Annonce

Annonce

Svar: Træt og sur


17. juli 2014

Kategori:
Alder:
13 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Hej med dig

Tak for dit brev :)

Det er dejligt at høre, at jeres dreng trives i vuggestue og nyder at være der. Det lyder som om at indkøringen er gået rigtig godt.

Jeg tænker dog at han jo stadig er en meget lille dreng og at jeres udfordringer lige nu handler om dette. Han er stadig så lille at han ikke forstår, hvor I er når han ikke kan se jer. Når I afleverer ham i vuggestue, så ved han ikke, hvor I går hen. Han kan heller ikke forholde sig til tid og ved derfor ikke om I er væk i 5 minutter eller i 5 timer - og det kræver naturligt ekstra meget af ham. Selvom han er glad for at være der, så bruger han rigtig mange ressourcer på at være væk hjemmefra, og når han så er hjemme, så vil han naturligt være ekstra klyngende.

Jeg plejer at sige at hans "mor-depot" skal fyldes lidt op, så han har noget at tære af, når I ikke er sammen. Derfor vil han hjemme lige nu klynge sig til dig, virke mere pylret, så vil han op, så vil han ned igen og så vil han alligevel op - og han kan virke ekstra svær at stille tilpas.

Derudover så er han begyndt at sove en lur dagligt - og han har måske nok brug for to lure. Men han kan ikke finde ud af at sove to lure dagligt. Han vil så gerne følge med, bruge sig selv rigtig meget både motorisk og mentalt og det er svært for ham at koble fra og give slip og lige nu sover han derfor kun en lur… Det er en overgang, men det betyder naturligt at hans overskud ikke er så stort. Hvis han kunne sove en formiddagslur på en lille times tid og så sove en middagslur på 1.5-2 timer, så ville han få mere overskud. Hans lure villle hjælpe ham med at bearbejde dagens oplevelser, hans krop ville få hvile, nye ressourcer ville blive bygget op - men sådan er det ikke hos jer og derfor vil han være rigtig træt om aftenen og vil naturligt være mere pylret og ked af det, sværere at underholde.

Og så er der det med maden, som du også selv nævner. Det ...


Annonce

... er vigtigt at han tilbydes mange små måltider hele dagen igennem. Og at han tilbydes sund og nærende mad. Når børn pylret, virker utilfredse, klagende, så vil vi voksne ofte have lidt tendens til at stikke dem lidt sødt - det virker, men meget hurtigt derefter falder blodsukkeret og humøret falder også og barnet bliver endnu mere sur og utilfreds. Det er derfor vigtigt at I søger for at jeres dreng tilbydes sund og nærende kost og mad som mætter over lidt længere tid. Det er vigtigt at spise sundt og godt for at gøre humøret stabilt.

Serotonin er et af de stoffer som er med til at holde vores humør stabilt og forbedre vores søvnkvalitet. Serontonin bliver produceret, når vi indtager tryptofanholdige fødevarer og dette sikres blandt andet når vi indtager bananer, brød, pasta, fede fisk som laks og makrel, kylling og kalkun, en bagt kartoffel og forskellige grøntsager er også vigtigt.

Det er vigtigt at man allerede fra morgenstunden og dette gælder både børn og voksne, starter dagen med protein og fiberrig morgenmad. Havregrød eller havregryn får blodsukkeret til at stige langsomt hen over nogle timer, hvilket vil give vedvarende energi og stabilisere humøret. Derfor anbefaler jeg ofte også havregrynsboller som mellem måltider, fordi det er vigtigt til at stabilisere og gøre at barnet føler sig godt tilpas.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Det er vigtigt at undgå saftevand og unødigt søde fødevarer. Ren frugt er at foretrække og vand bør som hovedregel være tørstslukker.

Det lyder for mig som om at I lige nu går en lidt svær periode i møde, men at tiden vil arbejde lidt for jer. Måske vil ferien i DK ændre lidt på rytmen og gøre at han nogle gange måske alligevel sover to lure eller måske kan tage en lidt længere lur midt på dagen og derfor får lidt mere overskud… Bare det at du måske kan køre en tur med ham i barnevogn her, vil måske gøre en forskel for både ham og dig:)

Håber I får en god sommer!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

At sove igennem

Hej Helen Min søn er nu blevet 6 måneder og jeg tænker, at det derfor er...

Læs hele brevet og Helens svar


26. marts 2024 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.

Svær putning - 2 år, 6 mdr.

Kære Helen, Et spørgsmål til putning. Vores dreng på 2.5 år har altid...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Sundhedsplejerske

Alle sundhedsplejersker er uddannet sygeplejersker og har arbejdet på forskellige børneafdelinger i sygehusvæsnet samt i den kommunale pleje. Derudover har sundhedsplejersken taget en diplomuddannelse til sundhedsplejerske.

En sundhedsplejerske følger børnene fra de bliver født (nogle gange allerede i graviditeten) og indtil de går ud af folkeskolen.

Alle børnefamilier i Danmark får tilbudt at modtage besøg af sundhedsplejersken. Når et lille barn bliver født, så...

Læs mere i Babylex

Vaner og børn

Alle familier har deres egne vaner og rutiner. Det, at tingene gøres på en bestemt måde, giver tryghed for barnet. Et lille barn vil altid have det bedst, når noget er genkendeligt.

Hvis det lille barn skal passes, er det derfor en rigtig god idé, at den der passer barnet, forsøger at efterligne de rutiner og vaner, som barnet kender.

Børn elsker gentagelser og elsker derfor også lege som borte-tit og klappe-kage. De større børn føler stor glæde ved at se den samme...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Tak for dit svar - jeg gik 100% på ham og tommelfingeren. Det tog faktisk kun 3-4 dage, så ville han hellere ha sut end tommelfinger.

Tak fra Conrads mor


Annonce