove og hvor hun har rigtig svært ved at overgive sig til søvnen og selv fornemme behov for at sove - så er det vigtigt, at forsøge at indarbejde en nogenlunde fast rytme. Netop fordi den faste rytme vil påvirke hendes indre ur, hendes cirkadiske rytme. Det er et rigtig fint forsøg I har gjort med at sige at der skal gå tre timer mellem at hun står op og første lur og 4 timer mellem næste lur og inden sengetid om aftenen - det kan jeg sagtens følge jer i - men det lyder ikke til at virke tilstrækkeligt og derfor er I nødt til at lave lidt ændringer:)

Det vigtigste er at starte dagen til samme tid hver morgen. Og ja, det betyder at I skal vække hende om morgenen, hvis hun ikke vågner af sig sig. Naturligvis vække hende blidt, kærligt, omsorgsfuldt, så det er rart at starte dagen. Og det lyder her rigtig fint at vække hende kl 7, så hun får morgenmad senest kl 7.30.

Når dagen starter til samme tid hver dag, så vil formiddagsluren og middagsluren ofte passe sig ind og det samme vil hendes måltider - det at starte til samme tid hver dag uanset om det er hverdag eller weekend vil hjælpe jer og hende til rytme resten af dagen og dermed påvirke hendes indre ur, så I stille og roligt får skabt en rytme, hvor hun tilbydes mad, når hun vågner. I leger, hun tumler rundt, bliver skiftet osv. og får et mellemmåltid eller måske lidt mælk, før hun så skal sove igen.

Mange børn vil i denne alder trives med en kort formiddagslur og en længere middagslur og hvordan jeres datter trives bedst må tiden vise. Det er dog udmærket at forsøge at arbejde på en rytme, hvor hun f.eks. sover en times tid til formiddag og et par timer til middag. Det kan også være at hun sover to lige lange lure eller bytter rundt, så formiddagsluren bliver den længste lur - det må I se. Men - tag hende op om morgenen kl ca 7, put hende til formiddagslur ca ...


Annonce

... 9.30, se om hun kan sove en lille times tid - vågner hun, kommer hun op, I leger osv. og hun får så frokost og puttes så til middagslur måske omkring kl 13.30 - det afhænger af hvor lang hendes formiddagslur har været.

I må gerne gå en tur med hende, når hun skal sove middagslur, for på den måde at holde hende sovende og vænne hende til netop at fornemme behov for en længere lur midt på dagen. Du kan også vælge at lægge dig med hende, for at holde hende sovende midt på dagen og netop på den måde få skabt lidt mere fast rytme - så hun ikke nogle dage kun sover 30 minutter og andre dage sover 2 timer. Du skal naturligvis være forberedt på at tingene ikke ændre sig fra den ene dag til den anden, det tager lidt tid og du er nødt til at være tålmodig.

I skal altså starte med at skabe rytme, ved at stå op til fast tid om morgenen og det første stykke tid vil hendes lure om dagen godt kunne variere og det kan være svært at putte hende til samme tid om aftenen - men prøv. Hvis hun kommer op til fast tid og puttes til fast tid om aftenen, så vil søvnen om dagen ofte passe sig ind. Og med fast tid om aftenen mener jeg +/- en halv times tid - sandsynligvis før eller efter kl 20.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Man kan godt overveje om hun skal vækkes af sin søvn om dagen, hvis hun begynder at sove rigtig meget, men det synes jeg ikke er relevant hos jer lige nu. Hvis det viser sig at hun pludselig sover en meget lang middagslur, så må du naturligvis putte hende senere om aftenen også med en ændring, som er senere end en halv time, sådan er det nødt til at være:)

Det gennemsnitlige søvnbehov i denne alder er 14 timer i døgnet. Og mange børn sover faktisk ikke så meget, fordi de har travlt med at opleve verden, bruger sig selv rigtig meget både motorisk og mentalt og har alt for travlt og dermed ikke tid til at sove. Tiden skal ikke soves væk:) Men det er det timetal du kan arbejde på og det vil f.eks. ofte være fordelt sådan, at hun sover en times tid om formiddagen og to timer til middag og så sover en nattesøvn på 11 timer fra kl 20-07. Hvis jeres datter sover 4 timer i løbet af dagen, så vil hendes puttetid måske først være kl 21 og det er så naturligvis helt i orden:)

Jeg håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke:)

Rigtig god weekend!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

1. maj 2024 | Sovevaner | 20 mdr.

Problemer med putning til nat

Kære helen, Vi har store problemer med putning til nat herhjemme og ønsker...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2024 | Sovevaner | 2 år, 1 mdr.

Nattespetakler

Kære Helen Vi har nogle udfordringer om natten pt. Og jeg ved ikke, hvad vi...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Øjenbetændelse

Øjenbetændelse kaldes også conjunctivitis. Det er betændelse i øjets bindehinde, som dækker indersiden af øjenlåget og det hvide af øjet.

Der er to former for øjenbetændelse - en mild og en svær.

Den milde øjenbetændelse opstår ofte hos forkølede børn. Øjet bliver let rødt, det løber i vand, og der kommer "gule klatter" i øjenkrogen, især efter søvn. Denne form for øjenbetændelse skyldes virus, som kun er lidt smitsom, og børn med denne form for øjenbetændelse må...

Læs mere i Babylex

Jordemoder

En jordemoder er uddannet til at hjælpe gravide, fødende og nye familier. Når du bliver gravid, så skal du i første omgang kontakte din læge. Lægen vil herefter automatisk sørge for at give besked til dit fødested, og dermed en jordemoder, som så vil indkalde dig til undersøgelse.

Som gravid er du, så vidt det er muligt, tilknyttet een jordemoder i hele graviditetsforløbet. Du (og din partner) vil blive kaldt til samtale og undersøgelser løbende gennem hele graviditeten, og I...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen!

Tusind tak for en super god side, med masser af gode og virkeligt kompetente svar, som jeg har brugt flittigt

Josefines mor


Annonce